Afføringsforstyrrelser
Akutte afføringsforstyrrelser
Den hyppigste akutte afføringsforstyrrelse er den virusbetingede gastroenteritis. En selvlimiterende sygdom, der som regel er overstået i løbet af ca. 5 dage.
Ved varighed over 5 dage anbefales fæcesprøve (kun 1 afføringsprøve) for tarmpatogene bakterier. Ved fortsat diare og såfremt 1. prøve er negativ, sendes yderligere afføringsprøver til undersøgelse for tarmpatogene bakterier og clostridium difficile samt eventuelt tarmpatogene parasitter (udenlands rejse).
Påvirket almen tilstand, feber, blod i afføringen, og/eller dehydrering bør betyde hurtigere udredning. Antibiotisk behandling og evt. indlæggelse overvejes.
Obs! Efter en infektiøs diareepisode kan op til 25% af patienterne have ændret afføringsmønster i op til et år efter infektionen. Denne tilstand betegnes som post-infektiøs IBS - se forløbsbeskrivelse for IBS
Længerevarende afføringsforstyrrelser
Anamnestiske oplysninger
- Symptomvarighed
- Afføringshyppighed, konsistens, evt. blod og natlig afføring
- Medicin anamnese
- Ekspositioner: Rejser, antibiotikabehandling
- Kostanamnese, motion og væskeindtag
Alarmsymptomer
- Ændring af et ellers stabilt afføringsmønster i over fire uge
- Blødning fra tarmen
- Uforklaret jernmangelanæmi
- Betydelige almensymptomer (fx vægttab)
Ved personer over 40 år, henvises i colon cancerpakke forløb til koloskopi
Undersøgelser hos alle
- Palpation af abdomen med henblik på udfyldning
- Rektaleksploration med henblik på tumor
- Blodprøver: Hgb, leukocytter, C-reaktivt protein, albumin, TSH
Supplerende undersøgelser ved både kronisk diarre eller vekslende afførringsmønster
- Laktoseintolerens: Laktasepersistens-gentest
- Cøliaki: IgA-transglutaminase-antistof og total IgA
- F-calprotectin (NB. NSAID kan medføre forhøjet calprotectin):
- <50 mg/kg: Inflammatorisk tarmsygdom er usandsynlig.
- 50 – 200 mg/kg: Inflammatorisk tarmsygdom er mindre sandsynlig. Afhængig af symptomer kan undersøgelsen evt. gentages efter 4-8 uger.
- >200 mg/kg: Inflammatorisk tarmsygdom er muligt. Hvis det er i efterforløbet af en periode med akutte afføringsforstyrrelser, og patienten er under bedring, kan undersøgelsen evt. gentages efter 4-8 uger.
Supplerende undersøgelser ved kronisk diarre alene
- Fæces for tarmpatogene bakterier, clostridium difficile og parasitter
Primær laktose intolerance håndteres i almen praksis.
Ved forhøjet af transglutaminase kan henvises til gastroenterologisk klinik.
Ved vedvarende forhøjet calprotectin anbefales henvisning til gastroenterologisk klinik såfremt infektion er udelukket.
Kronisk diarre
Vedvarende >3 tynde afføringer daglig, kan man overveje henvisning til koloskopi med biopsi med henblik på mikroskopisk colit.
Ved normale undersøgelser håndteres i henhold til forløbsskrivelse for IBS.
Ved manglende effekt kan evt. henvises til gastroenterologisk klinik.
Vekslende afføringsmønster
Ved normale undersøgelser håndteres i henhold til forløbsskrivelse for IBS.
Obstipation
Ved normale undersøgelser håndteres i henhold til forløbsskrivelse for IBS.
Der anbefales opstart af osmotisk virkende og peristaltikfremmende laksantia. Meget gerne i kombination. Afføringsmiddel er ikke vanedannende. Overordnet set skal det gives til nat, sjældent deles dosis.
Man kan med fordel lave en udrensning med enten 1 stk. Moviprep eller 1. stk. Picoprep før opstart hvis patienten er svært forstoppet, ved utilstrækkelig effekt kan det gentages. Er der ikke tilstrækkelig effekt kan Resolor og/eller Constella afprøves.
Colon irritabile (IBS)
Colon irritable erkendes på følgende symptomkompleks (med fravær af alarmsymptomer).
Recidiverende abdominalsmerter mindst 1 dag om ugen gennem de sidste 3 måneder samt mindst 2 ud af 3 følgende:
- Relateret til defækation
- Relateret til en ændring af afføringens hyppighed
- Relateret til en ændring i afføringens form
samt symptomstart for minimum 6 måneder siden.
Angående håndtering og behandling af colon irritable henvises til særskilt forløbsbeskrivelse Irritabel tyktarm - Udredning og behandling
Godkendelse
Denne Forløbsbeskrivelse er godkendt af Specialerådet for Medicinsk Gastroenterologi.
ICPC
D11, D18
Forfattere
Søren Peter Jørgensen, Overlæge, Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Aarhus Universitetshospital
Line Staehelin, Praksiskonsulent for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Aarhus Universitetshospital
Svend Kier, Praksiskoordinator