Demensudredning

Indledning

”Sundhedsaftalen for personer med Demens” har til formål at fremme en tidligere opsporing af demens, få fokus på fysiske sygdomme og symptomer hos demente samt at skabe sammenhæng i den tværsektorielle demensindsats mellem region, kommune og almen praksis.

Egen læge stilles over for spørgsmålet om demens mindst ti gange om året og vil i samme periode møde tre patienter med nydiagnosticeret demens. Mistanken om demens opstår endnu hyppigere, idet mange flere kommer med hukommelsessvækkelse og reduceret intellektuel funktionsevne af anden årsag.

Definition af demens efter WHO's ICD-10 kriterier

1. Svækkelse af hukommelsen, især for nyere data.
   Svækkelse af andre kognitive/intellektuelle funktioner, det vil sige abstraktion, tænkning, planlægning og dømmekraft.
   a) Mild demens: Interfererer med normale dagligdags aktiviteter.
   b) Moderat demens: Kan ikke klare sig uden hjælp fra andre.
   c) Svær demens: Kontinuerlig pleje og overvågning nødvendig.
    
2. Bevaret bevisthedsklarhed i et omfang tilstrækkeligt til at bedømme punkt 1 a og b.
    
3. Svækkelse af emotionel kontrol, motivation eller social adfærd med mindst et af følgende symptomer:
   - emotionel labilitet
   - irritabilitet
   - apati
   - forgrovet social adfærd
    
4. Varighed over seks måneder.

Alle 4 kriterier skal være opfyldte. Det bemærkes, at IDC-10 kriterierne er ikke gode til at identificere patienter med fronto-temporal demens (som ofte ikke har hukommelsesproblemer) eller patienter, med primær progressiv afasi (som debuterer med sprogproblemer).

Udredning

Advarselssignaler ved begyndende demens.

1. Glemsomhed.
2. Besvær med at udføre velkendte opgaver.
3. Problemer med at finde ord.
4. Forvirring vedrørende tid og sted.
5. Svigtende dømmekraft.
6. Problemer med at tænkte abstrakt.
7. Vanskeligheder med at finde ting.
8. Forandringer i humør og adfærd.
9. Ændringer i personlighed.
10. Mangel på initiativ.

Er der mistanke om demens, kan anamnesen kortlægge dagligdagen (svigt af rutine, ændret døgnrytme, nedsat initiativ, færre interesser, mindre samvær med bekendte og familie). Husk at spørge til alkoholforbrug. Allerede på dette tidspunkt er det vigtigt at inddrage pårørende, dels med henblik på oplysninger til anamnesen, men også for at få fornemmelse af, om patient og/eller pårørende ønsker en udredning gennemført.

Eventuel kontakt med kommunens hjemmepleje/demenskonsulent med henblik på vurdering ved hjemmebesøg.

 

Henvisning 

Der er fællesvisitation på demensområdet. Henvisningen sendes til Fælles Visitation Demens, 8600 Silkeborg, på lokationsnummer: 5790002504419

Fællesvisitation visiterer patienterne til det relevante speciale/afdeling (neurologi, geriatri eller psykiatri) og hospital. Fordelingen vil ske med udgangspunkt i faglige hensyn, optageområder og ventetider.

Henvisningen bør indeholde:

• Resumeret sygehistorie.
• Relevante objektive fund.
• Beskrivelse af de intellektuelle dysfunktioner.
• Fast medicin afstemt i FMK.
• Eventuelt svar på CT-scanning, alternativt at der henvises til CT-scanning.
• Beskrivelse af psykometrisk test (MMSE, Basic).
• Beskrivelse af EKG, hvis muligt kan EKG'et vedhæftes henvisningen.
• Blodprøvescreening skal foreligge ved henvisning, og laboratorieresultater finder afdelingen via LABKA.
• Tidsangivelse af hukommelsesudfordringer .

Henvisning til demensudredning og CT-scanning kan sendes samtidig (senest på henvisningstidspunktet). Almen praksis følger op på abnorme svar på både blodprøver, CT og andet.

Almen praksis giver anbefaling ift. formodet speciale jf. målgrupperne (fællesvisitationen konfererer henvisninger med speciallæger i neurologi, geriatri og psykiatri ved tvivl om relevant speciale). Der henvises til den regionale målgruppebeskrivelse for de tre specialer.

Opfølgning på demenssygdommen

Hospitalets opgaver (neurologi, psykiatri, geriatri)
For patienter som sættes i medicinsk behandling aftales telefonisk opfølgning 4 uger efter opstart af medicinsk behandling og ambulant kontrol efter 4 måneder. Herefter afsluttes patienten til egen læge og demenskoordinator, hvis patienten ønsker det.

Hos mange af de geriatriske patienter kan opfølgning med kontakt til demenskoordinator/pårørende være mere relevant, og det kan desuden være fornuftigt at aftale kontrol hos egen læge. Dette aftales med egen læge.

Patienter som ikke opstartes i medicinsk behandling afsluttes efter endt udredning til egen læg, som derefter har det lægelige behandlingsansvar, og til demenskoordinator, hvis patienten ønsker det.

Patienter med svære komplicerede problemstillinger/kompliceret medicinering fastholdes i hospitalsregi.

Egen lægers opgaver
Hvor og hvor ofte der er opfølgningssamtale med patient og pårørende aftaler egen læge med patient/pårørende. Dog min. én gang årligt eller efter behov – hjemmebesøg. Demenskonsulenten kan være med hvis det ønskes af patient/pårørende.

Ved behov kan egen læge kontakte udredende afdeling for råd og vejledning via koorespondacebrev eller genhenvise patienten, såfremt der er tale om et atypisk sygdomsforløb eller hvis der er tvivl om diagnosen.

Demenskonsulentens opgaver
Demenskonsulent/sundhedsfaglig kontaktperson vil aftale besøg i hjemmet efter behov, minimum én årlig opfølgningssamtale i hjemmet som foretages sammen med egen læge efter aftale. Kontakt til kommunen med henblik på pleje, praktisk bistand mv.

Medicin

De generelle retningslinjer for behandling med medicin mod demens er:

• Patienter med let til moderat Alzheimers sygdom kan tilbydes behandling med cholinesterasehæmmere medmindre der er kontraindikationer.
• Patienter med moderat til svær Alzheimers sygdom kan tilbydes behandling med Memantin.
• Patienter med Lewy body demens kan tilbydes behandling med cholinesterasehæmmere med mindre der er kontraindikation. Anvend kun SSRI præparater til behandling af forværring af Behavioral Psycological Symptoms of Dementia (BPSD) hos personer med demens efter nøje overvejelse, da der er øget risiko for alvorlige bivirkninger og ingen sikre gavnlige effekter af behandlingen.
• Hos patienter med vaskulær demens behandles de vaskulære risikofaktorer, det vil sige trombocytaggregationshæmmere, antihypertensiva og cholesterolsænkende medicin.
• Patienter med blandingsdemens (vaskulær demens + Alzheimers) kan også tilbydes behandling med demensmedicin.

De patienter der sættes i medicamentel behandling tilbydes opfølgning efter 4 uger og kontrol efter 4 måneder. Herefter anbefales kontrol hos egen læge årligt eller ved behov.

Seponering foretages ved uacceptable bivirkninger og i det terminale forløb. Seponering foretages endvidere ved tvivl om effekten af behandlingen. Beslutningen vedrørende seponering bør baseres på en samlet klinisk vurdering og ikke alene på baggrund af kognitive test. Opfølgning efter seponering bør derfor ske inden for ca. 4 uger, fx ved samtale med en primær omsorgsperson, Ved forværring af tilstanden indenfor få uger efter seponering af medicinen bør den genoptages snarest.

I øvrigt henvises til Dansk Neurologisk Selskabs national behandlingsvejledning med demensmedicin og seponeringslisten

Godkendelse

Denne forløbsbeskrivelse er godkendt af specialrådene for neurologi, geriatri og psykiatri i Region Midtjylland, PLO-M og MidtKraft.

ICPC

P70

Forfattere

Henriette Klit, Afdelingslæge, Neurologi, Aarhus Universitetshospital
Anne Birgitte Langsted Pedersen, Overlæge, Medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Vest
Jan Holten Lützhøft, Overlæge, Psykiatri, Aarhus Universitetshospital
Louise Lylloff, Afdelingslæge, Klinisk Biokemi, Hospitalsenheden Vest
Morten Charles, Praksiskonsulent
Svend Kier, Praksiskoordinator
Henrik Nordentoft, Praksiskoordinator