Feberkramper

Indledning

Feberkramper (FK) er den hyppigste årsag til kramper hos børn mellem 3md – 5 år, 10 gange hyppigere end epilepsi. Prævalensen er 2-4% hos børn under 5 år. 

Feberkramper defineres som kramper ved en temperatur over 38 grader hos børn < 6 år uden tegn på intrakraniel infektion, uden anden påviselig intrakraniel årsag og uden tidligere anamnese med afebrile kramper. FK er hyppigst hos børn mellem 12 og 18 måneder, men kan forekomme ned til 3 og endda 1 måneds alder.

Man skelner mellem simple (90%) og komplekse (10%) feberkrampeanfald.

Ved komplekse anfald skal mindst ét af følgende kriterier være opfyldt:

• Kramperne er fokale
• Krampeanfaldet varer >15 minutter (langvarige anfald)
• Flere end 1 anfald i løbet af 24 timer
• Der er efterfølgende neurologiske udfald (Todd's paralyse)

Alle andre anfald betegnes som simple feberkrampeanfald. De varer almindeligvis 2-5 minutter, kan være tonisk-kloniske, toniske eller atoniske.

Risiko for nye feberkrampeanfald

Omkring 35% vil få mere end ét feberkrampeanfald. Det er muligt at identificere forskellige risikofaktorer (recidivrisiko i % anført i parentes):

• Debutalder <15 mdr. (50%)
• 1.grads disposition (50%)
• Komplekse feberkrampeanfald
• Temperaturniveau ved anfald <38,3°
• Hyppige feberepisoder, fx vuggestuebørn

For børn uden risikofaktorer er recidivfrekvensen 10%. Ved tilstedeværelse og i tilfælde af kombination af risikofaktorer kan recidivrisikoen være varierende og for enkelte være nær de 100% (>3 risikofaktorer).

Forløb i almen praksis

Almen praksis skal kunne udføre akut behandling ifald man oplever patient med feberkrampe i klinikken eller skal kunne vejlede forældre i akutbehandling telefonisk ifald de står med kendt feberkrampende barn i hjemmet – og har kontaktet egen læge eller vagtlæge pr. telefon. 

Akut behandling

Sikre barnets luftveje mod evt. opkast under kramperne. Barnet skal lægges i sideleje.

Afkøl barnet ved at 

• fjerne dynen
• søge for at barnet har mindst muligt tøj på
• evt. sænke rumtemperaturen

Ved kramper > 2 min	Diazepam klysma 0,5 mg/kg rektalt Kan være svært at administrere præcis efter vægt i en akut situation, derfor anbefales: - 5 mg rektal Diazepam til børn < 15 kg - 10 mg rektal Diazepam til børn > 15 kg
Stadig kramper efter 5 min	Gentag og ring 112
Stadig kramper efter 10 min	Diazepam 0,4 mg/kg i.v. over 2 min. Max. enkeltdosis 10 mg National vejledning om status epilepticus hos børn bruges til at afbryde krampeanfald hurtigst muligt Husk at sikre luftveje, især når barnet bliver hypoton af benzodiazepiner

Standardbehandling ved evt. efterfølgende feberkramper

Diazepam klysma i dosis 0,5 mg/kg. Behandlingen gives af forældrene ved kramper over 2 minutter, men ikke hvis anfaldet er ophørt når medicin er gjort klar til indgift. Behandlingen sigter mod at afbryde/afkorte anfaldet og virker som profylakse over for gentagne anfald. Der skal altid tages kontakt til en læge efter et feberkrampe anfald. 

Indikation for indlæggelse

Børn med simple feberkramper indlægges almindeligvis ved første anfald af hensyn til orientering og oplæring af forældre. Hvis forældre har andre børn, som har haft feberkramper, og de er trygge ved håndteringen af feberkramper, så behøver barnet ikke indlægges ved første anfald.

Hvert tilfælde af feberkramper anbefales der ALTID kontakt til en læge med henblik på at sikre, at der ikke er mistanke om neuroinfektion. Ved mistanke om neuroinfektion skal barnet ses akut af en læge og indlægges, hvis mistanken fastholdes. 

Børn med komplekse kramper indlægges, medmindre der er lavet individuelle planer for pågældende patient efter aftale med børnelægen. Børn der kramper mere end få minutter, hvor der er behov for gentagne administration af Diazepam, skal vurderes akut af præhospital-tjeneste m.h.p. akut indlæggelse. Indlæggelsen meldes til Hospitalsvisitation ligesom andre akutte indlæggelser af børn.

Undersøgelser ved feberkramper i almen praksis

Barnets febersygdom udredes og behandles efter almindelige retningslinjer. Særlig opmærksomhed på CNS infektion som årsag til febrile kramper.

Forældrene orienteres om:

• At feberkramper er godartede og ikke medfører hjerneskade eller død.
• Beregning af risiko for nye feberkramper.
• Febernedsættende foranstaltninger
• Virkning og bivirkninger ved Diazepam.
• At kontakte en læge efter krampetilfælde og/eller når der gives Diazepam.
• Forældrene medgives recept på Diazepam klysma (2 mg/ml), 4 - 5 rektioler pr. pakke, dosering efter vægt (0,5 mg/kg).
• Opfølgende kontrol hos børnelæge er ikke indiceret ved simple feberkramper. Heller ikke EEG.

Forløb i specialist regi

Det er yderst sjældent at patienter med FK skal følges i specialist regi på regionshospital.

I tilfælde af mere end 10 simple feberkramper eller mere end 2 komplekse feberkramper, bør patienten henvises til ambulant vurdering i neuropædiatrisk regi eller hos praktiserende børnelæge m.h.p. langtidsprofylakse med intermitterende Diazepam eller med Valproat.

Forløb i kontrolfase

Børn med feberkramper må vaccineres som andre børn. Der skal kun gives forebyggende behandling mod feberkramper, hvis barnet i forvejen opfylder kriterierne herfor.

Særlige forhold/behov

Komplekse feberkramper er associerede med øget risiko for epilepsi senere i livet, men den risiko kan ikke forudsiges på individuel niveau.

Oplysninger om modtagende afdelinger

Alle børneafdelinger i Region Midt tilser børn med feberkramper.

Pt. henvises akut til hospitalsvisitationen på det pågældende hospital. 

Er der tvivl i henhold til henvisningen, så kan man konferere patienten med vagthavende pædiater. 

Links

• Læs mere om Feberkramper i Lægehåndbogen
• National vejledning om status epilepticus hos børn
• Læs mere om Meningitis i Lægehåndbogen
• Øvrige differential diagnoser fx Epilepsi i Lægehåndbogen 

Godkendelse

Denne forløbsbeskrivelse er godkendt i Specialerådet for Pædiatri.

Forfattere

Thea Schouenborg Schultz, 1. Reservelæge, AUH Børn og Unge. 
Gija Rackauskaite, Overlæge, AUH Børn og Unge