Spring til indhold

Nyhedsbrev - juni 2023

Nyhedsbrev fra Uddannelseskoordinatorerne i Region Midtjylland, hvori der orienteres om nyheder i uddannelsen.

Hermed de vigtigste informationer fra uddannelseskoordinatorerne i Region Midtjylland.

Tutorlægekurser efterår 2023

Vi har ledige pladser på:

Grundkursus for tutorlæger i Almen praksis, som er et 2 dages kursus til dig som er ny tutor, og som skal til at have eller har uddannelseslæger i praksis. Vi gennemgår praktiske forhold for tutorlæger og vedrørende uddannelsen og de forskellige typer af uddannelseslæger. Du vil blive opdateret på vejledning, supervision og kompetencevurdering.
https://rm.plan2learn.dk/KursusValg.aspx?id=96638

Fortsætterkursus for tutorlæger i almen praksis. Det er for dig som har minimum et års erfaring som tutorlæge, du vil blive opdateret på vejledningsteknik, feedback og adressering af de svære forløb.
https://rm.plan2learn.dk/KursusValg.aspx?id=96640

HU-stillinger

Til MMI den 1. juni havde vi 30 ansøgere til 20 stillinger, hvoraf 18 blev besat.

Fase 3

Det har på baggrund af en række strukturelle ændringer den østlige del af Region Midtjylland, været nødvendigt at præcisere politikken for fordeling af uddannelseslæger i det sidste uddannelseselement af hoveduddannelsen (Fase 3). Tidligere har det været relativt frit for alle hoveduddannelseslæger at indgå aftale med praksis i hele den østlige del af Region Midtjylland. Denne tilgang har i takt med øget antal uddannelseslæger samlet i Regionen, øget ønske om deltid mm., vist sig at give udfordringer i forhold til en ligelig fordeling af alle typer uddannelseslæger i hele område øst. I nogle Regioner tildeler uddannelseskoordinatorerne praksis direkte til alle fase 3 læger, men da vi har syntes, det fungerer godt at uddannelseslægerne selv har medindflydelse på valg af fase 3 praksis, har vi valgt at fastholde denne procedure. Pr. 01.03.2024 vil det dog blive et krav, at hoveduddannelseslægerne finder praksis i en af de kommuner, som er optage område for det sygehus, man primært er tilknyttet i løbet af sin hoveduddannelse.

Der har været en del polemik vedrørende beslutningen, og vi beklager den uro, det har skabt. Beslutningen ligger fast og gælder alle hoveduddannelsesforløb med start i fase 3 fra og med 01.03.2023.

Deltid

Vedrørende uddannelseslægers ønske om deltid, ønsker vi at præcisere:

Når uddannelseslægerne hos os får en godkendelse til at søge om deltid, er det IKKE det samme som ret til deltid. De ansøger de enkelte afdelinger, og de ansøger jer. Godkendelsen er betinget af, at I har mulighed for at have en ekstra uddannelseslæge i den periode, de forlænger stillingen, så der ikke blokeres for en ny uddannelseslæge. Og I har lov at afvise deltid, hvis det ikke kan planlægges i jeres klinik. De får ikke tilbudt en anden praksis, hvis I ikke kan tilbyde deltid.

10 minutters vejledning, der gør en forskel

Er du tutor for en uddannelseslæge, som er i sin hospitalsblok, så mind dem om, at det stadig er muligt at deltage i projektet, der undersøger om uddannelseslægers trivsel under hospitalsblokken forbedres ved at praksistutor deltager ved slutevaluerings samtalerne, og dermed bliver en mere gennemgående figur under uddannelsen. Det er uddannelseslægerne der driver projektet og praksistutor ventes at deltage i ca. 10 minutter online. 
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/midtjylland/almen-praksis/uddannelse/laegelig-videreuddannelse/projekt-10-min-der-goer-en-forskel/ 

 
Find din lokale uddannelseskoordinator her: Uddannelseskoordinatorerne i Region Midtjylland med kontaktoplysninger 

_____________________________________________________________

Uddannelseskoordinatorerne i Region Midtjylland