Leverkræft - primær
Nøglebudskaber
- Patienter med følgende tilstande er i særlig risiko for at udvikle primær leverkræft:
- Kendt levercirrhose uanset årsag.
- Patienter med positive markører for en kronisk viral hepatit (HBsAg/anti-HCV) eller biokemiske holdepunkter for hæmokromatose (høj jernmætning og signifikant forhøjet ferritin).
- Patienter, der er iv-stofmisbrugere med en kronisk viral leverbetændelse som følge af deres misbrug.
- Lokale telefonnumre, lokationsnumre, indhold i henvisningsprocedure beskrives efterfølgende.
Baggrund
I alt diagnosticeres ca. 250-300 tilfælde af primær leverkræft (hepatocellulært carcinom) i Danmark pr. år. Prognosen for kræft i leveren er afhængig af patienternes grundsygdom. Da kræften oftest opstår i en cirrhotisk lever, er prognosen generelt dårlig. Hos patienter uden cirrhose og med små tumorer er prognosen overordnet god.
Klinisk baggrund for begrundet mistanke om primær leverkræft
Henvisning obs. cancer bør overvejes ved fund af:
- En ikke-definerbar fokal solid proces (som ikke er fokal nodulær hyperplasi eller hæmangiom) påvist ved scanning (ultralyd/CT/MR).
- Forhøjet alfa-føtoprotein > 200 mikrogram/l, eller
- Progressivt stigende alfa-føtoprotein værdier.
Henvisning
Det er i Region Midtjylland mellem hospitaler og almen praksis aftalt, at den praktiserende læge ved begrundet mistanke om primær leverkræft og efter samtale med patienten om dette, sender en elektronisk henvisning til afdelingens vanlige lokationsnummer, hvorefter afdelingen indkalder patienten. Henvisende læge kan vælge at ringe til afdelingen for at få tid for patientens første fremmøde, eller ved behov for rådgivning, før lægen fremsender den elektronisk.
Henvisningen med diagnosen obs. primær leverkræft bør indeholde oplysninger om:
Anamnese (bl.a alkohol- eller stofmisbrug), komorbiditet, obj. undersøgelse, resultater af blodprøver, evt. billeddiagnostiske undersøgelser eller ultralydsundersøgelser.
Endvidere hvad der er ”sagt til patienten”, patientens telefonnummer, mobilnummer og om der er behov for tolk.
Udredning/behandling på hospital
Udredningen kan omfatte: Blodprøver, leverfunktionsundersøgelse, CT-, MR skanning, leverbiopsi.
Behandlingen kan bestå i: Radiofrekvensablation, leverresektion, sjældent levertransplantation, kemoterapi, strålebehandling, biologisk kræftbehandling, evt anlæggelse af aflastende stents.
Supplerende oplysninger findes i Sundhedsstyrelsens Pakkeforløb for primær leverkræft
Der tilsendes løbende egen læge epikriser/ambulante notater, således at denne er opdateret ved kontakt fra patient eller pårørende.
Lokale oplysninger
Ved begrundet mistanke om primær leverkræft kan evt. supplerende oplysninger eller behov for faglig vejledning foretages via nedenstående telefonnumre.
Regionshospitalet Randers
- Telefonnr.: 7842 0000 med omstilling, eller direkte "kræftnummer" 7842 1230
- EDIFACT / Lokationsnr.: 5790000180165 det vanlige for afdelingen
Regionshospitalet Silkeborg
- Telefonnr.: 7841 5000 med omstilling, eller direkte "kræftnummer" 7841 7241
- EDIFACT / Lokationsnr.: 5790002635502 (Medicinsk Ambulatorium)
Regionshospitalet Viborg
- Telefonnr.: 7844 0000 med omstilling, eller direkte "kræftnummer" 7844 6307
- EDIFACT / Lokationsnr.: 5790002005213 det vanlige for afdelingen
Regionshospitalet Gødstrup
- Telefonnr.: 7843 0000 med omstilling, eller direkte "kræftnummer" 7843 1360
- EDIFACT / Lokationsnr.: 5790002521072 det vanlige for afdelingen
Regionshospitalet Horsens
- Telefonnr.: 7842 5000 med omstilling, eller direkte "kræftnummer" 7842 5230
- EDIFACT / Lokationsnr.: 5790000180783 det vanlige for afdelingen
Aarhus Universitetshospital
- Telefonnr.: 7845 0000 med omstilling, men helst direkte "kræftnummer" 7846 2805
- EDIFACT / Lokationsnr.: 5790002274282 (Mave- og Tarmkirurgi Klinikker, NBG)
Godkendelse
Denne forløbsbeskrivelse er godkendt af Specialerådet for Gastroenterologi.
ICPC
D77, D13
Forfattere
Praksiskoordinatorgruppen
Indhold leveret af:
8800 Viborg