PKOrientering nr. 1, marts 2021 - Aarhus Universitetshospital
Akut Klinik for udredning og behandling af patienter med polycystisk ovariesyndrom (PCOS)
Praksiskonsulent Hanne Heje, Kvindesygdomme og Fødsler
Fra årsskiftet har Afdeling for Kvindesygdomme, Diabetes og Hormonsygdomme samt Steno Diabetes Center Aarhus på Aarhus Universitetshospital startet et fælles PCOS-ambulatorie. Det primære fokus er udredning og evt. opstart af behandling til kvinder med PCOS som er bosat i Aarhus Kommune.
Det er tale om et fint tilbud – men er man fortrolig med udredning og behandling af PCOS, kan disse også fremover foregå i almen praksis. Se nærmere her: Udredning og behandling af PCOS i almen praksis
Akutklinik for Kvindesygdomme OG sengeafdelingen, der aften og nat har denne funktion, oplever atter i stigende grad opkald fra vagtlæger, der henviser kvinder med blødning i tidlig graviditet uden forudgående undersøgelse med henvisning til, at vagtlægerne ikke har en sådan forpligtelse. Ofte oplyser kvinderne ved tilbageringning, at der er tale om sparsom blødning, der fint kan vente til næste dag. Den ansvarlige overlæge oplyser, at flere sygeplejersker oplever det ubehageligt, når disse vagtlæger afviser at besvare uddybende spørgsmål.
Jeg har været praksiskonsulent i 6½ år og har oplevet denne problemstilling taget op mange gange af afdelingen, hvorfor vejledningen i visitation af akutte gynækologiske problemstillinger i dagtid og i lægevagten endnu engang vedhæftes.
Afdelingen har et godt tilbud – den begrænsede ressource skal bruges med omtanke.
Apropos visitation: Hermed udkommer afdelingens interne vejledning i visitation af akutte obstetriske tilstande– oversat til ”almen medicinsk”.
Atrieflimren - Kateterbaseret lukning af venstre hjerteaurikel (LAAO) er et alternativ til antikoagulationsbehandling
Praksiskonsulent Hasse Skibsted Clemmensen, Hjertesygdomme
Baggrund
Atrieflimren (AF) medfører en fem gange forøget risiko for stroke og 25% af alle iskæmiske strokes skyldes AF. Antikoagulationsbehandling med NOAK er standardbehandlingen for beskyttelse imod stroke ved AF. En del AF patienter tåler imidlertid ikke NOAK eller er uegnede til langtidsbehandling med NOAK ofte på grund af blødningsproblemer.
Stroke ved AF skyldes dannelse af tromber i venstre hjerteaurikel (LAA) på grund af det langsomme flow under AF og embolisering til hjernen fra LAA. Lukning af LAA med indsættelse af et lukkedevice igennem et kateter fra lysken er et mekanisk alternativ til antikoagulationsbehandling. Behandlingen foregår i lokalbedøvelse og varer ca. 40 min. LAAO har i randomiserede studier vist sig ligeværdigt med Marevan og nye undersøgelser tyder på at LAAO er ligeså effektivt eller bedre end NOAK til AF patienter som har en høj risiko for stroke og blødning.
Hvilke patienter kan henvises til LAAO på klinisk indikation?
Patienter som ikke tåler eller er uegnede til langtidsbehandling med blodfortyndende medicin (NOAK) kan henvises til LAAO. Det gælder typisk for følgende patientgrupper:
- Patienter med tidligere alvorlig blødning enten spontant eller under blodfortyndende behandling.
- Patienter med en forventelig høj blødningsrisiko under blodfortyndende behandling (HASBLED score 3 eller derover).
- Patienter med koagulationssygdomme og associeret risiko for blødning (fx trombocytopeni; hæmofili).
- Patienter med non-compliance til antikoagulationsbehandling
Hvilke AF patienter kan tilbydes deltagelse i forskningprojekter (LAAO overfor NOAK)?
Fordelen ved LAAO er en livslang kontinuerlig beskyttelse imod stroke uden den vedvarende risiko for blødning som er forbundet med langtids antikoagulationsbehandling. Der er derfor stor interesse for om LAAO kan udbredes til en bredere gruppe af patienter med AF. AUH deltager i 2 store internationale undersøgelser, CATALYST og CHAMPION-AF (hver med ca. 2.500 AF patienter), hvor AF patienter randomiseres til enten LAAO eller NOAK.
AF patienter med CHA2DS2-VASc-score ≥2 for mænd og CHA2DS2-VASc-score ≥3 for kvinder kan henvises til os med henblik på deltagelse i forskningsprojekt (LAAO overfor NOAK). Det gælder også AF patienter som allerede er i NOAK behandling.
Risiko scores for stroke og blødning ved atrieflimren
CHA2DS2-VASc-score (stroke risiko):
CHF eller EF ≤40%: score 1
Hypertension: score 1
Alder ≥75: score 2
Diabetes: score 1
Stroke eller TIA: score 2
Vascular disease: score 1
Alder 65-74: score 1
Sc: Sex category: Female: score 1
HASBLED score (blødningsrisiko):
Hypertension: score 1
Abnorm nyrefunktion/leverfunktion: score 1 eller 2
Stroke: score 1
Blødningstendens: score 1
Labil INR: score 1
Elderly: Alder>65 år: score 1
Drugs/Alkohol (Magnyl; clopidogrel; NSAID; steroid): score 1 eller 2
Kontaktperson:
Jens Erik Nielsen-Kudsk
Klinisk professor, overlæge, dr. med.
Hjertesygdomme
Aarhus Universitetshospital, Skejby
Palle Juul-Jensens Boulevard 99
DK-8200 Aarhus N, Denmark
Tel: +45 3092 2341
E-mail: jensnils@rm.dk
Kontrolpodning for gonore
Praksiskonsulent Morten Charles, Hud- og Kønssygdomme
I forbindelse med COVID-19 epidemien har vi desværre mindre kapacitet på Hud- og kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital, og vi modtager rigtig mange patienter til behandling for gonore i øjeblikket. Derfor vil vi bede jer om i den kommende tid at kontrolpode disse patienter, som har været til behandling for gonore hos os.
Der skal PCR kontrolpodes ca. 14 dage efter behandling fra alle stationer det vil sige:
- Mænd fra urethra, rectum og tonsiller.
- Kvinder fra cervix, urethra, rectum og tonsiller.
Hvis kontrolpodningen er positiv for gonore, sendes en henvisning til Hud- og kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital med henblik på opfølgning og behandling.
Kristine Pallesen, Venerea-ansvarlig, Hud- og kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital
Mette Deleuran, Ledende overlæge, dr.med., Hud- og kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital
Idrætsklinikken
Praksiskonsulent Allan Høgh Poulsen, Ortopædkirurgisk
Idrætsklinikken har fra januar 2021 fået en ny fast reumatologisk speciallæge - Mads Münster Karlsson, som tidligere har haft ophold på klinikken er vendt tilbage.
Idrætsklinikken består af to spor dels med reumatologisk og dels med ortopædkirurgisk speciallæge. På hvert spor er der tilknyttet et team bestående af speciallæge, fysioterapeut og sygeplejerske. Vi tilstræber tæt dialog på tværs af de to spor.
Idrætsklinikkens primære indsatsområder:
- Tendinopatier (springerknæ, achillesseneirritation)
- Løberknæ
- Kronisk kompartment syndrom
- Patellofemoral smertesyndrom
- Lyskerelaterede smerter
Se mere om Idrætsklinikken her: Idrætsklinikken - AUH
Hvem er Praksiskoordinator og praksiskonsulenterne?
Praksiskonsulenterne kan kontaktes på Email. HUSK praksiskonsulenterne modtager gerne såvel ris som ros i forhold til samarbejdet med Aarhus Universitetshospital. Du finder os herunder:
Praksiskoordinatorer
Lene Frisk Østergade 30, 3. th. 8000 Aarhus C Email: lenefrisk@dadlnet.dk |
|
Anders Brøndt Park Allé 3,2 th. 8000 Aarhus C Email: broendt@gmail.com |
Hospitalspraksiskonsulenter
Allan Høg Poulsen Skt. Olufs Gade 1 |
Ortopædkirurgisk Røntgen og Scanning OPI Nord, Syd og Øst |
|
Morten Charles Gyldenløvesgade 10 |
Diabetes og Hormonsygdomme Steno Diabetes Center Hud- og Kønssygdomme |
|
Morten Charles mc@ph.au.dk Gyldenløvesgade 10 |
Neurologisk Afd. F Neurokirurgisk Afd. NK Neuroradiologisk Afd. Neurofysiologisk Afd. Demensklinik Nuklearmedicin og PET |
|
Lars Ebbe Petersen Frederiksgade 25, 3. |
Reumatologisk Afd. U Arbejdsmedicinsk Klinik Fys. - Ergo Afd. |
|
Marianne Lentz Rosenkrantzgade 23, 3. |
Ældresygdomme Fælles Akut Afdeling |
|
Hasse Skibsted Clemmensen Østergade 30, 3. th. |
Hjertesygdomme Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi |
|
Line Staehelin Frederiksgade 25, 2. |
Medicinsk Afd. V |
|
Erik Høgh Park Allé 15, 2. |
Blodprøver og Biokemi Blodbank og Immunologi Patologisk Institut |
|
Allan Høg Poulsen Skt. Olufs Gade 1 |
Øre-Næse-Hals Afdeling H Øjenafdeling J Tand- Mund og Kæbekirurgisk Afd. O Funktionelle lidelser |
|
Peter Stokvad Nordre Strandvej 101, |
Lungemedicinsk Afd. LUB Apotek, Patienthotel |
|
Lise Høyer Odensegade 2 |
Kræftafdeling D |
|
Peter Krogh Fjeldborg Rosenkrantzgade 23, 3. |
Urinvejskirurgi |
|
Hanne Nørgaard Heje Banegårdspladsen 6, 1.tv. |
Kvindesygdomme og Fødsler | |
Jonas Baandrup Sønderskovvej 16 |
Børn og Unge | |
Dorte Lei Kaltoft Tjelevej 17 |
Mikrobiologi Infektionssygdomme Afd. Q |
_____________________________________________________________
Lene Frisk, Praksiskoordinator
Anders Brøndt, Praksiskoordinator
Sendt til praktiserende læger i Aarhus, Samsø, Favrskov og Odder kommuner |
Indhold leveret af:
8800 Viborg