Overgreb og omsorgssvigt, børn og unge
Indledning
Definition
Begreberne overgreb og omsorgssvigt omfatter fysiske overgreb, psykiske overgreb og seksuelle overgreb samt omsorgssvigt. Det kan defineres som “enhver handling eller række af handlinger eller undladelse af handling(er) udført af en forælder, anden omsorgsgiver for barnet eller voksen, som resulterer i skade, potentiel riskio for skade eller fare for skader på et barn.”
Børn er defineret i overensstemmelse med dansk lov og børnekonventionen som en person mellem 0 og 18 år.
Ved mistanke om overgreb og omsorgssvigt overfor børn og unge er der tale om kliniske, socialretslige og potentielt strafferetslige problemstillinger. Lægen skal sikre den lægelige diagnostiske og behandlingsmæssige indsats under hensyntagen til sociale og strafferetslige forhold. Man skal være opmærksom på civilretslige forhold omkring forældemyndighed. Det er specielt vigtigt i sager, hvor tidsperspektivet har betydning for sporsikring.
Der er grund til skærpet opmærksomhed. Omsorgssvigt og overgreb mod børn er underdiagnosticeret.
Forløb i almen praksis
Ved klinisk mistanke om overgreb eller omsorgssvigt
- Anamnesen bør indeholde information om triaden
- Somatiske tegn?
- Adfærdsændringer?
- Verbale udsagn?
- Der bør altid laves en objektiv undersøgelse (i praksis eller på børneafdeling, se nedenfor).
- Det er vigtigt at få sikre oplysninger om forældremyndighedsforhold. Husk informeret samtykke, begrund dersom du måske kun får det fra den ene forældremyndighedsindehaver.
- Tidsfaktoren kan være kort ved behov for dokumentation (klinisk foto) og sporsikring (72 timer)
- Undersøgelser inden henvisning.
Den ”fulde objektive undersøgelse”, der inkluderer evt. genital undersøgelse kan foregå i almen praksis, på børneafdelingen på regionssygehus eller i den højtspecialiserede funktion i Center for Børn udsat for Overgreb på Aarhus Universitetshospital (CBO). Undersøgelsessted afhænger af den kliniske situation og kan besluttes efter konference med bagvagten på lokal børneafdeling.
Som hovedregel bør børnene undersøges og vurderes på børneafdelingen
I tilfælde hvor der kun er adfærdsændringer og verbale udsagn kan den objektive undersøgelse foregå i almen praksis og den praktiserende læge kan lave underretning til socialforvaltningen. Dette kan være hensigtsmæssigt, hvis den praktiserende læge har et længerevarende kendskab til familien.
Ved mistanke om overgreb eller omsorgssvigt i forhold til børn og unge skal der, i henhold til servicelovens § 153, laves underretning til de sociale myndigheder.
Børn udsat for omsorgssvigt udviser ikke altid symptomer. Hvis forældrenes sygdom, rusmiddelbrug eller adfærd vurderes at være til fare for barnet kan der også danne baggrund for underretning.
Kommer barnet i lægevagten vil der pr. definition være tale om et akut tilfælde.
Akutte kliniske tilfælde bør konfereres akut med bagvagten på den lokale børneafdeling. Som regel vil barnet skulle vurderes på børneafdeling for at beskytte barnet, sikre grundig anamnese, fuld objektiv undersøgelse, eventuel underretning til sociale myndigheder og vurdering i forhold til politianmeldelse (klinisk foto og sporsikring).
Muligheder for faglig sparring/hotline
Det vil altid være muligt at kontakte Center for Børn udsat for Overgreb / CBO, AUH-Skejby mhp. drøftelse på mobil 30 71 50 56, mandag -torsdag kl. 8.00 -15.00, fredag kl. 8.00 -14.00
Ønskede og aftalte oplysninger i henvisningen
- Anamnesen bør indeholde information om triaden iht. ovenstående
- Ved mistanke om seksuelt overgreb gerne angive om:
- ingen fysisk kontakt
- fysisk kontakt
- slimhindekontakt
Ved henvisning forventes oplyst, hvad familien er informeret om – og om der er foretaget underretning ved egen læge.
Praktiske oplysninger samt mobilnummer og gerne indehaver af forældremyndighed.
Forløb i specialist regi
Ambulant vurdering eller indlæggelse vil almindeligvis foregå på en børneafdeling. Den står for udredningsprogram og involvering af andre lægelige specialer. Alle børneafdelinger i Region Midtjylland modtager børn, hvor der er mistanke om overgreb og svær omsorgssvigt. Det er bagvagten på regionshospitalet, der tager stilling om barnet skal visiteres til højtspecialiseret funktion på CBO, Aarhus Universitetshospital.
Kriterierne for henvisning til CBO vil være:
- indlæggelse intensiv afdeling
- anogenital undersøgelse med fotokolposkop (ikke invasivt)
- ”komplicerede” problemstillinger.
Børneafdelingerne laver klinisk vurdering, og underretning til de sociale myndigheder. Det er oftest de sociale myndigheder, der står for evt. anmeldelse til politiet. Læger kan dog anmelde direkte.
Forløb i kontrolfasen
Dette afhænger af den kliniske problemstilling. Langt de fleste vil afsluttes til opfølgning i almen praksis. Man bør være opmærksom på, at barnet og familien får relevante sociale støtteforanstaltninger og i modsat fald bør man lave en fornyet underretning.
Kommunen skal kvittere for modtagelse af underretningen indenfor 6 hverdage.
Den person, som har foretaget underretningen, kan rette henvendelse til kommunen og få oplyst, om underretningen har givet anledning til undersøgelser eller foranstaltninger. Der er ikke ret til at få oplyst, hvilke foranstaltninger der evt. er iværksat.
Hvis man som fagperson har lavet en (flere) underretning(er) til kommunen, og man har indtryk af, at kommunen ikke iværksætter foranstaltninger, eller barnet/den unge ikke får tilstrækkelig hjælp, kan der underrettes direkte til Ankestyrelsen.
Link
- Lægehåndbogen kan vise forskellige artikler via søgeordene: Børnemishandling og omsorgssvigt samt overgreb
- Mistanke om overgreb mod børn: Håndbog for almen praksis
- Højt specialiseret funktion AUH-Skejby
- Seksuelt overgreb eller mistanke herom, National retningslinje 2015. Dansk Pædiatrisk Selskab
- Mistanke om seksuelle overgreb, del 2. Smitteudredning og behandling i høj specialiseret funktion. Dansk Pædiatrisk Selskab
- Fysisk overgreb mod børn. Dansk Pædiatrisk Selskab
- Om udfærdigelse af underretning
- Ankestyrelsens hjemmeside
- Skærpet underretningspligt: Serviceloven § 153
Godkendelse
Denne Forløbsbeskrivelse er godkendt i Specialerådet for pædiatri i Region Midtjylland, samt praksiskonsulenterne ved de øvrige børneafdelinger.
ICPC
Z16, Z25
Forfattere
Gitte Hesthaven Jørgensen, Overlæge CBO, Børn og Unge, AUH-Skejby
Thea Schouenborg Schultz, 1. Reservelæge, Børn og Unge, AUH-Skejby
Indhold leveret af:
8800 Viborg