Sarkomer
Nøglebudskaber
- Patienter med bløddelstumorer > 5 cm i diameter, tumorer i bløddele på eller under fascien, palpabel knogletumor, dybe vedvarende knoglesmerter, bløddelstumorer i hurtig vækst og evt. fund af retroperitoneale tumorer bør henvises under diagnosen obs. cancer.
- Lokale telefonnumre, lokationsnumre, indhold i henvisningsprocedure beskrives efterfølgende.
Baggrund
Sarkomer i knogle og bløddele omfatter omkring 180 nye tilfælde pr. år i Danmark. På lokalsygehus kan man efter almindelig røntgenundersøgelse og MR-scanning afkræfte mistanken hos de fleste patienter.
Retroperitonal sarkomer omfatter omkring 50 nye tilfælde pr. år i Danmark. Symptomerne er uspecifikke, og den begrundede mistanke kan først rejses, efter patienten har fået foretaget CT- eller MR-scanning ved udredning for abdominalia.
Kræftpakken for sarkomer adskiller sig fra de øvrige pakker ved, at den kliniske diagnose skal understøttes af en MR-skanning førend patienten kan indgå i Kræftpakken. Dette er begrundet i, at man med MR-skanning kan udskille et stort antal benigne tilstande og på den måde undgå unødig belastning af de få sarkomcentre i landet.
Klinisk baggrund for mistanke om sarkom
Henvisning obs. cancer bør overvejes ved forekomst et eller flere af følgende symptomer:
- Tumorer i bløddele > 5cm i diameter.
- Tumorer i bløddele på eller under fascien.
- Palpabel tumor i knogle.
- Dybe vedvarende knoglesmerter uden anden oplagt ortopædkirurgisk forklaring.
- Tumorer i bløddele i hurtig vækst (se senere angående MR-skanning).
Henvisning
Det er i Region Midtjylland mellem hospitaler og almen praksis aftalt, at den praktiserende læge ved begrundet mistanke om sarkomer og efter samtale med patienten om dette, sender en elektronisk henvisning til afdelingens vanlige lokationsnummer, hvorefter afdelingen indkalder patienten. Henvisende læge kan vælge at ringe til afdelingen for at få tid for patientens første fremmøde, eller ved behov for rådgivning, før lægen fremsender den elektronisk.
Henvisningen med diagnosen obs. sarkom bør indeholde oplysninger om:
Anamnese, obj. undersøgelse (tumors størrelse, konsistens, væksthastighed og beliggenhed), evt. blodprøver og undersøgelsesresultater.
Endvidere hvad der er ”sagt til patienten”, patientens telefonnummer, mobilnummer og om der er behov for tolk.
Udredning/behandling på hospital
Udredningen på lokal ortopædkirurgisk afdeling kan omfatte: Klinisk undersøgelse, røntgen og evt. MR-skanning.
Hvis der efter MR-skanning er begrundet mistanke om sarkom, viderehenvises patienten til sarkomcentret i Århus. Yderligere undersøgelser kan omfatte: MR-skanning, biopsi, rtg. af lunger, CT-skanning af lunger, PET-CT-skanning og knoglescintigrafi.
Behandlingen kan bestå i: Operation, bestråling og kemoterapi.
Supplerende oplysninger findes i Sundhedsstyrelsens Pakkeforløb for sarkomer i knogler og bløddele
Der tilsendes løbende egen læge epikriser/ambulante notater, således at denne er opdateret ved kontakt fra patient eller pårørende.
Lokale oplysninger
Ved begrundet mistanke om sarkomer kan evt. supplerende oplysninger eller behov for faglig vejledning foretages via nedenstående telefonnumre.
Regionshospitalet Randers
- Telefonnr.: 7842 0000 med omstilling, eller direkte "kræftnummer" 7842 3272
- EDIFACT / Lokationsnr.: 5790000180196 det vanlige for afdelingen
Regionshospitalet Silkeborg
- Telefonnr.: 7841 5000 med omstilling, eller direkte "kræftnummer" 7841 6403
- EDIFACT / Lokationsnr.: 5790001999728 det vanlige for afdelingen
Regionshospitalet Viborg
- Telefonnr.: 7844 0000 med omstilling
- EDIFACT / Lokationsnr.: 5790002005480 det vanlige for afdelingen
Regionshospitalet Gødstrup
- Telefonnr.: 7843 0000 med omstilling, eller direkte "kræftnummer" 7843 7580
- EDIFACT / Lokationsnr.: 5790002521386 det vanlige for afdelingen
Regionshospitalet Horsens
- Telefonnr.: 7842 5000 med omstilling, eller direkte "kræftnummer" 7842 5230
- EDIFACT / Lokationsnr.: 5790001995010 det vanlige for afdelingen
Aarhus Universitetshospital
- Telefonnr.: 7845 0000 med omstilling, eller direkte "Sarkomcenter" 7845 4120
- EDIFACT / Lokationsnr.: 5790001992194 det vanlige for afdelingen
Godkendelse
Denne forløbsbeskrivelse er godkendt af Specialerådet for Ortopædisk Kirurgi.
ICPC
A79, L71, L26
Forfattere
Praksiskoordinatorgruppen
Indhold leveret af:
8800 Viborg