Spring til indhold

Information fra PLO-Aarhus - september 2021

Orientering om: ”Kontaktlæge”-appen i sociale botilbud. Nedsat aktivitet i sundhedsplejen

”Kontaktlæge”-appen i sociale botilbud

Social- og beskæftigelsesforvaltningen indenfor botilbud på socialpsykiatri-, handikap-, udsatte området er pr. 15. september 2021 påbegyndt implementering af kontaktlæge appen, således at der kan afholdes videokonsultation og konferencer med praktiserende læger. Appen forventes at kunne tages i brug på alle botilbud den 1. november 2021.

Sundhed og Omsorg er ved at afklare brug af appen. Der vil komme info om det senere.

Nedsat aktivitet i sundhedsplejen

Frem til 31. december 2021 vil sundhedsplejen i Aarhus prioritere familier med nyfødte børn samt familier og børn med særlige behov. Familier der får aflyst besøg orienteres direkte af sundhedsplejen. Det skyldes ferie afvikling hos de tidligere strejkende sundhedsplejersker.

_____________________________________________________________

Jakob Ravn, PLO-Aarhus

Sendt til praktiserende læger i Aarhus Kommune