Henvisningsvejledning til regionspsykiatrien
Formål
Vejledningens formål er at bidrage med inspiration til, at henvisninger indeholder oplysninger, der medvirker til god visitation.
Målgruppe
Fremgangsmåde
Der kan henvises patienter dvs. børn, unge og voksne med en psykisk sygdom, når denne har en kompleksitet og sværhedsgrad, der ofte forudsætter behov for tværfaglig indsats i forhold til udredning og behandling.
Henvisninger følger af nedenstående oversigt. Tryk på billedet for at se oversigten i stort format.
Henvisning på voksne (+ 18 år)
Elektive henvisninger bør indeholde følgende oplysninger med henblik på god visitation:
Patienten bør informeres om, at hvis han/hun vurderes i målgruppe, vil indkaldelsen blive sendt via e-boks.
Anamnese
- Beskriv sygehistorien - Debut, symptomer, forløb, varighed:
Beskrivelse af aktuelle psykiatriske symptomer som underbygger mistanke om psykiatrisk sygdom, diagnostiske overvejelser samt resultat af relevante tests for formodede diagnose (MDI, Hamilton, ASRS, mv.) Ligeledes IQ, hvis udviklingshæmning.
- Tidligere psykiatrisk, herunder eventuel comorbiditet
- Somatisk sygdom - Kort beskrivelse af aktuelle somatiske lidelser/tilstande/behandling, der kan tænkes at influere og have betydning for det psykiatriske sygdomsbillede i forhold til diagnosticering og behandling
- Familiær disposition: Psykisk og fysisk
- Aktuelt socialt: Beskrivelse af uddannelse, job, funktionsniveau generelt i forhold til beskæftigelse og fritid, herunder om der er børn i hjemmet
- Kontakt til kommune/bostøtte mv.
- Misbrug bedes beskrevet uanset forbrug, herunder omfang og varighed, evt. kontakt med misbrugscenter
- Habituel tilstand: Kort præmorbid beskrivelse
Objektiv undersøgelse
- Objektiv psykisk: Generelt klinisk vurdering og beskrivelse af aktuelle symptomer på psykiatrisk sygdom, eksempelvis stemningsleje, kontakt, bevidsthedsklarhed, vurdering af suicidalrisiko
- Objektiv undersøgelse: Ernæringstilstand, syn, hørelse, førlighed, puls, blodtryk, stetoskopi af hjerte og lunger
Laboratorie og billeddiagnostik
- Laboratorie: bestilling af WebReq profilen: 'RM - Ambulant Psykiatri'
- EKG beskrivelse – QT-interval bedes beskrevet
Medicin
- FMK ajourført: FMK skal være ajourført forud for henvisning
- Beskrivelse af effekt og compliance af igangværende medicin relevant for diagnosen
Praktisk
- Tolk – tolkebehov bedes beskrevet, dialekt og evt. ønske til mandlig/kvindelig tolk/tegnsprog
- Tjek korrekt telefonnummer/mail
- Bor patienten på plejehjem/bosted eller lign.
- Navn og kontaktoplysninger på pårørende: (værge og børn, oplysninger om evt. kontaktperson i kommunalt regi)
Henvisning på børn og unge (0 - 17 år)
Elektive henvisninger bør indeholde følgende oplysninger med henblik på god visitation:
Patienten bør informeres om, at hvis hun/han vurderes i målgruppe, vil indkaldelsen blive sendt via e-boks - enten til den unge eller til forældrene.
Kontaktoplysninger
- Herunder telefonnummer.
Navn og kontaktoplysninger på pårørende
- Forældremyndighed (Hvis fællesforældremyndighed, oplyses hvilken forældre barnet bor hos).
- Det skal fremgå af henvisningen at begge forældremyndighedsindehavere har givet samtykke til, at et barn/en ung henvises til psykiatrien.
- Eventuel værge, plejefamilie, oplysninger om evt. kontaktperson i kommunalt regi.
Diagnoseforslag
- ICD-10
Aktuelle symptomer
- Tydelig beskrivelse af aktuelle symptomer ift. henvisningsdiagnosen.
Mental retardering
- For patienter der henvises med mental retardering eller mistanke herom, oplyses IQ eller om vedkommende har åbenlys meget lav IQ, herunder om patienten har folkeskolens afgangseksamen. Aktuelt funktionsniveau - f.eks. på hvilket alderstrin patienten vurderes samt beskrivelse af samtidige symptomer på psykisk lidelse.
Klinisk vurdering
- Sammenholdt med relevant scoring på baggrund af henvisningsdiagnosen.
Medicinsk behandling
- Aktuelt - præparat, dosis, varighed af behandlingen, effekt og compliance.
Anden behandling
- Hvad er der afprøvet aktuelt forud for henvisningen, hvor, hvornår og ved hvem, hvor mange gange og for hvad.
Tidligere behandling for psykiske lidelser/sygdomme
- Herunder behandling i almen praksis, hvor, hvornår og ved hvem.
Tidligere eller aktuel kontakt til
- PPR, småbørnskonsulent, skolepsykolog, talepædagog, kommunal sagsbehandler, familiekonsulent eller lignende.
- Vedhæftes elektronisk eller faxes på: 78 47 27 51
Sociale forhold
- Udviklings- og familiemæssige forhold, trivsel samt faglige og sociale færdigheder i daginstitution og skole, bor på bosted, i plejefamilie eller lignende.
Forbrug af rusmidler
- Samtidigt forbrug af rusmidler, beskrivelse af omfanget af forbruget, om der er forsøgt behandling i kommunalt regi og effekt heraf.
Sproglige barrierer
- Behov for tolkning, hvilket sprog patienten taler, herunder eventuelt ønske om kvindelig eller mandlig tolk, hvilket land patienten kommer fra samt hvor længe patienten har været i Danmark.
Somatisk lidelse/sygdom
- Eventuel igangværende behandling, status og aktuel behandling, der kan have relevans for henvisningsdiagnosen - også selv om det er ia.
Somatisk undersøgelse og parakliniske undersøgelser
- Lab. tal kan ses af afdelingen
Eventuelle fysiske handicaps
- Er patienten blind, døv, kørestolsbruger
Eventuelle allergier/CAVE
Forældreinformation
Hotline-telefon
Psykiatrisk Rådgivningstelefon rådgiver patienter på telefon 7847 0470 døgnet rundt. For praktiserende læger og speciallæger henviser vi til vores specialistrådgivning
Supplerende læsning
Som inspiration for praktiserende læges udredning forud for henvisningen til børne- og ungdomspsykiatrien og psykiatrien kan der henvises til følgende:
Godkendelse
Denne henvisningsvejledning er godkendt af Regionspsykiatrien.
ICPC
P29, P79