Ulcus cruris

Indledning

Behandlingen af patienter med kroniske og langsomt helende sår foregår i et tværfagligt samarbejde mellem sårcenteret på Hud- og kønssygdomme AUH, Karkirurgisk afdeling AUH, Plastikkirurgisk afdeling, AUH, de ortopædkirurgiske afdelinger på AUH, i Silkeborg, Randers, Horsens og Holstebro samt Karkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Viborg. Herudover har sårcenteret og sårambulatorierne et nært samarbejde med den kommunale hjemmesygepleje.

Hvad kan den praktiserende læge selv gøre inden henvisningen

Behandling af de fleste ulcus cruris kan som udgangspunkt foregå i primær sektor. Patienter med staseeksem, lokaliseret ødem (crura) og patienter med venøse bensår kan som udgangspunkt behandles i almen praksis i samarbejde med kommunernes sårsygeplejersker/sårkonsulenter.

Kompressionsbehandling, kombineret med sårpleje og en klinisk vurdering af patienten (almentilstand, sårstatus, pulsforhold og om der er kliniske tegn til infektion) er omdrejningspunktet for et vellykket behandlingsforløb af mange bensår (podning i sig selv giver information om forekomst af bakterier, men ikke om infektion – dette er en klinisk vurdering og bakteriologien kan bruges til valg af relevant antibiotikum og til vurdering af resistensforhold). Hvis der er tegn på infektion kan den praktiserende læge starte og følge op på antibiotikabehandling.

Se i øvrigt:

• Lægehåndbogen: Ulcus cruris, kronisk venøst bensår 
• Sundhedsstyrelsen - National klinisk retningslinje: Behandling af kronisk ødem i under­ekstremiteterne
• Dansk Selskab for Sårheling: Kompressionsguide til behandling af ødem hos patienter med sår

Hvem kan henvises

Patienter med svære og komplekse problemstillinger henvises til udredning og behandling med følgende diagnoser (det vil sige tilfælde som ikke har kunnet behandles tilstrækkeligt i primær sektoren):

• Patienter med lokaliseret ødem som ikke kan ødembehandles tilstrækkeligt i almen praksis
• Komplicerede venøse bensår
• Sår af blandet arteriel og venøs genese
• Vasculitis, pyoderma gangraenosum og andre immunologiske sår
• Necrobiosis lipoidica
• Andre specielle/atypiske sår
• Derudover foretages udredning af sår-patienter uden klar diagnose
• Patienter med lymfødem - se: Visitation til lymfødembehandling på Aarhus Universitetshospital

Henvisningsmuligheder

Aarhus Universitetshospital, hud- og kønssygdomme: alle ovenstående diagnoser.

Som udgangspunkt sendes elektronisk henvisning.

Kontakt til sårcenteret, telefon:

• 4038 8910 (Vagthavende læge: akut henvisning)
• 7846 1861 (Sekretær: hverdage kl. 08.00 - 12.30)
• 7846 1865 (Sårsygeplejersker, mandag til fredag 08.00 - 09.00, sårsygeplejerskerne konfererer med sårcenterets læger, når det skønnes nødvendigt).

Patienter med staseeksem, lokaliseret ødem, venøse bensår og sår af blandet arteriel og venøs genese kan henvises til sårambulatorium/sårklinik på følgende afdelinger/hospitaler:

• Randers: Sårklinik, ortopædkirurgisk klinik, tlf. 7842 2086 (kl. 08.45 - 12.00 og 12.30 - 14.30 på hverdage). Sårklinik tlf. 7842 2090 (kl. 07.30 - 08.30 og 13.00 - 14.00 på hverdage undtagen onsdage)
• Horsens: Sårklinik, ortopædkirurgisk afdeling, tlf. 7842 7216 (hverdage kl. 09.00 - 10.00 og 13.00 - 14.00)
• Silkeborg: Sårklinikken, ortopædkirurgisk afdeling, tlf. 7841 6316 (hverdage kl. 08.00 - 14.00)
• Viborg: Sårcentret, karkirurgisk afdeling, tlf. 7844 5630 (hverdage kl. 08.00 - 14.00)

Patienter med diabetiske fodsår henvises til Center for den Diabetiske Fod

Patienter med arterielle sår samt svær perifer iskæmi og truende gangræn skal henvises direkte til karkirurgisk afdeling på enten Karkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital eller Karkirurgisk afdeling i Viborg.

Hvornår skal vi henvise til hospitalet

Patienterne bør henvises tidligt i forløbet, det vil sige inden for maximalt 3 måneder fra sygdomsdebut.

Hvilke oplysninger ønskes i henvisningen

Der ønskes en kort beskrivelse af sygehistorien med angivelse af debuttidspunkt, tidligere undersøgelser og tidligere behandlinger. Den aktuelle sår/ødemstatus ønskes beskrevet. Eventuelle allergier. Henvisning skal desuden indeholde en tentativ diagnose, væsentlige medicinske og kirurgiske sygdomme og angivelse af patientens medicin – med et opdateret FMK. Der henvises i øvrigt til ”Den gode henvisning” - se: Henvisninger, regional retningslinje

Diagnostik og udredning i sårcenteret

Patienter henvist til Sårcentret undersøges og udredes med klinisk vurdering, måling af ankel-arm index med ultralyd-Doppler, evt. biopsi til histologisk undersøgelse, biokemisk og evt. allergologisk. Undersøgelsesprogrammet suppleres oftest med farve-Doppler undersøgelse af venesystemet med henblik på at påvise evt. venøs reflux. Tå-tryksmåling foretages ved mistanke om arteriel insufficiens og ved fx diabetisk mikroangiopati og røntgen ved mistanke om ostit. Patienter med akut/subakut kompliceret sygehistorie viderevisiteres til relevant hospitalsafdeling.

Meget svære og komplicerede sår vil blive henvist til sårkonference-gruppen, der består af speciallæger og sygeplejersker inden for specialerne nævnt ovenfor.  Sårkonference-gruppen mødes til klinisk sår-konference en gang månedligt til gennemgang af sår-patienter med kompliceret sygehistorie med henblik på yderligere udredning og specialiseret behandling.

Behandling

Sårcenteret iværksætter efter primærudredningen relevant sår- og kompressionsbehandling. Behandlingen videreføres af hjemmesygeplejen efter vejledning fra Sårcentret. Patienter oprettes i telemedicinsk sårjournal og forløbet kan følges telemedicinsk med data som lægges ind af sårsygeplejersker i primærsektor og af personalet på samarbejdende hospital (sårcenter eller sårklinik).  

Opfølgning efter afsluttet behandling i sårcenteret

Det tilstræbes, at der afsendes epikrise i tilslutning til første konsultation i Sårcentret, ved væsentlige ændringer i behandlingen eller i patientens tilstand og når patienten afsluttes i sårcenteret.

Sårcentret vil efterfølgende kunne kontaktes af egen læge og sårsygeplejersken i kommunen med henblik på rådgivning i behandlingen. Se telefonnumre ovenfor.

Telemedicinsk sårjournal anvendes som kommunikationsmiddel mellem sårcenter og kommune.

Kommunikation med den kommunale hjemmepleje

Den iværksatte behandling kommunikeres ved hvert besøg i Sårcentret til hjemmesygeplejen som et opdateret journalnotat.

Patienten oprettes af sårsygeplejerske, enten i primær sektor eller i hospitalssektor, og kliniske billeder og kliniske data lægges i telemedicin (www.pleje.net) som kan tilgås af parterne involveret i sårbehandlingen.

Sårcenteret ser egen læge som en aktiv og vigtig samarbejdspartner sammen med hjemmeplejen omkring de kroniske sårpatienter. Der arbejdes på at etablere en aftale, der kan inkludere de praktiserende læger i telemedicin inden for sårområdet.

ICPC

K95, K92, S97

Forfattere

Karsten Fogh, Overlæge, dr. med. 
Morten Charles, Praksiskonsulent
Lene Frisk, Praksiskoordinator