PKOrientering AUH, december 2023
December 2023
Neurologisk afdeling
Praksiskonsulent Marie Dam
Ifølge Neurologisk afdeling AUH er disse 2 spørgsmål de hyppigst stillede på deres bagvagtstelefon. Svarene må derfor være af interesse for mange.
1. Patienten har fået lavet CT-C / MR-C der viser følger efter tidligere infarkter / kroniske iskæmiske forandringer. Skal denne patient henvises til udredning og skal der gives trombocyt-hæmmende behandling?
Ad 1: Der er her tale om stumme infarkter. Der er ikke evidens for trombocyt-hæmmende behandling og vi anbefalinger derfor ikke opstart. Der er ikke indikation for udredning ved Neurologi, men anbefales motion, rygestop samt kontrol af blodtryk og kolesteroltal.
2. Skal denne patient henvises obs. tumor cerebri?
Ad 2: Henvisning i hjernekræftpakker. Se nedenstående kriterierne fra SST:
- CT- eller MR-skanning (udført på andre indikationer) har påvist rumopfyldende proces i hjernevævet.
- Nyopstået fokalt neurologisk udfaldssymptom (fx halvsidig lammelse, styringsbesvær, føleforstyrrelse eller afasi) progredierende over dage/uger uden andre sandsynlige forklaringer, som fx subduralt hæmatom eller multipel sklerose.
- Nyopstået epileptisk anfald hos voksne uden andre sandsynlige forklaringer som fx misbrug eller søvndeprivation.
- Nyopstået adfærds-/personlighedsændring eller kognitivt deficit, progredierende over uger/få måneder uden andre sandsynlige forklaringer, som fx primær demenssygdom, psykisk lidelse eller misbrug.
- Nyopstået hovedpine eller markant ændring i tidligere hovedpinemønster, som er progredierende over 3-4 uger, og hvor grundig sygehistorie og objektiv undersøgelse ikke har afsløret andre sandsynlige forklaringer, som fx traumefølger, bihulebetændelse eller analgetika-overforbrug.
Hovedpine er klart den største henvisningsårsag, og klart det sjældneste enkeltstående symptom på primær hjernetumor. Nyopstået hovedpine skal kun ses i kræftpakkeforløb såfremt de opfylder kriteriet fra Sundhedsstyrelsen.
Ex. nylig migræne eller anden hovedpine, der lyder oplagt skal ikke ses i pakkeforløb, men oftest udredes via privat praktiserende neurolog (PPN).
Kendt primærtumor, hvor man mistænker hjernemetastaser, udredes via diagnostisk center og ikke via Neurologisk afdeling.
Klinik for kvindesygdomme og fødsler
Afgående praksiskonsulent Hanne Heje
Svangrehenvisningen er ikke et kommunikationsværktøj
I svangrevisitationen oplever man ofte, at der bliver stillet spørgsmål til visitator. Der er tale om spørgsmål, der burde have været besvaret inden afsendelsen, hvis der havde været en læge inde over papirerne efter den primære udfyldelse ved sygeplejerske eller jordemoder i praksis. Dette medfører et unødigt og overraskende stort tidsforbrug i visitationen, hvor tid – ligesom i almen praksis – er en knap ressource.
Se også: Anbefalinger for svangreomsorgen (sst.dk)
”Arvelige sygdomme” på svangerskabsjournalen
Der skal udelukkende angives sygdomme/syndromer/kromosomfejl som man skønner, kan være af betydning for graviditeten, fødslen, barnets levedygtighed eller overvejelser om graviditeten skal gennemføres. Det skal angives, om parret er udredt og/eller hvad henviserens forventning til afdelingen er. Ved pladsmangel kan der skrives uddybende i fritekstfeltet på side 2. Der bruges meget tid på afklarende opringninger til gravide der bliver unødigt bekymrede.
Skal vi ordinere magnyl til gravide i risiko for at udvikle præeklampsi?
Nej, det skal vi ikke.
Når svangrepapirerne er omhyggeligt udfyldt med de efterspurgte data, bliver de rent faktisk brugt! De bliver bl.a. brugt til at vurdere den gravides risiko for præeklampsi. Hvis den skønnes at være over en vis grænse, tilbydes den gravide en samtale i forbindelse 1. trimesterscanningen, hvor man samtidigt opstarter AS-behandling, hvis det er indiceret.
Brug forløbsbeskrivelserne
Specielt i den onkologiske sektor og hos urogynækologerne oplever man ofte, at den i forløbsbeskrivelserne beskrevne og mellem sektorerne aftalte primære udredning ikke er foretaget. Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt at medsende kvindens væske-vandladningsskema. Det skal også være gennemgået og håndteret med patienten – mange henvisninger kan på denne måde – helt rimeligt – undværes.
(Jeg gør en ihærdig indsats for, at afdelingen skal undlade at henvise til E-Dok, når de afviser henvisninger. Der er dog ret stor overensstemmelse mellem vejledningerne på dette felt i E-Dok og i forløbsbeskrivelserne.)
Nyt i forløbsbeskrivelsen for fertilitetsbehandling
Der skal ikke længere tages infertilitetspakke på kvinden forud for henvisning. Vi skal dog fortsat teste for chlam/GK og evt. foretage CS samt udrede med HgbA1c ved mistanke om/risiko for DM2, ligesom der fortsat skal tages prøver på manden i almen praksis. Årsagen til dette er, at Specialerådet for Klinisk Biokemi ikke vil tillade almen praksis at tage prøven for AMH, og så giver det ikke mening at tage resten i vores regi.
Blodprøvepakke for graviditetskløe skal ikke længere tages fastende. Man har fundet ud af, at ikke-fastende værdier har en større diagnostisk værdi. Se også de udsendte dias om graviditetskløe fra fyraftensmødet i november. Så er der da noget, der bliver nemmere.
Hjerteafdelingen
Praksiskonsulent Hasse Clemmensen
Hjerteafdelingen oplever, at der i betydeligt omfang ved elektive henvisninger, benyttes henvisningsdiagnosen "OBS ustabil angina pectoris".
Praktiserende læger mindes herved om, at ustabil angina pectoris er en del af "akut koronart syndrom" og at patienten ved mistanke herom skal indlægges til akut udredning.
Ustabil angina pectoris er en klinisk diagnose, som stilles på baggrund af anamnesen. Tilstanden er karakteriseret ved:
- symptomer på myokardieiskæmi (f.eks. brystubehag og/eller dyspnø/akut hjertesvigt og/eller arytmier) opstået under hvile eller ved minimal fysisk udfoldelse
- crescendo angina pectoris med stigning i anfaldsfrekvens og varighed hos patienter med forud bestående kronisk koronart syndrom
Ved tvivl om rette visitationsvej kan man konferere patienten med:
Speciallægevagt på Akut Hjerteafsnit kl. 8.30 - 15.30 på telefon 40 11 86 09. Vagttid- Bagvagten 78 45 20 11
Radiologisk afdeling
Praksiskonsulent Allan Høg Poulsen
MR scanning af knæ og ryg
HUSK at påføre højde, vægt og især største omfang på patienterne ved henvisning, da der benyttes forskellige typer af scannere ifht patientens proportioner.
Hvis patienten giver sit samtykke til direkte omvisitering til et privat hospital, så kan det påføres henvisningen. Radiologisk afdeling kan booke patienten direkte på et privat hospital. Dette gælder også ved Ultralydsundersøgelser.
Fyraftensmøder 2024
Næste fyraftensmøde er tirsdag den 14. maj.
Brug praksiskonsulenterne
Hvis du synes der er ting der ikke fungerer optimalt i forhold til samarbejdet med Aarhus Universitetshospital, så tøv ikke med at kontakte praksiskonsulenterne. Vi er til for dig.
Praksiskoordinatorerne
|
Lene Frisk Email: lenefrisk@dadlnet.dk |
|
| |
Anders Brøndt Email: broendt@gmail.com |
Hospitalspraksiskonsulenter
|
Allan Høg Poulsen Skt. Olufs Gade 1 |
Ortopædkirurgi Røntgen og Skanning Bedøvelse og Operation Intensiv |
|
|
Anne Blom Park Allé 15, 2. sal |
Hormon- og Knoglesygdomme Steno Diabetes Center Hud- og Kønssygdomme |
|
|
Marie Dam Sygehusvej 15 |
Neurologi Hjerne- og Rygkirurgi Nuklearmedicin og PET Demensklinikken Respirationscenter Vest |
|
|
Lars Ebbe Petersen Frederiksgade 25, 3. |
Led- og Bindevævssygdomme Arbejdsmedicin Fysio- og Ergoterapi |
|
|
Marianne Lentz Rosenkrantzgade 23, 3. |
Ældresygdomme Akutafdelingen Center for Voldtægt |
|
|
Hasse SkibstedClemmensen Østergade 30, 3. th. |
Hjertesygdomme Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi |
|
|
Line Staehelin Frederiksgade 25, 2. |
Mave- og Tarmkirurgi Lever-, Mave- og Tarmsygdomme Plastik- og Brystkirurgi Patienthotel |
|
|
Erik Høgh Park Allé 15, 2. |
Blodprøver og Biokemi Blodbank og Immunologi Patologi |
|
|
Allan Høg Poulsen Skt. Olufs Gade 1 |
Øre-, Næse- og Halskirurgi Øjensygdomme Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Funktionelle Lidelser |
|
|
Peter Stokvad Nordre Strandvej 101, |
Lungesygdomme Regionsapoteket |
|
|
Jesper Billeskov Jansen Kannikegade 12
|
Kræftafdelingen og Enhed for Lindrende behandling |
|
|
Peter Krogh Fjeldborg Rosenkrantzgade 23, 3. |
Urinvejskirurgi |
|
|
Tina Sloth Skt. Olufs Gade 1 |
Kvindesygdomme og Fødsler | |
|
Jonas Baandrup Sønderskovvej 16 |
Børn og Unge | |
|
Dorte Lei Kaltoft Tjelevej 17 |
Klinisk Mikrobiologi Infektionssygdomme |
____________________________________________________________
Lene Frisk, Praksiskoordinator
Anders Brøndt, Praksiskoordinator