PKOrientering nr. 3, september 2022 - Regionshospitalet Horsens
Nr. 3, september 2022
Medicinsk afdeling
Ændringer i afdelingsledelsen på Medicinsk afdeling
Pr. 1. september 2022 er Thomas Hahn overgået fra cheflæge til reumatologisk overlæge. Indtil der er fundet ny cheflæge består afdelingsledelsen af chefsygeplejerske Hanne Gyldenløve.
Lungeambulatoriet/Lungeteamet
Der er oprettet et direkte nummer til lungesygeplejerskerne til brug for praksis. Det kan benyttes af såvel læger som sygeplejerske fra praksis - se det her: Kontakt til speciallæger
Udført lungefunktionsundersøgelse må meget gerne vedhæftes som pdf-fil til henvisningen såfremt det er muligt.
På korrespondancer stilet til Medicinsk Afdeling letter det arbejdsgangen, hvis der udspecificeres hvilket ambulatorie den er tiltænkt.
Der foretages ikke penicillinprovokation i Horsens, disse patienter skal henvises til Aarhus.
Der udredes, men behandles ikke, for søvnapnø i lungeambulatoriet i Horsens.
Ortopædkirurgisk afdeling
Ortopædkirurgisk afdeling oplever i øjeblikket meget lange ventetider til patienter med håndlidelser og også i en vis udstrækning også til patienter med fodlidelser. Det er specielt afdelingens operationsprogrammer der er blevet svært indskrænkede på grund af mangel på personale på operationsgangen og den omstændighed at der mangler en håndkirurg. (ventetider kan ses på venteinfo.dk).
I Aarhus er der to privatpraktiserende speciallæger i ortopædisk kirurgi med ydernummer der hver vil kunne øge produktionen med ca. 30 patienter ugentligt. Dette kunne aflaste afdelingen betydeligt og være et godt tilbud til jeres patienter, idet de ville kunne forvente meget hurtig udredning og behandling – noget ortopædkirurgisk af deling desværre ikke er i stand til at tilbyde i øjeblikket.
Det drejer sig om disse håndlidelser:
- Karpaltunnelsyndrom
- Springfingre
- Tumorer
- Quervain
Samt disse lidelser i fødderne:
- Nedgroede negle
- Hallux valgus (knyst)
- Hallux rigidus (slidgigt i storetå)
- Hammertæer
- Tumorer
De 2 praktiserende speciallæger i ortopædisk kirurgi er:
- Anders Lamberg, Ortopædisk klinik, Klinik for hånd og fodkirurgi (https://haandogfodkirurgi.dk)
Olof Palmes Allé 25D, 8200 Aarhus N.
Tlf.: 8730 3132
- Michael Ulrich, Ortoklinik (www.ortoklinik.dk)
Park Allé 3, 8000 Aarhus C.
Tlf.: 8612 9134
Plastikkirurgisk afdeling
Plastik- og Brystkirurgi
Generelt skal der være et BMI under 25 samt at man er rygeabstinent i minimum 4 uger som udgangspunkt for elektiv kirurgi. Husk derfor at notere rygestatus og BMI på alle henvisninger.
Patienter med gynækomasti
Der henvises til udredning via lægehåndbogen: Gynækomasti
Såfremt der overvejes at henvise til plastik kirurgisk afdeling skal formålet være operation. Såfremt man henviser patienter med henblik på operation, skal man være opmærksom på følgende:
- Patienter, der henvises til operation, bør være normalvægtige (BMI ikke væsentligt over 25). Som hovedregel behandles patienter med bilateral gynækomasti kun ved Tanner grad 4-5, det vil sige kvindelignende bryst synligt gennem tøjet.
Henvisninger af massivt vægttabs patienter ( MWL patienter ) og abdomen pendens
Abdomen: Der skal være et overhæng af hud på > 5 cm. Det vil sige en hudfold der måler 5cm (hud mod hud). Ellers er opgaven for egen betaling i kosmetisk regi. Dertil BMI < 25.
Praksiskoordinator og praksiskonsulenter
Praksiskoordinator
Hospitalspraksiskonsulenter
Peter Raun Godsbanegade 1, 5. |
Medicinsk afdeling |
|
Mette Pavlik J. Chr. Juliussensvej 5 |
Akutafdeling | |
John Tygesen Godsbanegade 5, 1. |
Ortopædkirurgisk og kirurgisk afdeling |
|
Helga Gøtke Grønlandsvej 1, 3. |
Kvindesygdomme og fødsler Klinisk Biokemisk afdeling |
|
Anne Roed Rudbeck d396400@dadlnet.dk 8700 Horsens |
Klinik for lindrende behandling |
|
Rasmus Christoffersen Sygehusvej 7, 2. |
Røntgen og Skanning | |
Holger Olaf Kjær Grønlandsvej 1, 2. sal, dør 2 |
Psykiatrien Horsens |
____________________________________________________________
Lasse Poulsen, Praksiskoordinator
Sendt til praktiserende læger i Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg kommuner samt lægerne i Nørre Snede og Ejstrupholm |
Indhold leveret af:
8800 Viborg