Analkræft
Nøglebudskaber
- Ved mistanke om analkræft henvises til filterfunktionen ved speciallægepraksis i kirurgi eller hospitalsafdeling.
- Hvis der er en synlig tumor henvises til hospitalsafdeling.
- Lokale telefonnumre, lokationsnumre, indhold i henvisning beskrives efterfølgende.
Baggrund
Analkræft opstår i de nederste 4-5 cm af tarmkanalen eller i huden lige omkring endetarmsåbningen. I Danmark er der hvert år 80-100 nye tilfælde af analkræft, heraf ses to ud af tre tilfælde blandt kvinder. Danmark har, i lighed med andre vestlige lande, set en stigende forekomst af analkræft igennem de seneste årtier.
Behandlingen for analkræft består for langt de fleste patienters vedkommende af strålebehandling og kemoterapi.
Klinisk baggrund for mistanke om analkræft
Analkræft præsenterer sig overvejende med lokale symptomer. Henvisning obs. analkræft bør overvejes ved forekomst et eller flere af følgende symptomer:
- Blødning ses hos ca. 60 %
- Anale smerter hos ca. 40 %
- Følelse af udfyldning i analregionen beskrives af ca. 20 % af patienterne
- Mindre hyppigt ses ændret afføringsmønster, analkløe, sekretion og fækal inkontinens
- Hævede lymfeknuder i lysken er i enkelte tilfælde eneste symptom på analkræft
- Ofte er symptomerne blot uspecifikke hæmorideklager
Vigtige risikogrupper:
- HIV-inficerede
- Mænd der har sex med mænd
- Organtransplanterede og andre personer med kraftigt svækket immunforsvar
- Personer med anden HPV-relateret genital in situ eller invasiv neoplasi
Henvisning
Det er i Region Midtjylland mellem hospitaler og almen praksis aftalt, at den praktiserende læge ved mistanke om analkræft og efter samtale med patienten om dette, sender en elektronisk henvisning til praktiserende speciallæge i kirurgi eller hospitalsafdeling, hvorefter patienten indkaldes.
Henvisende læge kan vælge at ringe for at få tid for patientens første fremmøde eller ved behov for rådgivning, før der fremsendes henvisning.
Henvisningen med diagnosen obs. cancer bør indeholde oplysninger om:
- Anamnese, evt. komorbiditet, evt. allergi
- Inspektion af analområdet
- Rektaleksploration
- Palpation af abdomen og lyskeregioner
- Om muligt suppleres med anoskopi
- Medicin
- ”Sagt til patienten”
- Patientens telefonnummer, mobilnummer og om der er behov for tolk
Efterfølgende eventuelle begrundet mistanke opstår ved undersøgelse i filterfunktionen (hos speciallæge i kirurgi eller hospitalsafdeling), når der påvises en tumor, med eller uden positiv biopsi, eller mistanke om analkræft opretholdes efter nedenstående undersøgelser.
Filterfunktionen henviser umiddelbart patienter med begrundet mistanke til start på pakkeforløb på afdeling med højt specialiseret funktion med henblik på udredning og evt. behandling.
Udredning/behandling hos speciallæge eller på hospital
Udredning hos praktiserende speciallæge i kirurgi eller på hospitalsafdeling består i supplerende undersøgelse evt. med biopsi i general anæstesi ved behov.
Udredningen omfatter:
- Vurdering af almentilstand
- Palpation af abdomen og lyskeregioner
- Gynækologisk undersøgelse hos kvinder
- Rektaleksploration
- Anoskopi
- Blodprøver
- Biopsi
- Billeddiagnostik (Ultralyd, CT, MR), finder sted ved den højt specialiserede afdeling i forbindelse med stadieinddelingen.
Behandling af analkræft foregår på en højt specialiseret afdeling.
Behandling består for langt de fleste patienters vedkommende af strålebehandling og kemoterapi. Få behandles med primær kirurgi.
Patienter med fjernmetastaser på tidspunktet for sygdomsdebut eller med recidiv efter primær kirurgi i form af fjernmetastaser kan ikke tilbydes behandling med bevist kurativ effekt. Imidlertid har nogle patienter opnået langtidsoverlevelse efter intensiv kemoterapi, og efterfølgende strålebehandling på tilbageværende tumorvæv. I de fleste tilfælde gives dog blot palliativ kemoterapi.
Der tilsendes løbende egen læge epikriser/ambulante notater, således at denne er opdateret ved kontakt fra patient eller pårørende.
Lokale oplysninger
Ved begrundet mistanke om analkræft kan evt. supplerende oplysninger eller behov for faglig vejledning foretages via nedenstående telefonnumre.
Regionshospitalet Randers
- Telefonnr.: 7842 0000 med omstilling, eller direkte ”kræftnummer” 7842 1230
- EDIFACT / Lokationsnr.: 5790000180165 det vanlige for afdelingen
Regionshospitalet Silkeborg
- Telefonnr.: 7841 5000 med omstilling, eller direkte ”kræftnummer” 7841 7241
- EDIFACT / Lokationsnr.: 5790002635502 (Medicinsk Ambulatorium)
Regionshospitalet Viborg
- Telefonnr.: 7844 0000 med omstilling, eller direkte ”kræftnummer” 7844 6307
- EDIFACT / Lokationsnr.: 5790002005213 det vanlige for afdelingen
Regionshospitalet Gødstrup
- Telefonnr.: 7843 0000 med omstilling, eller direkte ”kræftnummer” 7843 5360
- EDIFACT / Lokationsnr.: 5790002520952 det vanlige for afdelingen
Regionshospitalet Horsens
- Telefonnr.: Direkte telefon til endoskopivisitationen 7842 5412
- EDIFACT / Lokationsnr.: 5790001377885 det vanlige for afdelingen
Aarhus Universitetshospital
- Telefonnr.: 7845 0000 med omstilling, eller direkte ”kræftnummer”
- EDIFACT / Lokationsnr.: 5790002274299 (Mave- og Tarmkirurgi Klinikker)
Yderligere information
Sundhedsstyrelsens: Pakkeforløb for analkræft
Lægehåndbogen: Analkræft
Godkendelse
Denne Forløbsbeskrivelse er godkendt af Specialerådet for Kirurgi.
ICPC
D75, D26
Forfattere
Praksiskoordinatorgruppen
Indhold leveret af:
8800 Viborg