Spring til indhold

Palliativ rådgivning og døgnvagt

Information om ændring vedrørende palliativ døgnvagt

Palliativ beredskabsvagt

Dagtid - Rådgivning hos enhed for lindrende behandling

Rådgivning fra det specialiserede palliative niveau kan på hverdage kl. 08.00 - 15.00 indhentes hos de enhederne for lindrende behandling på:

  • Aarhus Universitetshospital (tlf. 7845 4990)
  • Regionshospitalet Gødstrup (tlf. 7843 7496)
  • Hospitalsenhed Midt (Silkeborg, tlf. 7841 6550 / Viborg-Skive, tlf. 7844 7930)
  • Regionshospitalet Randers (tlf. 7842 0460)
  • Regionshospitalet Horsens (tlf. 7842 5757)

Uden for dette tidsrum er der mulighed for at trække på en palliativ beredskabsvagt.

Vagttid - Adgang til vagten

Hverdage kl. 15.00 – 08.00 og i weekender/helligdage kl. 08.00 – 08.00 er der mulighed for telefonisk rådgivning fra det specialiserede palliative niveau på:

Telefon 7846 0022 (Nord-vagten) og 7846 0011 (Syd-vagten).

Henvendelser vedrørende børn skal ske til Syd-vagten (gælder også børnehospice).

  • Hospice, herunder børnehospice (sygeplejerske) kontakter læge i den palliative beredskabsvagt vedrørende alle spørgsmål fraset dødsattester. Der vil fortsat være behov for at benytte den almindelige vagtlægeordning til udstedelse af dødsattester uden for den tid, hvor lægen fra enhed for lindrende behandling er til stede på hospice.
  • Hospitalslæger på bagvagtsniveau kan kontakte læge i den palliative beredskabsvagt vedrørende patienter med livstruende sygdomme med en afgrænset palliativ problemstilling, der ikke har kunnet løses af basisniveauet.
  • Vagtlæger kan kontakte læge i den palliative beredskabsvagt.
  • Hjemmesygeplejersker kan kontakte læge i den palliative beredskabsvagt vedrørende patienter, der har et forløb i enhed for lindrende behandling. Hjemmesygeplejersker har i øvrigt direkte adgang til den palliative beredskabsvagt vedrørende børn fra 0-18 år, der er tilknyttet Børn og Unge team for lindrende behandling og opholder sig i eget hjem. 

 
Den palliative beredskabsvagt kontaktes, hvis:

  • De ovennævnte fagpersoner vurderer, at der er behov for en specialiseret palliativ lægefaglig rådgivning og/eller ordination.
  • De ovennævnte fagpersoner vurderer, at den specialiserede palliative lægefaglige vurdering kan forhindre unødig gene for patienten i form af f.eks. flytning/hospitalsindlæggelse.

Det er vurderingen, at der normalt ikke er behov for, at den vagthavende palliative beredskabsvagt giver fysisk fremmøde. Vagten forventes helt overvejende at kunne varetages telefonisk. Det er den palliative beredskabsvagt, som tager stilling til, om fremmøde er nødvendigt.

Organisering af vagten

Vagten følger denne geografiske opdeling af vagten:

Nord-vagten

Palliative læger fra enhederne for lindrende behandling ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Gødstrup og Regionshospitalet Randers varetager vagten for Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Gødstrup, Regionshospitalet Randers, Hospice Djursland, Hospice Limfjorden, Anker Fjord Hospice samt for hjemmeplejen i følgende kommuner:

  • Randers
  • Favrskov
  • Norddjurs
  • Syddjurs
  • Silkeborg
  • Viborg
  • Skive
  • Lemvig
  • Struer
  • Holstebro
  • Herning
  • Ringkjøbing-Skjern
  • Ikast-Brande

Syd-vagten

Palliative læger fra enhederne for lindrende behandling ved Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Horsens varetager vagten for AUH, Regionshospitalet Horsens, Hospice Søholm, Gudenå Hospice, Strandbakkehuset Børne- og Ungehospice samt for hjemmeplejen i følgende kommuner:

  • Aarhus
  • Samsø
  • Skanderborg
  • Horsens
  • Odder
  • Hedensted

Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Gødstrup har ansvaret for at tilrettelægge bemandingen af de to vagter.

Der er én læge i vagt mandag til fredag og to læger lørdag-søndag og på helligdage.

Alle opkald vedrørende børn går til Syd-vagten (herunder børnehospice).

_____________________________________________________________ 

Henrik Bech Nielsen, Chefkonsulent, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland