Spring til indhold

Nyhedsbrev - maj 2024

Nyhedsbrev fra Uddannelseskoordinatorerne i Region Midtjylland, hvori der orienteres om nyheder i uddannelsen.

Hermed de vigtigste informationer fra uddannelseskoordinatorerne i Region Midtjylland.

Fase 3

Aftaler mellem praksis og uddannelseslæge omkring fase 3 læger indgår typisk et år inden ansættelsesstart. Husk at du som tutorlæge skal kontakte AMU'erne i forbindelse med planlægning af fase 3 ansættelser, inden der laves ansættelseskontrakt for fase 3 ansættelsen. Der kan ikke indgås aftale uden at dette er godkendt ved PKL/AMU.

Følgevagter i lægevagten

Læger i introduktionsstillinger og fase 1 skal have følgevagter, sidstnævnte 3 besøgsvagter med tutorlæge som bagvagt jf. Målbeskrivelsen, for at få godkendt forløbet og for at kvalificere sig til at søge vagtydernummer. Lægevagtudvalget – samt PKL/AMU – har besluttet at man som fase 3 læge kan have uddannelseslæger i intro- og fase 1 med på besøgsvagter på lige fod som tutorlæge, og dermed også godkende følgevagterne sammen med uddannelseslægens tutorlæge.

FYAM kampagne 2023 - Speciallæge i Ledelse

Forum for Yngre Almen Medicinere, FYAM har i samarbejde med PLO efteruddannelse og Månedsskrift for almen praksis tidligere i 2023 lanceret ovennævnte kampagne, der sætter fokus på ledelse. Der er forskellige sager, man kan afprøve, som omhandler den daglige ledelse i almen praksis. 
Vi vil også gerne gøre opmærksom på app'en Almen Praksis Spillet, hvor der også er en række cases, som er målrettet fase 3 læger og tutorlæger. De forskellige sager kan anvendes til supervision og vedrører de administrative opgaver, man har som speciallæge i almen praksis.
De har blandt andet udarbejdet ledelsesdilemmaer (cases) til den faste supervision samt en podcastserie i samarbejde med PLO-e og månedsskriftet. Find kampagnen, cases og podcast her: https://www.dsam.dk/kampagner-priser/fyam-kampagne-2023

Husk Quick-guiden

Når jeg får tildelt ny uddannelseslæge, kan det for nogle være svært at have detaljekendskab til uddannelseslægens forløb, har vi erfaret. Derfor findes der en guide for hver type uddannelseslæge: Quick-guide

Husk introsamtalen, kurser og introdage, det er ikke altid uddannelseslægerne har styr på det. Brug hjælp i uddannelsesprogrammet, hvor der blandt andet er forslag til uddannelsesplaner som redskab til planlægning af uddannelsesforløb, også som planlægning af godkendelse af løbende kompetencer.

KBU

Der er en tendens til at KBU- læger har det sværere og kan føle sig presset og trykkede i forløbet i almen praksis. Derfor henledes opmærksomheden på at uddannelseslæger i KBU stillinger for en dels vedkommende ikke er mindede på almen praksis. Derfor indeholder forløbet også karrierevejledning og fokus er at KBU-lægen opbygger selvstændige kompetencer. De skal lære at tænke som en læge og ikke alle klare at opnå 15 minutters tider.

Supervisionsportalen

Husk at få jeres uddannelseslæger til at bruge supervisions-app og supervisionsportalen. En sikker måde at optage video på.

https://supervisionsportalen.dk/app/

Ansættelser I- og HU-stillinger

Vi har fint med ansøgere til både introduktionsstillinger og hoveduddannelsesstillinger, der fortsat er behov for opmærksomhed på at rekruttere til Vestjylland. Alle HU-forløb er blevet besat i 1. halvår af 2024 og næsten alle introduktionsstillinger.

Se oversigt over besatte og opslåede introduktions- og hoveduddannelses-stillinger fra de senere år her

 
Find din lokale uddannelseskoordinator her: Uddannelseskoordinatorerne i Region Midtjylland med kontaktoplysninger 

____________________________________________________________

Uddannelseskoordinatorerne i Region Midtjylland