Pancreaskræft
Nøglebudskaber
- Patienter med smerter i bughulen, eventuelt rygsmerter, vægttab, nedsat appetit, kvalme, træthed, gulsot bør mistænkes for pancreas kræft.
- Lokale telefonnumre, lokationsnumre, indhold i henvisning beskrives efterfølgende.
Baggrund
I Danmark diagnosticeres hvert år omkring 800 nye tilfælde af kræft i bugspytkirtlen.
Klinisk baggrund for begrundet mistanke om pancreaskræft
Henvisning obs. cancer bør overvejes hos patienter med forekomst af følgende fund:
- Mono-symptomatisk gulsot uden oplagt forklaring (for eksempel galdestens- eller leverrelateret forklaring).
- Påvist proces i bugspytkirtlen ved billeddiagnostik.
Henvisning
Det er i Region Midtjylland mellem hospitaler og almen praksis aftalt, at den praktiserende læge ved begrundet mistanke om pancreaskræft og efter samtale med patienten om dette, sender en elektronisk henvisning til afdelingens vanlige lokationsnummer, hvorefter afdelingen indkalder patienten. Henvisende læge kan vælge at ringe til afdelingen for at få tid for patientens første fremmøde, eller ved behov for rådgivning, før lægen fremsender den elektronisk.
Henvisningen med diagnosen obs. pancreaskræft bør indeholde oplysninger om:
Anamnese med symptomer og varighed, obj. undersøgelse, komplicerende lidelser, medicinsk behandling, evt. antikoagulationsbehandling, resultater af blodprøver og evt. billeddiagnostiske undersøgelser.
Endvidere hvad der er ”sagt til patienten”, patientens telefonnummer, mobilnummer og om der er behov for tolk.
Udredning/behandling på hospital
Udredning skal give vejledning om operabilitet, endelig diagnose, resektabilitet, og prognosen. Der indgår: Ultralyd/CT scanning, blodprøver, finnålsbiopsi, ERCP, evt. laparoskopi.
Behandling kan bestå af: Kirurgisk resektion, kemo-/stråleterapi, aflastende kirurgiske indgreb.
Supplerende oplysninger findes i Sundhedsstyrelsens Pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen
Der tilsendes løbende egen læge epikriser/ambulante notater, således at denne er opdateret ved kontakt fra patient eller pårørende.
Lokale oplysninger
Ved begrundet mistanke om pancreaskræft kan evt. supplerende oplysninger eller behov for faglig vejledning foretages via nedenstående telefonnumre.
Regionshospitalet Randers
- Telefonnr.: 7842 0000 med omstilling, eller direkte "kræftnummer" 7842 1230
- EDIFACT / Lokationsnr.: 5790000180165 det vanlige for afdelingen
Regionshospitalet Silkeborg
- Telefonnr.: 7841 5000 med omstilling, eller direkte "kræftnummer" 7841 7241
- EDIFACT / Lokationsnr.: 5790002635502 (Medicinsk Ambulatorium)
Regionshospitalet Viborg
- Telefonnr.: 7844 0000 med omstilling, eller direkte "kræftnummer" 7844 6307
- EDIFACT / Lokationsnr.: 5790002005213 det vanlige for afdelingen
Regionshospitalet Gødstrup
- Telefonnr.: 7843 0000 med omstilling, eller visiterende speciallæge 7843 1411
- EDIFACT / Lokationsnr.: 5790002520976 (Diagnostisk Klinik)
Regionshospitalet Horsens
- Telefonnr.: 7842 5000 med omstilling, eller direkte "kræftnummer" 7842 5230
- EDIFACT / Lokationsnr.: 5790000180868 det vanlige for afdelingen
Aarhus Universitetshospital
- Telefonnr.: 7845 0000 med omstilling, eller direkte "kræftnummer" 7846 2805
- EDIFACT / Lokationsnr.: 5790002274299 (Mave- og Tarmkirurgi Klinikker)
Godkendelse
Denne forløbsbeskrivelse er godkendt af Specialerådet for Kirurgi.
ICPC
D76, D26
Forfattere
Praksiskoordinatorgruppen