Arthritis urica

Indledning

Sygdommen debuterer typisk med et akut, smertefuldt mono-artritanfald i 1. MTP-led, men kan involvere andre led oftest i underekstremiteterne. Ubehandlet kan recidiverende anfald føre til kronisk destruerende artrit med urataflejringer (tofi).

Forløb i almen praksis

Diagnose
En forudsætning for diagnosen er, at der har været mindst én episode med akut opstået hævelse og smerte i et perifert led. I almen praksis kan diagnosen herefter med god sikkerhed sandsynliggøres ved klassisk anamnese (symptomkarakteristik, tidsforløb), p-uratniveauet, kliniske tilstedeværelse af tofus/tofi.

Til vurdering af diagnosen kan fx benyttes denne web/app-baserede kalkulator.

Behandlingsforslag

• Anfaldsbehandling (NSAID, colchicin, steroid, IL-1 hæmmer)
• Midlertidig anfaldsforebyggende behandling (colchicin) anbefales de første 3-12 måneder, da øget anfaldshyppighed i initieringsfasen af uratsænkende behandling er hyppig.
• Uratsænkende behandling (allopurinol, febuxostat) bør overvejes allerede ved første anfald, når diagnosen er stillet. Behandlingsmål ved ukompliceret artritis urica er p-urat <0,36 mmol/L og ved tophøs artritis urica p-urat <0,30 mmol/L. Når p-urat sænkes, og behandlingsmålet er nået, opløses eksisterende uratdepoter og på sigt fjernes risikoen for nye anfald.

Screening for komorbiditet og øvrig behandling
Der er en betydelig komorbiditet hos urica-patienter. Det drejer sig primært om overvægt, hyperlipidæmi, hypertension, insulinresistens, metabolisk syndrom og iskæmiske hjertekarsygdomme. Det anbefales at dette udredes og behandles i almen praksis efter gængse nationale anbefalinger.

Kostanbefalinger
Kostændringer kan ikke sænke p-urat nok til at erstatte uratsænkende medicin. Visse fødevarer og drikke kan dog udløse anfald, så kostvejledning kan evt. supplere behandlingen, indtil patienten bliver anfaldsfri på medicinsk behandling.

Øvrig medicin

• Øger udskillelsen af urat: Angiotensin-2 inhibitor, i særdeleshed Losartan, som med fordel kan anvendes ved samtidig hypertension.
• Nedsætter udskillelsen af urat: Diuretica.

Forløb 

Den initiale udredning og behandling kan foretages hos den praktiserende læge.

I initialfasen af uratsænkende behandling bør patienten følges op med blodprøver med nogle ugers (2-6 uger) mellemrum, indtil behandlingsmålet for uratniveau er opnået.

Derefter foretages kontroller ved behov.

Kriterie for henvisning 

Diagnostisk uafklarede patienter.

Komplicerede artritis urica-patienter med:

• Behandlingssvigt på allopurinol. (doser over 600 mg hos compliant patient)
• Polyartikulær sygdom og sygdom over knæniveau.
• Svær toføs sygdom.
• Nyrefunktionsnedsættelse (eGFR < 20-30 ml/min).

Ved henvisning til reumatologisk speciallæge nævnes udover indholdet i den gode henvisning:

• Anfaldsdebut, hyppighed og karakter af anfald.
• Komorbiditet.
• Tidligere og aktuel behandling (dosis, komplikationer).
• Udredning i praksis, herunder blodprøvepakker ”RM – arthritis urica” indeholdende Hæmoglobin, Leukocytter og Differentialtælling, Trombocytter, Kreatinin, eGFR, Alat, CRP, og Urat
• Andre relevante forhold.

Hvor skal henvisning sendes til

• Aarhus Universitetshospital, Afdeling for Led- og bindevævssygdomme (Aarhus og Samsø kommuner)
• Hospitalsenhed Midt, Klinik for Gigt- og bindevævssygdomme, Regionshospitalet Silkeborg (Skive, Viborg og Silkeborg kommuner)
• Regionshospitalet Gødstrup, Gigt- og bindevævssygdomsklinikken (Herning, Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig og Struer kommuner)
• Regionshospitalet Horsens, Medicinsk Klinik 2, Gigtsygdomme (Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg kommuner)
• Regionshospitalet Randers, Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme (Norddjurs, Syddjurs, Favrskov og Randers kommuner)

Forløb i specialist regi

Typisk er det kun et kort forløb i reumatologisk regi. Når p-urat er i niveau, kan patienten typisk overgå til egen læge med henblik på fortsat opfølgning.

Forløb i kontrolfase

Når behandlingsmålet er opnået, kan patienten følges med regelmæssige kontroller i almen praksis.

Behandlingen er principielt livslang, idet ophør af uratsænkende behandling typisk medfører uratstigning og recidiv af artrit.

Langtidsblodprøvekontrol: Urat, CRP, hæmoglobin, trombocytter, leukocytter inkl. differentialtælling, ALAT, kreatinin, albumin hver 6. -12. mdr. med fokus på at p-urat forbliver under 0,36 mmol/l og kontrollere behov for dosisændringer.

Evt. særlige forhold/behov

• Hvis p-urat ikke falder med øgning i Allopurinol skal mistænkes lav compliance.
• P-urat skal aktivt monitoreres og Allopurinol øges til behandlingsmålet er opnået.
• Allopurinol må gerne opstartes ved anfald.
• Allopurinol behandling er livslang.
• Forventet anfaldsfrihed 1-2 år efter p-urat er kommet i niveau.

Link

Lægehåndbogen: Artritis Urica
Dansk Reumatologisk Selskab: Artritis Urica, National behandlingsvejledning, 2021 

ICPC

T92, L20

Godkendelse

Forløbsbeskrivelsen er udfærdiget i samarbejde med og godkendt i Det Tværfaglige Reumatologiske Specialeråd.

Indholdsansvarlige

Christian Ammitzbøll, ledende overlæge, ph d., Aarhus Universitetshospital
Thomas Andersen, afdelingslæge, ph.d., Medicinsk Diagnostisk Center, HEM
Berit Dalsgaard Nielsen, overlæge, ph.d., Regionshospitalet Horsens
Jonas Svenningsen, overlæge, Regionshospitalet Randers
Sara Sun Yung Vildhøj, overlæge, Regionshospitalet Gødstrup
+ Praksisudvalget under det Tværfaglige Specialeråd for Klinisk Biokemi i Region Midtjylland i forhold til blodprøvepakken.