Spring til indhold

Akut Team i Herning kommune, som står til rådighed døgnet rundt, alle ugens dage

Herning kommune har ansat 10 sygeplejersker med bred faglig erfaring, hvis kerneopgave er at forebygge indlæggelser og undgå genindlæggelser

Akut Teamet er et tilbud til hele Herning kommune.

Teamet prioriterer og visiterer selv i opgaverne og kører ikke efter faste skemaer.

Herning kommunes Akut Team kan tilbyde:

  • Faglig vurdering og måling af vitale parametre.
  • Kapillærblodprøver: (Hæmoglobin, leukocytter diff., CRP, blodsukker).
  • Blærescanning og prøvetagning (urin, afføring, ekspektorat).
  • Inhalationer via forstøverapparat.
  • Visitering til akut aflastning uden for visitationsenhedens åbningstid.
  • Specialiseret instrumentel sygepleje.
  • Undervisning og sidemandsoplæring.
  • Telefonisk sparring.
  • Tilsyn i akutte/uforudsete situationer.
  • Sparringspartnere i komplekse situationer.
  • Starte væsketerapi.

Vi samarbejder med hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, praktiserende læger, vagtlæger, visitationen, Gødstrup sygehus, plejecentre og AMK.

Telefonisk kontakt på: 3044 1090

Psykiatrisk Akut Team i Herning kommune

Herning kommune har ansat 4 sygeplejersker med bred faglig erfaring, hvis kerneopgave er at forebygge indlæggelser og forværring af psykisk sygdom.

Vi samarbejder med hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, praktiserende læger, vagtlæger, Gødstrup sygehus, plejecentre og AMK.

Fremmøde på hverdage kl. 08.00 - 22.00. I weekend, ferie og helligdage kl. 15.00 - 22.00

Efter forudgående telefonisk kontakt, tilbyder Herning kommunes Psykiatriske Akut Team:

  • Akut tilsyn og vurdering ved forværring af psykiatrisk lidelse/krise.
  • Ved depression: tæt opfølgning ved medicinopstart. Samtaleforløb med støtte, vejledning og psykoedukation ved borgere, som ikke er målgruppe for eller afventer opstart i regionspsykiatrien.
  • Vurdering af psykiatriske symptomer i eget hjem.
  • Kortvarige støtteforløb ved borgere med forværring af psykiatriske symptomer, samt til borgere som har brug for kortvarig støtte imens de afventer andre støttende eller behandlende instanser.
  • Vurdering af tilgang til borgere som får kommunal hjælp, hvor der er udfordringer i samarbejdet. Forløb med ca. 1-4 besøg, hvorefter der laves en beskrivelse af særlig til borgeren i Cura.
  • Selvmordsrisikovurdering: Besøg til vurdering af selvmordstanker/selvmordsrisiko. Hvis borgeren ikke vurderes til indlæggelse, aftales opfølgende besøg 1-3 dage efter.
  • Støtte til komplekse psykiatriske borgere: Ved borgere som er særlig komplekse, tilbydes støtte til forløb eller at psykiatrisk akut team i en periode kan overtage forløbet for at aflaste hjemmesygeplejen.
  • Støtteforløb til borgere i krise hvor en hurtig støttende indsats kan have en forebyggende effekt.
  • Følg hjem ordning fra psykiatrisk afdeling: Hvis muligt 1. besøg på afdelingen og herefter et til flere besøg i hjemmet, med formål at lette overgangen og undgå hurtig genindlæggelse.
  • NADA: Tilbydes til borgere hvor der er indikation med baggrund i deres psykiske tilstand. Tilbydes kun til borgere med anden indsats fra teamet.
  • Støtte til afrusning ved psykiatriske borgere, som er opstartet afrusning i andet regi, men har brug for støtte i form af psykiatrisk sygepleje i hjemmet under afrusningen.
  • Sparring omkring psykiatriske borgere.

Telefonisk kontakt på: 3044 1090

_____________________________________________________________ 

Mona Rabjerg Terp, Sygeplejerske og faglig tovholder, Akut Teamet Herning Kommune