Spring til indhold

Der er konstateret to tilfælde af smitsom leverbetændelse (hepatitis A) i Nørre Nissum Børneunivers

Der har været to tilfælde af smitsom leverbetændelse (hepatitis A) i Nørre Nissum Børneunivers i vuggestuen (orange stue) og børnehaven

Der er konstateret to tilfælde af smitsom leverbetændelse (hepatitis A) i Nørre Nissum Børneunivers. Det Det drejer sig om et søskendepar, hvor yngste søster (vuggestue – orange stue) har symptom debut den 8. februar 2024 og storesøster (børnehave) den 7. marts 2024.

Vi vælger at skrive ud til jer, da antallet at potentielle henvendelser til jer kan blive stort. Det drejer sig om ca. 60 børn i børnehaven og 12-14  børn i vuggestuedelen og et ukendt antal ansatte – det afgrænser ledelsen i forhold til ikke alle nødvendigvis behøver tilbuddet om vaccination. Vurderingen af tilbuddet om vaccination beror på, at det er ukendt hvor børnene er smittet; således kan vi ikke afklare, om det er sket i hjemmet eller i institutionen.

Hepatitis A er infektion i leveren med hepatitis A-virus. Infektion i leveren kan være alvorlig og kan i sjældne tilfælde give leversvigt. I kan være med til at mindste risikoen for spredning ved at følge nedenstående anbefalinger.

Anbefalinger

Vi anbefaler, at

  • dit barn bliver hjemme, hvis barnet får symptomer.
  • du kontakter jeres praktiserende læge eller vagtlægen, hvis dit barn, du selv eller andre i familien får symptomer på leverbetændelse. Medbring gerne dette brev til lægen.
  • du kontakter din praktiserende læge for at dit barn vaccineret. Medbring gerne dette brev til lægen. Vaccinen vil være gratis for jer. Personalet skal i første omgang betale for vaccinationen, men I vil kunne få refunderet jeres udgifter, ved at fremsende regningen til jeres arbejdsgiver.

I kan forebygge smittespredning ved grundig håndvask.

Vi anbefaler derfor, at børnene i vuggestuen og børnene i børnehaven får hjælp til grundig håndvask:

  • efter toiletbesøg.
  • før I spiser og har kontakt med madvarer og tallerkner, bestik m.m.
    Hvis der er børn i familien, der bruger ble, skal både barnet og de voksne vaske hænder efter bleskift.

Ovenstående anbefalinger om grundig håndvask anbefaler vi jer også at gøre i familien derhjemme. Vi anbefaler også, at I bruger hvert jeres håndklæde i familien i den kommende periode.

Symptomer

  • Der kan gå 2-7 uger fra man bliver smittet, til symptomerne viser sig.
  • Symptomerne kan ligne influenza med kvalme, opkastning, mavesmerter, diarre og feber.
  • Hos børn kan symptomerne være forkølelse, hoste, diarre og ledsmerter.
  • Nogle, specielt små børn, får ingen eller kun lette symptomer.
  • Efter nogle dage kan man få mørkfarvning af urinen, kitfarvet afføring, gulfarvning af hud og øjne samt hudkløe.

Vigtig information om hepatitis A

  • Hepatitis A smitter via afføring fra menneske til menneske.
  • Smitten kan ske via forurenede madvarer, genstande fx legetøj og fra hånd til hånd og derfra til munden.
  • Hepatitis A-virus ødelægges ved varmebehandling.
  • Tilsyneladende raske personer kan smitte, idet man kan smitte andre fra 2 uger før man får symptomer.
  • Man er smitsom op til 2 uger efter, symptomerne er startet.
  • Hvis man tidligere har haft hepatitis A, vil man have opnået livslang beskyttelse.

Du kan læse mere om hepatitis A. Statens Serum Institut: Information om hepatitis A

Til lægen:

Du bedes orientere Styrelsen for Patientsikkerhed både skriftligt og telefonisk, hvis der påvises yderligere smittetilfælde.

(OBS KUN hvis der anbefales vaccination)

Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler vaccination af børn og voksne i vuggestuen og børnehaven, hvor der er konstateret smitsom leverbetændelse.

  • Vaccinen til børnene er gratis, og lægens honorar betales af Sygesikringen
  • For personalets vedkommende refunderes udgifterne til vaccine og vaccinationen ved fremsendelse af regningen til arbejdsgiveren, oftest kommunen. Det er kun den første vaccination, der er gratis.
  • Vaccination af husstandsmedlemmer til hepatitis A smittede samt lægens honorar hertil betales af husstanden selv.

____________________________________________________________

Iben Brandenburg, Hygiejnesygeplejerske, P.G. Dipl. Infection Control, Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Vest

Sendt til praktiserende læger i Holstebro, Struer og Lemvig kommuner