Indledning

Retentio testis, også kaldet kryptorkisme, foreligger, når der mangler en eller begge testikler i skrotum.

Retraktile testes ligger i skrotum, men bevæger sig op, når kremasterrefleksen udløses, f.eks. når bleen fjernes. Retraktile testes kræver normalt ingen behandling, men det anbefales, at tilstanden følges med en årlig kontrol hos egen læge. I første halve leveår er skrotum relativ stor, der er sparsomt subcutant fedt og ingen kremasterrefleks. Fra drengene er et halvt år til de nærmer sig puberteten trækkes ¾ af testiklerne op i ingven ved fremkaldelse af kremasterrefleksen.

Ascenderede testis er lejret ovenfor skrotum, men har været i skrotum på et tidligere tidspunkt og er steget op derfra. De er behandlingskrævende. De kan skelnes fra retraktile testes ved, at retraktile testes kan føres til skrotum og forblive der, når kremasterrefleksen udtrættes ved at fastholde testis i skrotum i ca. 1 minuts tid.

Ved fødslen ses retentio testis hos ca. 3% (heraf 10 – 25% bilaterale) af mature børn, hvilket falder til ca. 1% ved 1-års alderen.

Spontan descensus til scrotum efter 1. leveår er usædvanlig.

Formålet med behandlingen er at sikre fertilitet og etablere de bedste betingelser for tidlig påvisning af eventuel kræftudvikling.

Kryptorkisme er associeret med infertilitet og øget risiko for testikelkræft.

Trods operation for kryptorkisme er der næsten 4 gange øget risiko for testikelkræft, hvilket giver en livstidsrisiko på 2-3%.

 

Forløb i almen praksis

Der screenes ved alle børneundersøgelserne. Umiddelbart lettest ved 5 ugers og 5 måneders undersøgelserne.

Klinisk undersøgelse. Barnet kan med fordel undersøges både liggende og siddende i skrædderstilling. Kremasterrefleksen kan hæmmes med den ene hånd umiddelbart over symfysen i lyskeregionen, inden skrotum palpereres. Ved at stryge fra lysken til skrotum med den ene hånd og palpere skrotum med den anden hånd, kan det forsøges at føre testis ned i skrotum. Denne manøvre gør det også muligt at adskille en retineret testis fra en forstørret lymfeknude. En retraktil testis kan føres til skrotum, hvor den vil forblive, indtil en kremasterrefleks (røre huden på inderlåret) vil trække den op i lysken igen.

Øvrige undersøgelser. Der anbefales ikke yderligere undersøgelser (ultralyd, CT eller MR), idet disse undersøgelser har for lav sensitivitet og specificitet.

Henvisning
Henvises optimalt ved 9 måneders alderen til børneurologisk afdeling i Aarhus og de urologiske afdelinger i Holstebro og Viborg, da behandlingen tilstræbes foretaget ved 12 måneders alderen.

 

Forløb i specialist regi

Kirurgisk. Behandlingsstrategi lægges efter diagnosen, og følger den aktuelt gældende specialeplan, hvorfor der kan blive tale om omvisitering f.eks. til Aarhus.

 

Forløb i kontrolfasen

Komplikationer: Varierende grader af postoperativ testisatrofi ses ved 3-15% af tilfældene. I 5-10% af tilfældene retraherer testes sig postoperativt atter op i en supraskrotal placering, indlejret i arvæv, således at re-operation er indiceret. Hæmatomdannelse i skrotum, der svinder spontant, ses ved ca. 5%. Infektionsrisiko < 1%.

Link til lægehåndbogen: Testisretention

 

ICPC

Y83

 

Godkendelse

Denne forløbsbeskrivelse er godkendt i urologisk specialeråd.

 

Forfattere

Henning Olsen, Professor, Urinvejskirurgisk afd. K, Aarhus Universitetshospital
Peder Graversen, Overlæge, Regionshospitalet Holstebro
Tamás Barsi, Overlæge, Regionshospitalet Viborg
Frans Algren, Praksiskonsulent, Urinvejskirurgisk afd. Aarhus Universitetshospital