Håndtering af Urinundersøgelse hos gravide
Forløbsbeskrivelse
Patientgruppe
Denne forløbsbeskrivelse gælder gravide undersøgt i almen praksis. Der findes ligeledes en retningslinje for urinundersøgelse af gravide på fødeafdelingerne/svangreafdelingerne i Region Midtjylland.
Indledning
- Bakteriuri (≥105 bakterier/ml) hos gravide øger risikoen for præterm fødsel, lav fødsels-vægt og kronisk nyresygdom hos moderen – uanset om der er symptomer på urinvejsinfektion.
- Asymptomatisk bakteriuri forekommer hos ca. 5 - 10 % af alle gravide. Af disse udvikler 20 - 30 % en symptomatisk urinvejsinfektion, hvis de ikke behandles.
- Risikoen for at udvikle bakteriuri i graviditeten er størst imellem uge 9 og 17.
- Urinvejsinfektion hos gravide er per definition kompliceret.
Prøvetagning
- Det er vigtigt at sikre sig en ikke forurenet urinprøve.
- Kvinden må ikke have ladt vandet de seneste to timer forud for prøven.
- Instruktion i midtstråleurin opsamling: adskille labia og opsamle urin efter først at have ladt lidt urin. Ved meget udflåd afvaskes før prøveopsamling.
- Se evt. Klinisk Mikrobiologis eDok vejledning for rekvirenter: 1.3. Urin, dyrkning og resistensbestemmelse
Diagnostiske tests
- Urin teststrimmel (stix) er mindre egnet til screening af gravide, idet flere mikroorganismer, bl.a. gruppe B streptokokker (GBS) og stafylokokker er nitrit negative.
- De fleste patienter med asymptomatisk bakteriuri mangler en inflammatorisk reaktion, hvorfor stix kan være uden udslag for leukocytter.
- Ved symptomatisk UVI er signifikansgrænsen for behandling for flere mikroorganismer sat ned fra 104 til 103 bakterier/ml.
- Urin teststrimmel (stix) har en lav sensitivitet for bakteriuri under 105 bakterier/ml. Falsk negativt resultat vil derfor kunne forekomme ved symptomatisk UVI.
- Ved symptomatisk UVI hos gravide anbefales indsendelse af midtstråle urin i borsyreglas til den lokale mikrobiologiske afdeling med henblik på dyrkning og resistensbestemmelse (D+R). I WebReq under rekvisitionskommentarer anføres, at kvinden er gravid, og at der er tale om en symptomatisk urinvejsinfektion.
Screeningsprocedurer for asymptomatisk bakteriuri hos egen læge ved 1. og 2. graviditetsundersøgelse
- Specifik screening for GBS er ikke indiceret.
Definition af asymptomatisk bakteriuri
- Signifikant vækst af bakterier i urinen hos kvinder uden symptomer.
- Signifikant vækst er vækst over ≥105 kolonier/ml urin (uanset type).
- For opfyldelse af diagnosen kræves egentligt 2 prøvesvar med 24 timers interval, hvilket dog i praksis er svært at gennemføre. Dette anbefales dog ved mere lavvirulente mikroorganismer, som eksempelvis enterokokker, koagulase negative stafylokokker og Pseudomonas arter, før evt. opstart af antibiotisk behandling.
Diagnostik
- Urinundersøgelse for asymptomatisk bakteriuri gennemføres ved første og anden lægeundersøgelse hos egen læge.
- Undersøgelse enten ved mikroskopi eller urinstix.
- Ved positiv urinmikroskopi eller ved urinstix positiv for nitrit eller mindst 3 + / 4 + for leukocytter (afhængig af stixens fabrikat) svarende til 500 leukocytter / mikrol., suppleres med urindyrkning.
- Midtstråleurin i borsyreglas eller UriSponge™ sendes til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling med henblik på dyrkning og resistensbestemmelse (D+R). Se Klinisk Mikrobiologis eDok vejledning for revirenter: 1.3. Urin, dyrkning og resistensbestemmelse
- Ved signifikant vækst (≥105 kolonier/ml urin) er der indikation for antibiotisk behandling (se ovenfor).
Signifikant bakteriuri med urinvejs symptomer
Symptomer og definition
- Dysuri, smerter, pollakisuri, hæmaturi, obs: plukkeveer/kontraktioner er ofte eneste symptom
- Vækst af ≥ 103 /ml af primære urinvejspatogene bakterier (E.coli, Staphylococcus saprophyticus og Salmonella)
- Vækst af ≥ 104 /ml af de fleste andre urinvejspatogene bakterier inkl. bl.a. Klebsiella pneumonia, Proteus mirabilis, Aerococcus urinae og GBS.
Diagnostik
- Midtstråleurin i borsyreglas eller UriSponge™ sendes til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling med henblik på dyrkning og resistensbestemmelse (D+R). Se Klinisk Mikrobiologis eDok vejledning for revirenter: 1.3. Urin, dyrkning og resistensbestemmelse
- Ved negativt resultat, men fortsatte symptomer gentages undersøgelsen efter 1 uge.
Behandlingsforslag
- Behandling med Pivmecillinam 400 mg x 3 i 6 døgn.
- Ved penicillinallergi: Nitrofurantoin 50 mg x 4 indtil svar på resistensbestemmelse foreligger.
- Alternativt Sulfametizol 1 g x 2 i 6 døgn (kan anvendes op til termin).
- Når D+R foreligger ændres behandling i henhold hertil.
- Ved negativ D+R seponeres eventuelt iværksat behandling.
- Gruppe B streptokokker behandles altid med penicillin, fx Primcillin 800 mg x 3-4 dagligt i 7 dage.
- Ved penicillinallergi: Nitrofurantoin 50 mg x 4 i 6 dage.
- Fund af GBS angives i vandrejournal/patient journal med henblik på undersøgelse og evt. behandling under fødsel.
- Der er ingen grund til kontroldyrkning - ej heller for GBS - efter afsluttet antibiotikabehandling.
- Ved fornyede symptomer på UVI gentages diagnostik og behandling i henhold til D+R.
Recidiverende cystitis i graviditeten
Definition
- 3 eller flere tilfælde af dyrkningsverificeret UVI i graviditeten
Behandling
- Ved 3 dyrkningsverificerede UVI i samme graviditet overvejes profylaktisk behandling i form af Nitrofurantoin 50 mg som engangsdosis postcoitalt eller Nitrofurantoin 50 mg x 1 dagligt til uge 37 efter behandling af den akutte episode.
- Ved 3 UVI med GBS i samme graviditet forsøges behandling med Amoxicillin 500 mg x 3 i 14 dage.
Flow-chart for håndtering af urinundersøgelse hos gravide
NB. Kontroldyrkning efter afsluttet antibiotisk behandling er ikke indiceret.
Yderligere informationer
Lægehåndbogen: Asymptomatisk bakteriuriGodkendelse
Denne Forløbsbeskrivelse er godkendt af Specialerådet for Gynækologi og Obstetrik.
ICPC
U71, W29
Forfattere
Rikke Bek Helmig, Overlæge, Gyn-Obs. Afd., Aarhus Universitetshospital
Hanne Nørgaard Heje, Praksiskonsulent, Gyn-Obs. Afd., Aarhus Universitetshospital
Jan Berg Gertsen, Afdelingslæge, Klinisk Mikrobiologisk afd, Aarhus Universitetshospital
Dorthe Kaltoft, Praktiserende læge
Indhold leveret af:
Region Midtjylland, praksisinformation
Skottenborg 26
8800 Viborg
8800 Viborg