Livmoderkræft
Nøglebudskaber
- Hos kvinder (over 40 år) med metrorragi og kvinder med postmenopausal blødning eller blodtilblandet fluor bør henvisning til gynækolog overvejes
- Lokale telefonnumre, lokationsnumre, indhold i henvisning beskrives efterfølgende.
Baggrund
Gennem de sidste 20 år er der årligt diagnosticeret ca. 600 nye tilfælde af corpuscancer. 95% af disse er over 45 år. Ca. 1/3 af kvinderne dør af sygdommen. Der er god prognose for de 70%, der får diagnosticeret canceren i stadium I.
Klinisk baggrund for begrundet mistanke om uteruscancer
Henvisning obs. cancer bør overvejes hos kvinder med:
- Vaginal blødning hos kvinder over 40 år, der ikke kan forklares af andre årsager
- Vaginal blødning efter menopausen
- Blodtilblandet fluor vaginalis
Henvisning
Det er i Region Midtjylland mellem hospitaler, speciallæger i gynækologi og almen praksis aftalt, at den praktiserende læge ved begrundet mistanke om uteruscancer og efter samtale med patienten om dette, sender en elektronisk henvisning til afdelingens vanlige lokationsnummer, hvorefter afdelingen indkalder patienten.
Før henvisning
- Henvisende læge kan ved behov for faglig rådgivning ringe til kræftnummeret i den enkelte afdeling.
- Ønskes tid for første fremmøde kontaktes sekretariat/forløbskoordinator i den enkelte afdeling.
Se kontaktnumre under "lokale oplysninger".
Henvisningen med diagnosen obs. cancer bør indeholde oplysninger om:
- Anamnese
- GU-fund
- Abdominalpalpation
- Andre væsentlige sygdomme
- Medicin
- Allergi
- ”Sagt til patienten”
- Patientens telefonnummer, mobilnummer og om der er behov for tolk
Udredning/behandling hos speciallæge i gynækologi eller på hospital
Undersøgelsesrepertoiret omfatter: gynækologisk undersøgelse, ultralydscanning, endometriediagnostik, scanning, operativ behandling hysterektomi, strålebehandlling.
Ved fremskreden sygdom eller specielt histologisvar henvises pt. fra lokal hospital til behandling på Aarhus Universitetshospital.
Supplerende oplysninger findes i Sundhedsstyrelsens Pakkeforløb for kræft i livmoderen
Der tilsendes løbende egen læge epikriser/ambulante notater, således at denne er opdateret ved kontakt fra patient eller pårørende.
Lokale oplysninger
Ved begrundet mistanke om uteruscancer kan evt. supplerende oplysninger eller behov for faglig vejledning foretages via nedenstående telefonnumre.
Regionshospitalet Randers
- EDIFACT / Lokationsnr.: Fælles gynækologiske visitation 5790002011504
- Telefon for Fælles gynækologisk visitation: 7842 6413
- Ønskes faglig rådgivning via Gyn. afd. i Randers: Telefonnr.: 7842 0000 med omstilling, eller direkte ”kræftnummer” 7842 3237
Regionshospitalet Viborg
- EDIFACT / Lokationsnr.: Fælles gynækologiske visitation 5790002011504
- Telefon for Fælles gynækologisk visitation: 7842 6413
Regionshospitalet Gødstrup
- EDIFACT / Lokationsnr.: Fælles gynækologiske visitation 5790002011504
- Telefon for Fælles gynækologisk visitation: 7842 6413
Regionshospitalet Horsens
- EDIFACT / Lokationsnr.: Fælles gynækologiske visitation 5790002011504
- Telefon for Fælles gynækologisk visitation: 7842 6413
- Ønskes faglig rådgivning via Klinik for Kvindesygdomme i Horsens: 7842 6528
Aarhus Universitetshospital
- EDIFACT / Lokationsnr.: Fælles gynækologiske visitation 5790002011504
- Telefon for Fælles gynækologisk visitation: 7842 6413
- Ønskes faglig rådgivning ved gynækologisk speciallæge i Kvindesygdomme og Fødsler: 3071 4540 (hverdage kl. 08.00 - 15.00)
- Ønskes sygeplejefaglig rådgivning med henblik på patientkontakt i forbindelse med henvisning: kontakt forløbskoordinator 7845 3723 (mandag kl. 10.00 - 14.00 og tirsdag - fredag kl. 09.00 - 14.00)
- Afklaring af praktiske/logistiske forhold omkring forløb: kontakt forløbskoordinerende lægesekretær: 7845 3380 (hverdage kl. 08.00 - 15.00)
Godkendelse
Denne forløbsbeskrivelse er godkendt af Specialerådet for Gynækologi.
ICPC
X77, X25
Forfattere
Praksiskoordinatorgruppen