Irritabel tyktarm - Udredning og behandling

Indledning

Irritabel tyktarm kaldes også Irritable Bowel Syndrome (IBS). IBS defineres som tilbagevendende smerte i maven ledsaget af ændret afføringsmønster. Tilstanden er en funktionel syndromdiagnose, der tidligere er blevet betragtet som en udelukkelsesdiagnose, men som i dag stilles som positiv diagnose ud fra kliniske symptomer samt få biokemiske tests (se Flowchart hyperlink indsættes). Prævalensen i Danmark er estimeret til 16 %.

IBS kan medføre betydelig reduceret livskvalitet og har betragtelige omkostninger for samfundet i form kontakter til sundhedsvæsenet samt sygefravær.

Diagnostiske kriterier for IBS (ROM IV kriterierne)

Recidiverende abdominalsmerte mindst 1 dag om ugen gennem de sidste 3 måneder associeret til mindst 2 ud af 3 følgende:

• Relateret til defækation
• Relateret til en ændring af afføringens hyppighed
• Relateret til en ændring i afføringens form

samt symptomstart for minimum 6 måneder siden.

Diagnosen kan stilles såfremt patienten opfylder Rom IV kriterierne, har normal CRP og hæmoglobin samt fravær af alarmsymptomer.

Ved IBS hvor diare er den dominerende afføringstype anbefales det yderligere at udrede med transglutaminase antistof, total IgA og ved symptomer herpå test af laktoseintolerans.

Endvidere skal comorbid galdesyremalabsorption haves in mente ved behandlingssvigt af diareen.

En normal fæces calprotectin under pågående symptomer betyder, at diagnosen inflammatorisk tarmsygdom (IBD) er meget lidt sandsynlig. Ligger værdien på afføringsprøven mellem 50 og 200 er sandsynligheden for IBD fortsat lille og en IBS diagnose vil styrkes ved længerevarende intermitterende symptomer, diffus lokalisation af smerter samt fravær af familiær disposition til IBD og normal cobalamin. Ligger værdien i grænseområdet kan afføringsprøven gentages efter 3 mdr. Ved fæces calprotectin over 200 henvises til gastroenterologisk enhed for udredning af inflammatorisk tarm sygdom.

En normal koloskopi er ikke en nødvendighed for at stille IBS diagnosen.

Læs mere på Lægehåndbogen

Forløb i almen praksis

I langt hovedparten af tilfælde vil både diagnostik og behandling kunne foregå i almen praksis alene - se Flowchart for udredning.

(Klik evt. på flowchartet for at se det fuld størrelse)

 

Behandling
Hjørnestenen er en god læge/patientkontakt, der er vist at berolige og mindsker behovet for fremtidig lægekontakt. Det er vigtig at afstemme forventninger inden opstart af behandling, da:

• ingen behandling kan kurere IBS
• IBS symptomer kan reduceres men ikke fjernes
• behandlingen virker kun når den anvendes

 
Nonfarmakologisk behandling
Motiver til mere motion (20-60 min*3-5/uge) og sund, regelmæssig kost. For yderligere kostinter-vention kan evt henvises til privat praktiserende diætist.

 
Farmakologisk behandling
Valg af farmakologisk behandling afhænger af det/de dominerende symptomer - Se tabel for farmakologisk behandlingsoversigt.

Klik evt. på tabellen for at se det fuld størrelse)

 

Ved samtidig psykiatrisk sygdom er det vigtig, at denne er velbehandlet som primært udgangspunkt for succesfuld behandling af IBS symptomer.

Kognitiv terapi og mindfullness er vist at have effekt i kliniske studier.

Er IBS hos patienten en del af syndromet Bodily Distress Syndrom kan der henvises til Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser

http://funktionellelidelser.dk/for-fagfolk-og-forskere/til-behandlere/henvisningsvejledninger/

 
Patientvejledning
Det er forfatternes erfaring, at de fleste patienter orienterer sig grundigt på internettet. Det kan derfor være en fordel at henvise til patienthåndbogen på Sundhed.dk

 
Prognose
IBS patienter har en god prognose. Der er ikke større risiko end ved den generelle befolkning for alvorlig sygdom eller påvirkning af livslængde. Otte ud af 10 patienter vil få det bedre med tiden, selvom det kan tage flere år.

Forløb i specialist regi

Ved invaliderende symptomer og manglende behandlingseffekt kan der henvises til gastroenterolog for second opinion og mulig deltagelse i forsøgsprojekter.

Links

• Lægehåndbogen: Irritabel tarmsyndrom
• Patienthåndbogen: Irritabel tarm

ICPC

D93

Godkendt

Denne Forløbsbeskrivelse er godkendt i Specialerådet for Gastroenterologi, Praksiskoordinatorerne samt PLO-M

Forfattere

Janne Fassov, Læge, Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V, AUH
Anne Krarup, Læge, Medicinsk Gastroenterolgisk og Hepatologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Lotte Fynne, Læge, Medicinsk Afdeling, Silkeborg Regionshospital
Klaus Krogh, Prof., Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V, AUH
Svend Kier, Lægelig koordinator for Midtkraft