Vejledning i fjernelse af pacemaker eller ICD på afdød
Forløbsbeskrivelse
I følge ligsynsloven er det den læge, der konstater dødens indtræden, der har ansvaret for at udtage ICD/pacemakeren. Regionen har ansvaret for, at lægen har adgang til de remedier, som skal bruges ved proceduren.
Almen praksis og dermed også lægevagten kan rekvirere ”Kit sæt til fjernelse af ICD og PM” via forbindsstoflisten.
Du kan finde vejledningen som pdf her
Følgende skal medbringes
- Device udtagnings kit – varenr. 97046299-01 (RM nr. 30040458)
- Kuvertsæt med forseglingspose - varenr. 310170 (RM nr. 30004775)
Procedure
- Sørg for god belysning
- Operatør ifører sig 2 sæt handsker
- Pacemaker-/ICD-operationsstedet blotlægges
- ”Operationsstedet” afdækkes med sugende papir
- Der lægges et snit over ICD’ en eller PM ’en
- Elektroderne frigøres fra ICD’ en eller PM’ en ved et resolut klip med saksen
- PM eller ICD enhed fjernes fra den afdøde
- ”Operationsstedet" lukkes med hudstapler
- Der påsættes plaster
- Når proceduren er overstået krænges engangshandskerne ud over enheden, og der slås en knude på handsken (på denne måde er enheden nu omgivet af to handsker), og handsker og enhed lægges i plasticpose
- Der slås knude på plastikposen, som herefter lægges i forseglingsposen og til sidst i kuverten til postfremsendelse
- Denne vejledning udfyldes og lægges i kuverten sammen med PM eller ICD.
Forsendelse
Kuverten sendes til følgende adresse:
Hjertesygdomme, Sekretariatet
Palle Juul-Jensens Boulevard 69
Aarhus Universitetshospital
8200 Århus N
Mrk: Brugt ICD/pacemaker
Oplysninger
- Navn på afdød
- CPR
- Udtaget af læge
- Ydernummer
_____________________________________________________________
Specialerådet for Kardiologi
PLO-M
Indhold leveret af:
Region Midtjylland, praksisinformation
Skottenborg 26
8800 Viborg
8800 Viborg