PKOrientering nr. 4, oktober 2020 - Aarhus Universitetshospital
Neurologisk afdeling
Praksiskonsulent Morten Charles
Korrespondancebreve i stedet for henvisninger hos patienter som har forløb
Ved patienter, som har en længerevarende forløb på Neurologisk afdeling, fx epilepsi patienter, skal der sendes et korrespondance-brev i stedet for en henvisning, hvis der er behov for at patienten bliver indkaldt tidligere eller man har spørgsmål til behandlingen.
En henvisning medfører en række unødvendige administrative procedurer som belaster afdelingen unødigt.
Diabetes Center Aarhus (SCDA)
Praksiskonsulent Morten Charles
Husk at patienten skal være konfereret med SDCA på tlf. 4049 8330 og der skal være enighed om at lave en henvisning, FØR patienten kan henvises til SDCA..
Klinik for ældresygdomme
Praksiskonsulent Marianne Dam Lentz
Patienter der henvises til ældreklinikken til Aclasta infusion, bedes forud for henvisningen (op til 3 mdr. før) få taget blodprøver, der viser normale værdier af:
D vitamin D2 , D3 , Ca-ion , kreatinin, eGFR.
Vær opmærksom på, at Ca-ion ikke kan tages i praksis, men skal tages på hospital eller bylab.
Urinvejskirurgisk afdeling
Praksiskonsulent Peter Fjeldborg
Urinvejskirurgisk afdeling får en del patienter henvist obs torsio testis, hvor det klinisk oplagt ikke er det, som det drejer sig om.
På retsinformation findes et dokument der opfordrer til skærpet opmærksomhed angående torsio testis. Denne har givet anledning til at flere praktiserende læger/vagtlæger henviser "smerter i pungen" direkte til urinvejskirurgisk afdeling akut uden forudgående klinisk vurdering. Da mange trods alt kan sorteres fra ved klinisk vurdering har vi aftalt følgende:
Obs torsio testis bør som udgangspunkt vurderes hos egen læge/vagtlæge først og så hurtigt som muligt.
Såfremt anamnesen i telefonen er helt oplagt, kan der konfereres med akutafdelingen med henblik på direkte indlæggelse uden vurdering hos egen læge / vagtlæge først.
Dokumentet der omhandler skærpet opmærksomhed ved torsio testis: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2009/9026
Klinik for kvindesygdomme og fødsler
Praksiskonsulent Hanne Heje
”Vulva hypertrofi” og korrektion af kønslæber
Kvindesygdomme og Fødsler har besluttet af lukke for gruppeundervisningen af kvinder, der henvises på grund af gener – visuelle som funktionelle – af store kønslæber, ligesom man vil afvise stort set alle henvisninger for samme. Det vil udelukkende være kvinder med stor sideforskel på labiae (mere end 2 cm) eller efter fødselsbristninger, der vil blive set.
Der gøres endvidere opmærksom på straffelovens § 245a: ”Hel eller delvis fjernelse af kvindelige ydre kønsorganer med eller uden samtykke og uden terapeutisk formål er forbudt og straffes med fængsel i op til 6 år.”
Henvendelsesårsagerne, når det virkelige problem er kosmetisk, kan være mangfoldige.
Arbejdsmedicinsk klinik
Praksiskonsulent Lars Ebbe Petersen
Arbejdsmedicinsk klinik har haft en del henvendelser vedr. arbejdsmiljø og COVID-19. Det har især drejet sig om vejledning af gravide, og om personer med konstateret COVID-19 skal have lidelsen anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Afdelingen har igennem de sidste måneder har været i fuld drift igen. Initialt lukkede man ned for vores gruppetilbud relateret til arbejdsrelateret stress, men de er åbne igen efter den nationale nedlukning på grund af pandemien.
Afdelingen arbejder på at lave et internetbaseret tilbud til stressramte. Dette skal være et supplement til afdelingens stresshåndteringsgrupper "Midler mod arbejdsrelateret stress" og afdelingen håber på, at identificere arbejdsrelateret stress tidligere med henblik på at undgå eller forkorte en evt. sygemelding.
Gennem længere tid har der været forskellige politiske udmeldinger omkring brug af tolke. Som udgangspunkt vil afdelingen gerne anmode om, at man sætter kryds i, om der er brug for tolk og hvilket sprog. Er man i tvivl, er man velkommen til at kontakte afdelingen (tlf. 7845 0900).
Hvem er Praksiskoordinator og praksiskonsulenterne?
Praksiskonsulenterne kan kontaktes på Email. HUSK praksiskonsulenterne modtager gerne såvel ris som ros i forhold til samarbejdet med Aarhus Universitetshospital. Du finder os herunder:Praksiskoordinator
Hospitalspraksiskonsulenter
Allan Høg Poulsen Skt. Olufs Gade 1 |
Ortopædkirurgisk Røntgen og Scanning OPI Nord, Syd og Øst |
|
Morten Charles Gyldenløvesgade 10 |
Diabetes og Hormonsygdomme Steno Diabetes Center Hud- og Kønssygdomme |
|
Morten Charles mc@ph.au.dk Gyldenløvesgade 10 |
Neurologisk Afd. F Neurokirurgisk Afd. NK Neuroradiologisk Afd. Neurofysiologisk Afd. Demensklinik Nuklearmedicin ogPET |
|
Lars Ebbe Petersen Frederiksgade 25, 3. |
Reumatologisk Afd. U Arbejdsmedicinsk Klinik Fys. - Ergo Afd. |
|
Marianne Lentz Rosenkrantzgade 23, 3. |
Ældresygdomme Fælles Akut Afdeling |
|
Hasse Skibsted Clemmensen Østergade 30, 3. th. |
Hjertesygdomme Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi |
|
Gerner Frilev Fly Herredsvej 25 |
Medicinsk Afd. V |
|
Erik Høgh Park Allé 15, 2. |
Blodprøver og Biokemi Blodbank og Immunologi Patologisk Institut |
|
Allan Høg Poulsen Skt. Olufs Gade 1 |
Øre-Næse-Hals Afdeling H Øjenafdeling J Tand- Mund og Kæbekirurgisk Afd. O Funktionelle lidelser |
|
Peter Stokvad Nordre Strandvej 101, |
Lungemedicinsk Afd. LUB Apotek, Patienthotel |
|
Lise Høyer Odensegade 2 |
Kræftafdeling D |
|
Peter Krogh Fjeldborg Rosenkrantzgade 23, 3. |
Urinvejskirurgi |
|
Hanne Nørgaard Heje Banegårdspladsen 6, 1.tv. |
Kvindesygdomme og Fødsler | |
Jonas Baandrup Sønderskovvej 16 |
Børn og Unge | |
Dorte Lei Kaltoft Tjelevej 17 |
Mikrobiologi Infektionssygdomme Afd. Q |
_____________________________________________________________
Lene Frisk, Praksiskoordinator
Sendt til praktiserende læger i Aarhus, Samsø, Favrskov og Odder kommuner |
Indhold leveret af:
8800 Viborg