Spring til indhold

Procedure ved ønske om akut vurdering af patienter med mulig klinisk betydende COVID infektion

Reminder om procedure ved ønske om akut vurdering af patienter med mulig klinisk betydende COVID infektion - Regionshospitalet Horsens

Akutafdelingen tager imod patienter, som er syge med COVID-19 symptomer såsom hoste, ondt i halsen, ømme muskler, feber evt. ledsaget af dyspnø og tab af luge-/smagssans, og som derfor har brug for hurtigt at blive vurderet. Det kan foregå ved at henvise til en booket tid i løbet af hverdagene, eller i vagttid ved en henvisning til det akutambulante spor, hvor patienter forventes vurderet og hjemsendt indenfor 8 timer fra ankomst.

Almen praksis kan benytte dette tilbud, i de tilfælde hvor en klinisk vurdering ikke kan vente til den efterfølgende dag, og hvor indlæggelse ikke vurderes nødvendig.

Hvis den praktiserende læge derimod vurderer, at patienten kan vente med at blive tilset til næste dag, henvises patienten til podning i fast track-forløbet og ikke til akutafdelingen.

Klinikken tager imod patienter til vurdering i tidsrummet kl. 11.00 - 17.20 på alle hverdage..

_____________________________________________________________

Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens
Lasse Poulsen, Praksiskoordinator

Sendt til praktiserende læger i Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg kommuner samt lægerne i Nørre Snede og Ejstrupholm