Spring til indhold

Mæslinger i Aarhus

Der er konstateret mæslinger (morbilli) hos en 35 årig mand bosiddende i Viby J.

Der er konstateret et tilfælde af mæslinger hos en uvaccineret 35 årig familiefar bosiddende i Viby J. Index har bl.a. børn i den integrerede børneinstitution Egmontgården i Viby og har været tilskuer til børnegymnastik opvisning i Viby i sin smitteperiode. Styrelsen for Patientsikkerhed har foranstaltet informationsbreve til forældre på børneinstitutionen og der informeres ligeledes ifm gymnastikarrangement.

Det er uvist, hvor index er smittet.

De praktiserende læge i området bedes være opmærksomme på sygdom, der kunne være mæslinger, hos deres uvaccinerede patienter. Vi har anbefalet muligt eksponerede personer at henvende sig til deres praktiserende læge snarest, hvis det er relevant for dem at blive behandlet med PEP* (post exposure prophylaxis) eller de ønsker at tale om vaccineration.

Ligeledes er de opfordret til at henvende sig til deres praktiserende læge eller vagtlægen, hvis de får symptomer på mæslinger. Vi har opfordret de muligt eksponerede til at henvende sig telefonisk, så I kan aftale mødetid, så risikoen for at smitte andre minimeres.

Hvis en læge skal vurdere en patient med mulige mæslinger, bør det ske, så patienten ikke kommer i kontakt med andre patienter. Ved indlæggelse bør hospitalet informeres om risikoen for smitte med mæslinger. Inkubationstiden for mæslinger er 8-10 dage. Patienten er smitsom fra de første symptomer til 5 dage efter frembrud af udslæt. Der går normalt 13-14 dage fra patienten er smittet til fremkomst af udslæt.

Mæslinger kan verificeres ved:

  • påvisning af morbillivirus RNA ved realtime PCR fra bl.a. svælgpodning, nasopharynx sekret eller urin.
  • måling af IgM antistoffer i blodet.

De diagnostiske undersøgelser kan udføres på landets Klinisk Mikrobiologiske Afdelinger (KMA) og Statens Seruminstitut (SSI).

Anmeldelse af mæslinger
Mæslinger er en anmeldelsespligtig sygdom: https://stps.dk/myndighed/information-til-myndigheder/smitsomme-sygdomme/anmeldelse-af-smitsomme-sygdomme

Få information om mæslingepostekspositionsprofylakse (PEP) fra SSI: Mæslingepostekspositionsprofylakse

____________________________________________________________

Danny Haimes, Overlæge, Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning

Sendt til praktiserende læger i Aarhus Kommune