Genoplivning

Indledning

Dansk Råd for Genoplivning (www.genoplivning.dk) følger de internationale retningslinjer for genoplivning. Overlevelseskæden – Chain of Survival – afspejler den foreliggende evidens for behandling af hjertestop. Der er solid dokumentation for betydningen af kvalitetshjertemassage, minimering af tid til defibrillering, terapeutisk hypotermi og akut revaskularisering ved mistanke om myokardieinfarkt.

Modsat er der ingen evidens for mortalitetsreduktion ved intubation, og dokumentationen for farmakologisk behandling ved hjertestop, i forhold til overlevelse og succesfuldt neurologisk funktionsniveau, er uafklaret.

Diagnosen hjertestop

Klinisk hjertestop er karakteriseret ved:

• Bevidstløshed.
• Ikke normal respiration.
  Agonal vejrtrækning optræder hos op mod 40% af alle patienter med hjertestop, og mistolkes ofte som adækvat respiration, hvorfor genoplivning undlades. Gisp, langsom, anstrengt og/eller støjende vejrtrækning er ikke normalt. I tvivlstilfælde påbegyndes genoplivning.
• For den trænede og erfarne behandler gøres tillige forsøg på palpation af pulsation i a. carotis.

Diagnosen bør stilles på maksimalt 10 sekunder og umiddelbart herefter alarmeres 1-1-2. Der er øget fokus på vigtigheden af en effektiv og koordineret indsats mellem den sundhedsfaglige visitator på 1-1-2 og førstehjælperen, samt fremskaffelsen af en automatisk ekstern defibrillator (AED). Se figur 1.

Figur 1: Illustration af samspillet mellem sundhedsfaglig visitator på 1-1-2, førstehjælperen der yder hjertelungeredning og hurtig fremskaffelse af en automatisk ekstern defibrillator.

Basal genoplivning

Basal genoplivning omfatter:

• Simpel luftvejshåndtering.
• Hjertemassage.
• Anvendelse af AED
• Algoritmen for basal genoplivning af voksne fremgår her af figur 2.
   

Figur 2:

Ved klinisk hjertestop gøres følgende:

• Råb om hjælp/ring 1-1-2
         
• Giv hjertemassage
  - 30 tryk midt på nederste halvdel af sternum svarende til midt på brystkassen.
  - Tryk sternum 5-6 cm ned, med 100-120 tryk pr. minut. Efter hvert tryk skal brystkassen have tid til udvide sig igen, og pauser i hjertemassagen skal minimeres.
           
  • Giv kunstigt åndedræt.
  - 2 indblæsninger, mund-til-mund eller mund-til-næse.
  - Hjertemassagen må ikke afbrydes unødigt, hvorfor der kun må gøres to forsøg på at opnå 2 effektive indblæsninger dvs. indtil brystkassen hæver sig. Afbryd ikke hjertemassagen mere end højst 10 sekunder for at give indblæsninger.
                 
  • Fortsæt med hjertemassage og kunstigt åndedræt i forholdet 30 tryk til 2 indblæsninger. Om muligt skift hjertemassør hvert 2. minut.
                   
  • Fortsæt hjertemassage og kunstigt åndedræt indtil anden professionel hjælp ankommer og overtager behandlingen. Reagerer personen, dvs. bevæger sig, åbner øjnene eller trækker vejret normalt, stop genoplivning. Hvis fortsat bevidstløs og med normal vejrtrækning, læg i sideleje.

Automatisk ekstern defibrillering (AED)

• Aktiver og tilslut AED hurtigst muligt.

• Følg AED’ens instruktioner.

Defibrillering inden for de første 3 til 5 minutter ved hjertestop, kan resultere i overlevelse hos op til 50-70%. Tidlig defibrillering understøttes af en øget tilgængelighed af offentlige AED’ere.

Principper for sikker defibrillering skal iagttages (supplerende se: www.genoplivning.dk)

Avanceret genoplivning

Avanceret genoplivning omfatter hjertelungeredning, rytmevurdering, manuel defibrillering og medicinindgift (Dansk Cardiologisk Selskabs Nationale Behandlingsvejledning: https://www.cardio.dk/hjertestop), samt avanceret luftvejshåndtering og opsporing og behandling af reversible årsager (figur 3).

Overgangen fra basal til avanceret genoplivning er arbitrær, da kvalitetshjertemassage også er en helt afgørende del af den avancerede behandling. Dele af den avancerede genoplivning kan kun gennemføres på hospital, men et antal interventioner kan og bør opstartes/fuldføres præhospitalt.

Figur 3: Reversible årsager til hjertestop

Genoplivning af børn

Hjertestop hos børn defineres som hos voksne ved

• Bevidstløshed
       
• Ikke normal respiration
      
• Ingen tegn på liv (manglende respons, ingen bevægelse, ingen gråd og fravær af normal vejrtrækning)

Da hjertestop hos børn oftest er betinget af iltmangel indledes behandlingen med 5 indblæsninger. Er behandleren alene gives kunstigt åndedræt (= 5 indblæsninger) efterfulgt af hjertemassage i 1 minut før der tilkaldes hjælp/ringes 1-1-2 (Figur 4).

Figur 4: Algoritmen for basal genoplivning af børn
 

Ved klinisk hjertestop gøres følgende: 

• Råb om hjælp/ring 1-1-2
        
• Skab frie luftveje (kæbeløft, fjern fremmedlegemer)
           
• Giv kunstigt åndedræt.
  - 5 indblæsninger, mund-til-mund eller mund-til-næse.
         
• Giv hjertemassage
  - 15 tryk midt på nederste del af sternum. Sternum trykkes mindst en tredjedel ned.
  -Børn under 1 år: Tryk sternum 4 cm ned, med 100-120 tryk pr. minut. Hjertemassage udføres med to fingre.
  -Børn over 1 år: Tryk sternum 5 cm ned, med 100-120 tryk pr. minut. Hjertemassage udføres med én hånd eller to hænder afhængig af barnets størrelse.

Genoplivning med AED kan benyttes til bacobørn. AED’en tilsluttes først efter ovenstående hjertelungeredning er gennemført (5 indblæsninger og 15 kompressioner). Så vidt muligt anvendes børneelektroder ellers anvendes voksenelektroder. De to elektroderne må ikke have kontakt, hos små børn kan de derfor placeres på henholdsvis brystet og ryggen.

Litteratur og links

Europæisk Råd for Genoplivning (www.erc.edu)
Dansk Råd for Genoplivning (www.genoplivning.dk)
Dansk Cardiologisk Selskab (www.cardio.dk)

Forfattere

John Bro-Jeppesen, læge, Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital
Tinne Tranberg, læge, Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital
Ole Mølgaard, ledende overlæge, Fælles Akutmodtagelse, Aarhus Universitetshospital
Rikke Højbjerg, hjertestopskoordinator, Fælles Akutafdeling, Aarhus Universitetshospital
Jakob Grønnebæk Rhode, Praktiserende læge, Lægerne Morten Børupsgade