Kommunikation i område Midt
Kommunikation via Praksisvejen på Google Groups og Facebook
Praksisvejen i Google Groups - Det primære kommunikationsmiddel for uddannelseslæger i område MIDT.
Som uddannelseslæge i almen medicin kan man - grundet de relativt hyppige skift af arbejdssted - have svært ved at føle den tilknytning til en gruppe, som måske er lettere i andre specialer. Der er derfor behov for et forum, hvor man har mulighed for at kommunikere som gruppe.
Som uddannelseslæge i almen medicin i område Midt har vi vores primære kommunikationsmiddel via gruppen Praksisvejen i Google Groups - en mailliste, som alle almenmedicinske I- og H-læger skal være tilmeldt. Adressen er praksisvejen@googlegroups.com
Tilmeldingen sker ved at kontakte DYNAMU Maria Ervandian på mail: ervandian@dadlnet.dk
Via Praksisvejen udsender vi invitationer, diskussioner og informationer – alle kan her komme med input.
Temadage, aftenmøder, tilbud om kurser, vagtbytte etc. bliver annonceret her.
Som supplement hertil har vi oprettet en Facebookgruppe, som uddannelseslæger i Almen medicin i område MIDT også er velkomne til at blive medlemmer af. Her kan vi føre længere diskussioner og dele links eller andet med speciel interesse for almenmedicinere under uddannelse. Gruppen hedder ”Uddannelseslæger i almen medicin, region Midt/distrikt Midt”.