Spring til indhold

Ambulant Vurderingsklinik til vurdering af patienter mistænkt for at være COVID-19 positive

Akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens åbnede 1. december 2020 en ambulant Vurderingsklinik til vurdering af patienter mistænkt for at være COVID19 positive med et akut vurderingsbehov.

Akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens åbnede 1. december 2020 en ambulant Vurderingsklinik til vurdering af patienter mistænkt for at være COVID19 positive med et akut vurderingsbehov.

Klinikken er åben for booking på dagen fra kl. 08.00 til 15.00, og der bookes patienter til vurdering fra kl. 11.00 til 17.20 på alle hverdage.

Det drejer sig om voksne patienter med COVID-suspekte symptomer (hoste, ondt i halsen, ømme muskler, feber evt. ledsaget af dyspnø og tab af lugte/smagssans), som er i en tilstand, hvor man normalt ville tilbyde at se dem samme dag i AP, men ikke de patienter, hvor man umiddelbart vurderer, at de skal indlægges (svage, gamle, kronisk syge).

Fra SST vejledning, Organisering af udredning for COVID-19, 22. oktober 2020:

"COVID-19 vurderingsklinik (luftvejskonsultation), er et tilbud til følgende:

- Patienter som er syge med symptomer, hvor COVID-19 ikke kan udelukkes, og som har behov for en akut klinisk vurdering og en diagnostisk test for ny coronavirus samme dag.

Disse patienter kan efterfølgende ses til opfølgning i almen praksis efter behov, såfremt der foreligger et negativt testsvar."

og

"Hvis lægen vurderer, at patientens tilstand kræver en klinisk vurdering den samme dag, henvises der til klinisk vurdering og diagnostisk test i den lokale COVID-19 vurderingsklinik (luftvejskonsultation)."

Patienter som vurderes af praksislægen at kunne vente til den efterfølgende dag, skal henvises til podning i ”fast track” forløb og IKKE til vurderingsklinikken.

Patienter skal møde til og ikke før tiden på følgende adresse og sted: Regionshospitalet Horsens, Akutafdelingen, Sundvej 30A.

Patienten vil modtage en skriftlig indkaldelse i e-boks samt påmindelses-SMS, hvorfor mobil telefonnummer skal meddeles Hospitalsvisitationen ved booking af tid.

Tid bookes ved telefonisk kontakt til Regionshospitalet Horsens, Hospitalsvisitationen telefon 7842 5215.

_____________________________________________________________

Jakob Grønnebæk Rhode, Overlæge, Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens
Mette Pavlik, Praksiskonsulent, Akutafdelingen
Lasse Poulsen, Praksiskoordinator

Sendt til praktiserende læger i Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg kommuner samt lægerne i Nørre Snede og Ejstrupholm