Testikelkræft
Nøglebudskaber
Patienter med knude på selve testiklen, forstørret testikel, tyngdefornemmelse bør mistænkes for cancer.
Baggrund
Testikelkræft er den hyppigste maligne sygdom hos mænd i aldersgruppen fra 15 til 35 år. Der er aktuelt 300 nye tilfælde om året svarende til en incidens på ca. 10 pr. 100.000 mænd. Incidensen er næsten 3-doblet i de sidste 50 år.
Danmark har en af de højeste incidensrater af testikelcancer i verden. Årsagen til dette er ukendt. Antallet af mænd, der årligt skal undersøges på begrundet mistanke om testikelcancer skønnes at være ca. det dobbelte. Der vil i det danske behandlingssystem være mellem 1.500 og 1.800 patienter i behandling eller kontrol under denne diagnose.
Klinisk baggrund for begrundet mistanke om testikel kræft
Henvisning obs. cancer bør overvejes ved forekomst af et eller flere af følgende symptomer hos patienten:
- Diffus forstørrelse af testikel, uden infektionsmistanke eller andre forklaringer.
- En knudret tumor i testikel.
Henvisning
Det er i Region Midtjylland mellem hospitaler og almen praksis aftalt, at den praktiserende læge ved begrundet mistanke om testikelkræft og efter samtale med patienten om dette, sender en elektronisk henvisning til afdelingen for Røntgen og Skanning på vanlige lokationsnummer, hvorefter afdelingen indkalder patienten.
For patienter tilhørende Urinvejskirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH)
For alle i dette optageområde gælder at henvisning sendes til ”Røntgen og Skanning” AUH. Der skal ikke sendes til det lokale sygehus (Horsens eller Randers).
Henvisende læge kan ringe til Røntgen og Skanning for at få hurtig tid. På AUH er der oprettet særligt telefonnummer til dette, her vil de meget gerne være behjælpelige med at give en hurtig tid, eventuelt samme dag, hvis der er ubrugte tider. Telefonnummer: 2134 1774.
For patienter tilhørende urinvejskirurgisk afdeling, Regionshospitalet Gødstrup
Henvisning sendes til lokale sygehus, det vil sige der kan henvises til røntgen og skanning i både, Viborg og Gødstrup.
Forløb efter ultralydsskanning
Hvis der forsat er mistanke om testikelkræft efter ultralydsskanning, henviser Røntgen og Skanning direkte til urinvejskirurgisk afdeling til videre behandling.
Hvis der efter ultralydsskanning ikke er mistanke om testikelkræft, afsluttes kræftpakkeforløbet og patienten afsluttes til egen læge.
Henvisningen med diagnosen obs. cancer bør indeholde oplysninger om:
Udredning/behandling på hospital
Undersøgelsesrepertoiret omfatter: Klinisk undersøgelse, ultralydsscanning af testikler, evt. måling af tumormarkører (HCG, a-fetoprotein og LDH).
Behandling omfatter: Dersom mistanken om cancer opretholdes foretages orkiektomi, biopsi af kontralateral testikel, CT scanning af abdomen og pelvis, opfølgning af tumormarkører og kemoterapi afhængig af tumor.
Supplerende oplysninger findes i Sundhedsstyrelsens Pakkeforløb for testikelkræft
Der tilsendes løbende egen læge epikriser/ambulante notater, således at denne er opdateret ved kontakt fra patient eller pårørende.
Lokale oplysninger
Ved begrundet mistanke om testikelkræft sendes henvisning til nedenstående:
Aarhus Universitetshospital
EDIFACT / Lokationsnr: Røntgen og Skanning: 5790002396762.
Direkte telefon 2134 1774, som kan være behjælpelig med at skaffe tid, evemtuelt samme dag, hvis der er ubrugte tider.
Regionshospitalet Gødstrup
EDIFACT / Lokationsnr: Røntgen og Skanning: 5790002520426
Regionshospitalet Silkeborg
EDIFACT / Lokationsnr: Røntgen og Skanning: 5790000187577
Regionshospitalet Viborg
EDIFACT / Lokationsnr: Røntgen og Skanning: 5790002004988
Godkendelse
Denne forløbsbeskrivelse er godkendt af Specialerådet for Urinvejskirurgi.
ICPC
Y78, Y26
Forfattere
Anette Ryslev, Cheflæge, Urinvejskirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital
Maiken Howard, Cheflæge, Urinvejskirurgisk afdeling, Regionshospitalet Gødstrup
Peter Fjeldborg, Praksiskonsulent, Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital
Indhold leveret af:
8800 Viborg