PKOrientering nr. 2, juni 2021 - Aarhus Universitetshospital
Fyraftensmødet - Rundt om specialerne den 25. maj 2021
Her findes slides fra de oplæg som blev præsenteret på fyraftensmødet - Rundt om specialerne den 25. maj 2021 på Aarhus Universitetshospital
- Infektionsmedicinsk afdeling - Klinik for Kompleks og Tværkulturel Medicin
- Plastikkirurgisk afdeling - Plastik- og brystkirurgi
- Mave-tarm kirurgisk afdeling - PEG-sonder
- Mave-tarm kirurgisk afdeling - Proktologi og analfysiologi
- Klinisk Mikrobiologisk afdeling - Hudsvampediagnostik
- Hjerteafdelingen - Patienten med aortastenose
- Lungemedicinsk afdeling - Allergirisikovurdering ved COVID-19 vaccination
- Hudafdelingen - Atopisk eksem
Plastikkirurgisk afdeling
Praksiskonsulent Line Staehelin
Afdelingens retningslinjer forskriver at de ikke tilbyder elektiv kirurgi på patienter der ryger og dertil ikke udfører elektiv kirurgi med for højt BMI. Dette fordi der i plastikkirurgien er evidens for at komplikationer med sårheling og infektioner er betydeligt øget, hvis disse parametre ikke er overholdt. De kan ved svær smerteproblematik se patienten uden for disse rammer. De vurderer at ca. 10 % af deres 5.500 patienter i plastikkirurgi afvises grundet disse problematikker, det er ikke optimalt for patienterne eller økonomien.
Derfor: De modtager ikke patienter til elektiv kirurgi, hvis ikke der i henvisningen står at de har været rygeabstinente 4 uger og har et BMI < 25-27.
Urinvejskirurgisk afdeling
Praksiskonsulent Peter Fjeldborg
Urinvejskirurgisk afdeling fortæller, at de er kommet godt i gang med up-front MR-scanning af prostatakræft patienter. Men de oplever desværre for ofte, at relevante oplysninger ikke er udfyldt ordentligt således, at de kan visitere direkte til MR scanning.
De nødvendige oplysninger fremgår af forløbsbeskrivelsen
Herudover mangler der ofte telefonnummer på patienten. De har et stort ønske om at vi skriver det på henvisningen. Dels for at de kan indhente supplerende oplysninger, hvis de ikke fremgår af henvisningen, men også fordi de har store udeblivelsesproblemer og vil derfor have mulighed for sms-reminder. Dette gode argumenter for at vi husker at sætte patientens telefonnummer på henvisningen.
Øre-næse-hals afdelingen
Praksiskonsulent Allan Høg Poulsen
På Øre-næse-hals afdelingen på AUH opleves aktuelt et stigende antal kræftpakkeforløbs henvisninger fra almen praksis. Af hensyn til afdelingens begrænsede kapacitet vil specialet gerne opfordre til, at patienter mistænkt for kræft i hoved/hals området henvises til privat praktiserende speciallæge i øre-næse-hals. En sådan henvisningspraksis vil være helt i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer om pakkeforløb for hoved hals-kræft. Øre-næse-hals afdelingen på AUH har for nylig genopfrisket aftalen med de praktiserende ØNH-læger der er indforståede med opgaven.
Direkte telefonnummer til speciallægerne i Øre-næse-hals regi findes på følgende link bag login på læger.dk: https://www.laeger.dk/fas-i-region-midtjylland
Afdelingen for led- og bindevævssygdomme
Praksiskonsulent Lars-Ebbe Pedersen
Polymyalgia reumatika og kæmpecelle karbetændelse – Hurtig udredning på Led- og Bindevævssygdomme, Aarhus Universitetshospital
Led- og Bindevævssygdomme, Aarhus Universitetshospital tilbyder hurtig, ambulant udredning og behandling af patienter mistænkt for polymyalgia reumatika og kæmpecelle karbetændelse.
Formål:
- At sikre hurtig diagnostisk afklaring inden behandlingsopstart med prednisolon. Hvis prednisolon startes før vurdering ved reumatolog vil det vanskeligøre diagnostikken.
- At tilbyde patienter at indgå i aktuelle forskningsprojekter på Led- og Bindevævssygdomme, der indebærer både forbedret diagnostik og behandling.
Målgruppe:
- Alder: over 50 år.
- CRP: Markant CRP stigning over normalområdet.
- Symptomer på polymyalgi: Symmetrisk proksimale muskelsmerter i skulder- og hoftebælte.
- Symptomer på kæmpecelle karbetændelse: Hovedpine, skalp ømhed, tyggeklaudikatio eller synsforstyrrelser. Symptomer på polymyalgi kan ses som led i karbetændelse.
- Prednisolon: Patienter mistænkt for polymyalgi bør ikke startes i prednisolon forud for vurdering på Led- og Bindevævssygdomme.
Henvisning:
- Mistanke om kæmpecelle karbetændelse: Der tages telefonisk kontakt til vagthavende på Led- og Bindevævssygdomme (tlf. 2946 9233). Der afklares her hvornår patienten skal ses og om der skal opstartes prednisolon inden.
- Mistanke om polymyalgi: Der sendes henvisning, hvor oplysningerne jf. målgruppe skal fremgå klart. Der tilstræbes at patienterne ses indenfor 1 uge. Ved behov kan patienten diskuteres med vagthavende på Led- og Bindevævssygdomme (tlf. 2946 9233).
Udredning:
- Undersøgelserne finder sted på Led- og Bindevævssygdomme, AUH.
- Patienter med mistanke om kæmpecelle karbetændelse udredes med ultralydsundersøgelse af blodkar, samt yderligere undersøgelser ved behov.
Infektionsmedicinsk afdeling
Praksiskonsulent Dorte Kaltoft
Telefonopkald
På infektionsmedicinsk afdeling oplever man mange opringninger til vagthavende fra KBU-læger i almen praksis. Afdelingen vil naturligvis altid meget gerne hjælpe med råd og vejledning vedrørende infektionsmedicinske problemstillinger, men der er et stort pres på vagthavende, og mange af spørgsmålene ville formentlig kunne være besvaret af en erfaren kollega i almen praksis.
Afdelingen beder os derfor om at have fokus på, at læger under uddannelse, først konsulterer en mere erfaren læge i almen praksis inden de ringer for råd og vejledning hos infektionsmedicinerene.
Coronavirus SARS-CoV-2 (COVID-19) antistoftest
Det er blevet muligt at tage Coronavirus antistoftest som blodprøve i almen praksis. Prøven udføres på Klinisk Mikrobiologisk afdeling, men bestilles i blodprøver i webreq under klinisk biokemi.
Som tidligere skrevet ud i ”Henvisningsvejledning – Post COVID-19 klinik” skal prøven tages før henvisning af patienter til klinikken, såfremt der ikke foreligger en positiv PCR-test.
Blodprøven kan også tages på andre patienter, hvor det giver klinisk mening at klarlægge, om de har haft COVID-19.
Vaccine-anslag kan ikke vurderes alene ud fra måling af antistoffer, eftersom det cellulære respons også er betydende.
Der er høj specificitet (100%) og sensitivitet (95,3%) på undersøgelsen.
Se i øvrigt vejledning i AUH´s e-DOK: 1.3. Coronavirus SARS-CoV-2 (COVID-19) antistoffer
Kvindesygdomme og fødsler
Praksiskonsulent Hanne Heje
Tilbud om udredning og behandling af PCOS
Pr. 1. januar 2021 har Afdeling for Kvindesygdomme, Diabetes og Hormonsygdomme samt Steno Diabetes Center Aarhus AUH oprettet et fælles PCOS-ambulatorie. Det primære fokus er udredning og evt. opstart af behandling til kvinder med PCOS som er bosat i Aarhus Kommune. Det er tale om et fint tilbud – men er man fortrolig med udredning og behandling af PCOS, kan disse også fremover foregå i almen praksis. Se nærmere her: Information om Klinik for udredning og behandling af patienter med polycystisk ovariesyndrom (PCOS)
Hensigtsmæssig visitation af patienter med akutte gynækologiske problemstillinger
Akutklinik for Kvindesygdomme OG sengeafdelingen, der aften og nat har denne funktion, oplever atter i stigende grad opkald fra vagtlæger, der henviser kvinder med blødning i tidlig graviditet uden forudgående undersøgelse med henvisning til, at vagtlægerne ikke har en sådan forpligtelse. Ofte oplyser kvinderne ved tilbageringning, at der er tale om sparsom blødning, der fint kan vente til næste dag. Den ansvarlige overlæge oplyser, at flere sygeplejersker oplever det ubehageligt, når disse vagtlæger afviser at besvare uddybende spørgsmål. Jeg har været praksiskonsulent i 6½ år og har oplevet denne problemstilling taget op mange gange af afdelingen, hvorfor vejledningen i visitation af akutte gynækologiske problemstillinger i dagtid og i vagten endnu engang vedhæftes.
Afdelingen har et godt tilbud – den begrænsede ressource skal bruges med omtanke.
Hensigtsmæssig visitation af patienter med akutte obstetriske problemstillinger
Og à apropos visitation: Hermed udkommer afdelingens interne vejledning i visitation af akutte obstetriske tilstande: Akut obstetrisk visitation - guide for praktiserende læger og vagtlæger
Hvem er Praksiskoordinator og praksiskonsulenterne?
Praksiskonsulenterne kan kontaktes på Email. HUSK praksiskonsulenterne modtager gerne såvel ris som ros i forhold til samarbejdet med Aarhus Universitetshospital. Du finder os herunder:
Praksiskoordinatorer
Lene Frisk Østergade 30, 3. th. 8000 Aarhus C Email: lenefrisk@dadlnet.dk |
|
Anders Brøndt Park Allé 3,2 th. 8000 Aarhus C Email: broendt@gmail.com |
Hospitalspraksiskonsulenter
Allan Høg Poulsen Skt. Olufs Gade 1 |
Ortopædkirurgisk Røntgen og Scanning OPI Nord, Syd og Øst |
|
Morten Charles Gyldenløvesgade 10 |
Diabetes og Hormonsygdomme Steno Diabetes Center Hud- og Kønssygdomme |
|
Morten Charles mc@ph.au.dk Gyldenløvesgade 10 |
Neurologisk Afd. F Neurokirurgisk Afd. NK Neuroradiologisk Afd. Neurofysiologisk Afd. Demensklinik Nuklearmedicin og PET |
|
Lars Ebbe Petersen Frederiksgade 25, 3. |
Reumatologisk Afd. U Arbejdsmedicinsk Klinik Fys. - Ergo Afd. |
|
Marianne Lentz Rosenkrantzgade 23, 3. |
Ældresygdomme Fælles Akut Afdeling |
|
Hasse Skibsted Clemmensen Østergade 30, 3. th. |
Hjertesygdomme Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi |
|
Line Staehelin Frederiksgade 25, 2. |
Medicinsk Afd. V |
|
Erik Høgh Park Allé 15, 2. |
Blodprøver og Biokemi Blodbank og Immunologi Patologisk Institut |
|
Allan Høg Poulsen Skt. Olufs Gade 1 |
Øre-Næse-Hals Afdeling H Øjenafdeling J Tand- Mund og Kæbekirurgisk Afd. O Funktionelle lidelser |
|
Peter Stokvad Nordre Strandvej 101, |
Lungemedicinsk Afd. LUB Apotek, Patienthotel |
|
Lise Høyer Odensegade 2 |
Kræftafdeling D |
|
Peter Krogh Fjeldborg Rosenkrantzgade 23, 3. |
Urinvejskirurgi |
|
Hanne Nørgaard Heje Banegårdspladsen 6, 1.tv. |
Kvindesygdomme og Fødsler | |
Jonas Baandrup Sønderskovvej 16 |
Børn og Unge | |
Dorte Lei Kaltoft Tjelevej 17 |
Mikrobiologi Infektionssygdomme Afd. Q |
_____________________________________________________________
Lene Frisk, Praksiskoordinator
Anders Brøndt, Praksiskoordinator
Sendt til praktiserende læger i Aarhus, Samsø, Favrskov og Odder kommuner |
Indhold leveret af:
8800 Viborg