Modermærkekræft - Maligne melonomer og naevi

Nøglebudskaber

• Ved mistanke kontaktes praktiserende speciallæge dermatolog eller plastikkirurg eller dermatologisk afdeling (se senere vedrørende henvisningsprocedurer)
• Lokale telefonnumre, lokationsnumre, indhold i henvisning beskrives efterfølgende

Baggrund

Modermærkekræft (malignt melanom) er både en farlig kræftsygdom og en livsstilssygdom. Sygdommen er i stærk vækst og har været det konstant gennem de sidste 50 år, hvilket især skyldes for megen soldyrkelse. Det anslås, at 95 % af tilfældene af modermærkekræft i dag skyldes ultraviolet lys fra soldyrkning og anvendelse af solarier. De sidste 5 % skyldes arveligt betinget forøget risiko for modermærke-kræft.

Risikofaktorer

• Familiær tilbøjelighed til modermærkekræft (ved modermærke-kræft hos tre førstegradsslægtninge [forældre, børn, søskende] henviser den praktiserende læge til genetisk undersøgelse)
• Personer med særligt mange eller abnorme modermærker (atypisk nævus syndrom)
• Personer, der allerede har haft modermærkekræft
• Personer, der har været udsat for store mængder af sol eller solarium 

Klinisk baggrund for begrundet mistanke om modermærkekræft

Patienter allokeres til en af tre kategorier: ingen mistanke, mistanke (muligt melanom) og begrundet mistanke (sandsynligt melanom) om modermærkekræft.

Allokeringen baseres på:

• Anamnese med disposition til malignt melanom eller eksposition for UV-lys
• Anamnese med nyopstået modermærke, ændring i modermærke eller modermærke, der skiller sig ud fra øvrige (”ugly duckling”)
• Undersøgelse ihht. ABCD(E) reglen eller lignende

Henvisningsgang og kriterier vedrørende modermærkekræft

Det er i Region Midtjylland mellem hospitaler, speciallæger og almen praksis aftalt følgende fremgangsmåde:

Ingen mistanke om malignt melanom

• Elementer i huden, der med stor sandsynlighed kan klassificeres som godartede: gammelmandsvorter, angiomer, dermatofibromer.
• Modermærker, der har været stationære og som er ensfarvede, symmetriske, skarpt afgrænsede og under 6 mm i diameter.

Men er der tvivlstilfælde henvises til praktiserende dermatologer, praktiserende plastikkirurger eller Hud og Kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital, i det følgende kaldet "filterfunktionen".

Mistanke om modermærkekræft

Opstår hos personer med:

• Nyopståede modermærker eller modermærker med ændring, hvor egen læge ikke med sikkerhed kan udelukke modermærkekræft.
• Ændring i et eksisterende pigmenteret element, især i form, farve og/eller symmetri. Det er normalt at modermærker opstår og vokser symmetrisk i barnealderen og ungdomsårene, men ikke normalt hos personer over 40 år, hvor også symmetrisk vækst bør lede til overvejelse om, der kunne være tale om modermærkekræft.
• Nyopstået element eller hurtigt voksende knude i huden uanset om knuden er ufarvet eller farvet (4 % af melanomer er amelanotiske). Sårdannelse i en knude bør også lede til mistanke.
• Tidligere modermærkekræft, multiple (>50) typiske modermærker, soldyrker og/eller solariebruger
• Atypiske modermærker
• Familiær modermærkekræft

I disse tilfælde henvises til "filterfunktionen" (praktiserende dermatologer, praktiserende plastikkirurger eller Hud og Kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital).
 
Begrundet mistanke om modermærkekræft

Opstår hos personer med:

• Oplagt eller sandsynlig modermærkekræft (sort eller blå-grå, evt. ulcereret element i hud)
• Sygehistorie, objektiv undersøgelse og dermoskopisk mistanke om sandsynlig modermærkekræft

Der er i Region Midtjylland mellem hospitaler og almen praksis aftalt, at den praktiserende læge ved begrundet mistanke om modermærkekræft og efter samtale med patienten om dette, sender en elektronisk henvisning til den nærmeste plastikkirurgiske afdeling (kontakt-information sidst i dokument), hvorefter afdelingen indkalder patienten. Henvisende læge kan vælge at ringe til afdelingen for at få tid til patientens første fremmøde, eller ved behov for rådgivning, før lægen fremsender den elektronisk.

Henvisning med diagnosen obs. modermærkekræft bør indeholde oplysninger om:

• Anamnese med symptomer
• Varighed
• Tidligere hudkræft
• Objektive fund
• Komplicerende lidelser
• Medicinsk behandling
• Evt. patologisvar
• "Sagt til patienten"
• Patientens telefonnummer, mobilnummer og om der er behov for tolk  

Udredning/ behandling på hospital

Diagnosen

Stilles ved korrekt udført biopsi i henhold til Dansk melanomgruppes retningslinjer

Ved klinisk mistanke om sygdomsspredning foretages supplerende undersøgelser, f. eks. ultralydsscanning, samt CT-, PET scanning.

Behandling

Behandlingen er kirurgisk med fjernelse af et større hudområde (fjernelse i op til 2 cm’s afstand) omkring stedet for modermærkekræften. Sygdommen spreder sig både via lymfesystemet og blodbanen. Ved statistisk betydelig risiko for spredning foretages prøvetagning af den eller de nærmest liggende lymfeknuderegioner. Ved utilstrækkeligt biopsimateriale, der vanskeliggør den mikroskopiske klassifikation, må patienten behandles som ”worst case” dvs. med kirurgisk fjernelse i stor afstand.
Afhængigt af histologien for det maligne melanom gives i dag adjuverende behandling med enten immuncheck-point inhibitorer eller targeteret behandling.

Kontrolforløb

Kontrol efter operation for modermærkekræft fremgår af nedenstående tabel. Denne kontrol ligger på plastikkirurgisk eller onkologisk afdeling afhængigt af lokale forhold.

Almen praksis rolle i opfølgning (kopi fra ”opfølgningsprogram for modermærkekræft (melanom)”. For fuld tekst samt definition af grupper se Sundhedsstyrelsens Opfølgningsprogram for modermærkekræft.

I forhold til opsporing af resttumor og recidiv 

• Patienter i level 1 afsluttes efter første opfølgningsbesøg, der foregår på specialafdeling (plastikkirurgisk, onkologisk eller dermatologisk). Patienter med mere end ét melanom, atypiske nævi eller familiært melanom tilrådes livslang kontrol hos dermatolog eller plastikkirurg.
• Patienter i gruppe 2 og 3 anbefales opfølgning i 5 år på specialafdeling (plastikkirurgisk, onkologisk eller dermatologisk). Opfølgning kan foregå ved sygeplejersker, der er oplært heri. Efterfølgende årlig kontrol i 5 år hos egen læge eller hvis patienten har mange dysplastiske nævi hos dermatolog. Patienter med mere end ét melanom, atypiske nævi eller familiært melanom tilrådes livslang kontrol hos dermatolog eller plastikkirurg.
• Patienter i gruppe 4 med metastatisk sygdom, der har modtaget medicinsk behandling, kan have opfølgning på onkologisk afdeling eller, hvis der ikke er yderligere onkologiske tilbud, hos egen læge efter individuel vurdering.
• Hos gamle eller skrøbelige patienter, hvor det at skulle rejse langt for at komme til kontrol er en belastning, og hvor risikoen for recidiv enten er lille, eller hvor behandlingsmuligheder ved recidiv er små, kan hele opfølgningen ske hos egen læge.

Supplerende oplysninger findes i Sundhedsstyrelsens Pakkeforløb for modermærkekræft

Der tilsendes løbende egen læge epikriser/ambulante notater, således at denne er opdateret ved kontakt fra patient eller pårørende.

Lokale oplysninger

Ved mistanke, eller tvivlstilfælde om modermærkekræft kontaktes: privatpraktiserende dermatologer eller privatpraktiserende plastikkirurger
eller

Aarhus Universitetshospital, Hud- og kønsygdomme 

• Telefonnr.: 7845 0000 med anmodning om omstilling til vagthavende, eller direkte "kræftnummer" 4038 8910
• EDIFACT / Lokationsnr.: 5790001393731 det vanlige for afdelingen

Ved begrundet mistanke kontaktes:

Aarhus Universitetshospital, Plastikkirurgisk afdeling 

• Telefonnr.: 7845 0000 med omstilling, eller direkte "kræftnummer" 7845 6868
• EDIFACT / Lokationsnr.: 5790001987305 det vanlige for afdelingen

Regionshospitalet Gødstrup 

• Telefonnr.: 7843 0000 med omstilling, eller direkte ”kræftnummer” 7843 5363
• EDIFACT / Lokationsnr.: 5790002521348 det vanlige for afdelingen

Godkendelse

Denne Forløbsbeskrivelse er godkendt af Specialerådene for Plastikkirurgi og Dermatologi

ICPC

S77, S26

Forfattere

Forfatter:
Henrik F. Lorentzen, overlæge, Hud- og kønsygdomme, Aarhus Universitetshospital

Godkendt af:
Praksiskonsulent Morten H. Charles