Galdegangskræft
Nøglebudskaber
- Fraset gulsot er der ingen sygdomsspecifikke alarmsymptomer, som indikerer kræft i galdegangene. Nogle patienter med gulsot vil udvikle febrilia (cholangitis).
- Patienter med avanceret sygdom vil også kunne opleve abdominalsmerter, vægttab, nedsat appetit, kvalme og træthed.
- Lokale telefonnumre, lokationsnumre, indhold i henvisningsprocedure beskrives efterfølgende.
Baggrund
I alt er der ca. 50 tilfælde af kræft i galdegangene i Danmark pr. år, svarende til 12-15 tilfælde i Region Midtjylland.
Klinisk baggrund for begrundet mistanke om kræft i galdegangene
Henvisning obs. cancer bør overvejes ved forekomst et eller flere af følgende symptomer:
- Gulsot uden påvist årsag på trods af udredning derfor.
- Billediagnostisk påvisning af tumor, der giver mistanke om kræft i galdegangene.
Henvisning
Det er i Region Midtjylland mellem hospitaler og almen praksis aftalt, at den praktiserende læge ved begrundet mistanke om kræft i galdegangene og efter samtale med patienten om dette, sender en elektronisk henvisning til afdelingens vanlige lokationsnummer, hvorefter afdelingen indkalder patienten. Henvisende læge kan vælge at ringe til afdelingen for at få tid for patientens første fremmøde, eller ved behov for rådgivning, før lægen fremsender den elektronisk.
Henvisningen med diagnosen obs. kræft i galdegangene bør indeholde oplysninger om: Anamnese, obj. undersøgelse, resultater af blodprøver som hgb, væsketal, levertal, evt. billeddiagnostiske undersøgelser eller ultralydsundersøgelser.
Endvidere hvad der er ”sagt til patienten”, patientens telefonnummer, mobilnummer og om der er behov for tolk.
Udredning/behandling på hospital
Udredningen kan omfatte: Blodprøver, CT/MR- eller PET scanning, ERCP, biopsi, evt. laparoskopi.
Behandlingen kan bestå i: Operation og kemoterapi.
Supplerende oplysninger findes i Sundhedsstyrelsens Pakkeforløb for kræft i galdegangene
Der tilsendes løbende egen læge epikriser/ambulante notater, således at denne er opdateret ved kontakt fra patient eller pårørende.
Lokale oplysninger
Ved begrundet mistanke om kræft i galdegangene kan evt. supplerende oplysninger eller behov for faglig vejledning foretages via nedenstående telefonnumre.
Regionshospitalet Randers
- Telefonnr.: 7842 0000 med omstilling, eller direkte ”kræftnummer” 7842 1230
- EDIFACT / Lokationsnr.: 5790000180165 det vanlige for afdelingen
Regionshospitalet Silkeborg
- Telefonnr.: 7841 5000 med omstilling, eller direkte ”kræftnummer” 7841 7241
- EDIFACT / Lokationsnr.: 5790002635502 (Medicinsk Ambulatorium)
Regionshospitalet Viborg
- Telefonnr.: 7844 0000 med omstilling, eller direkte ”kræftnummer” 7844 6307
- EDIFACT / Lokationsnr.: 5790002005213 det vanlige for afdelingen
Regionshospitalet Gødstrup
- Telefonnr.: 7843 0000 med omstilling, eller direkte ”kræftnummer” 7843 1411
- EDIFACT / Lokationsnr.: 5790002521072 det vanlige for afdelingen
Regionshospitalet Horsens
- Telefonnr.: 7842 5000 med omstilling, eller direkte ”kræftnummer” 7842 5230
- EDIFACT / Lokationsnr.: 5790000180868 det vanlige for afdelingen
Aarhus Universitetshospital
- Telefonnr.: 7845 0000 med omstilling, eller direkte ”kræftnummer” 7846 2805
- EDIFACT / Lokationsnr.: 5790002274299 (Mave- og Tarmkirurgi Klinikker)
Godkendelse
Denne forløbsbeskrivelse er godkendt af Specialerådet for Kirurgi.
ICPC
D77, D13, D26
Forfattere
Praksiskoordinatorgruppen
Indhold leveret af:
8800 Viborg