MRSA

Nøglebudskaber

• MRSA smitte forebygges med generelle infektionshygiejniske forholdsregler
• Personer med MRSA har samme krav på sundhedsydelser som alle andre. Undersøgelse og behandling må ikke nægtes eller udsættes unødigt på grund af MRSA bærertilstand
• MRSA er individuelt anmeldelsespligtig for den behandlende læge
• MRSA er ikke mere patogen end andre Staphylococcus aureus

Indledning

Staphylococcus aureus
Staphylococcus aureus er en del af normalfloraen i næse og svælg hos ca. 50 % af alle mennesker enten permanent eller i perioder.

Raske personer, som er bærere af S. aureus, har kun lille risiko for at blive alvorligt syg af bakterien. Bakterien kan dog medføre hudinfektioner i rifter og sår og give anledning til bylder eller børnesår. En rask person, som er bærer af S. aureus, kan i sjældne tilfælde blive alvorligt syg, fx i forbindelse med operation, hvor bakterien kan medføre sårinfektion eller trænge ind i blodbanen.

Personer, der i forvejen er syge eller svækkede, har en øget risiko for at få alvorlige infektioner med S. aureus.
 

MRSA
MRSA er forkortelsen for methicillin resistente Staphylococcus aureus.

MRSA er S. aureus med erhvervet resistens overfor alle β-laktamantibiotika (penicilliner, cefalosporiner, carbapenemer).

Alvorlige MRSA-infektioner er, sammenlignet med infektioner med ikke-resistente S. aureus, forbundet med forlænget indlæggelsestid, forlænget rekonvalescens samt øget dødelighed. Dette skyldes, at standardbehandlingen af S. aureus ikke er virksom overfor MRSA.
 

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler
MRSA smitter som andre S. aureus ved direkte og indirekte kontakt. Når de generelle infektionshygiejniske forholdsregler overholdes, forebygges kontaksmitte og dermed også overførsel af MRSA.

Sundhedsstyrelsen har siden 1988 anbefalet brugen af generelle infektionshygiejniske forholdsregler i både primærsektoren og på hospitaler. De generelle forholdsregler tager udgangspunkt i, at det sjældent er muligt at afgøre, om en patient udgør en konkret smitterisiko, og at man derfor må tage generelle infektionshygiejniske forholdsregler ved alle patienter.

Forløb i almen praksis

Screening for MRSA risikosituationer
Den henvisende læge spørger om MRSA-risiko situationer og undersøger for MRSA i følgende situationer:

• Ved ikke akut henvisning til indlæggelse på hospital (ikke ambulant vurdering og behandling)
• Ved henvisning af gravide til fødestedet

Se skema 1a. Hvis der svares ja til en af de almene risikosituationer, undersøges for MRSA. Henvisningen påføres hvilken risikosituation, der er tale om, samt at der er undersøgt for MRSA. Henvisningen skal ikke afvente resultatet af MRSA undersøgelsen.

Hvis den praktiserende læge har kendskab til specielle risikosituationer (se skema 1b), undersøges også for MRSA.

Skema 1a fra MRSA vejledningen, 3. udgave (Klik evt. på skemaet for at se det i fuld størrelse)

 

Skema 1b fra MRSA vejledningen, 3. udgave (Klik evt. på skemaet for at se det i fuld størrelse)

 

Undersøgelse for MRSA
Ved fund af MRSA i sår eller huddefekter podes patienten efterfølgende altid fra næse og svælg – gerne også fra crena ani (overvågningspodninger).

Hele husstanden podes forud for evt. behandling. Husstandsmedlemmer, der er bærere af MRSA, bærertilstandsbehandles samtidig med patienten. Ved husdyr-MRSA (CC398) er det kun de personer, der ikke arbejder i stalden, som behandles.

Kontrolpodning: De personer, der har været i behandling, kontrolpodes 1 og 6 måneder efter endt behandling.

Undersøgelse for MRSA rekvireres som {MRSA dyrkning}. Følgende indsendes til Klinisk Mikrobiologi.

Podninger fra:

• næse (én podepind til begge næsebor)
• svælg (én podepind til begge tonsiller)
• crena ani. Ved patienter, der skal indlæggelse på hospital og personer i døgndækkende pleje podes fra perineum

Hvis patienten har:

• sår, eksem og indstiksteder, podes fra disse steder
• KAD, sendes urin
• trachealtube eller tracheostomi, sendes luftvejssekret. 

 
Anmeldelse af MRSA
Se denne vejledning: Elektronisk indberetning af methicillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA)

 
Skole, daginstitution og sociale aktiviteter
MRSA har ingen betydning for personens dagligliv, sociale kontakter, idræt eller andre fritidsaktiviteter.

Børn og ansatte må komme i skole og daginstitution, hvis de ikke har aktiv infektion som f.eks. akut luftvejsinfektion, bylder eller inficerede sår. Det anbefales ikke at oplyse skole eller institution om MRSA, da det kun giver anledning til unødig bekymring.

 
Beboere på plejehjem
En plejebolig er personens private hjem, og det er vigtigt at undgå isolation af beboeren. Personalet skal altid overholde generelle hygiejniske forholdsregler inkl. hånddesinfektion. I pleje- og behandlingssituationer anvendes værnemidler.

 
Kontakt til sundhedsvæsenet
Personer med MRSA har samme krav på sundhedsydelser som alle andre. Undersøgelse og behandling må ikke nægtes eller udsættes unødigt på grund af MRSA-bærertilstand.

Personligt MRSA-kort udleveres til den MRSA positive person. Personen kan fremvise kortet ved kontakt til sundhedsvæsenet.

Behandling af MRSA

Infektioner
Overfladisk sårinfektion er som udgangspunkt ikke indikation for behandling med antibiotika. Hvis der er indikation for antibiotisk behandling, kontakt Klinisk Mikrobiologi for vejledning.

Eventuel infektion skal være behandlet, og huden skal være helet, inden behandling af bærertilstand påbegyndes.

 
Inden behandling af MRSA bærertilstand
Huden skal være intakt og personen skal være fri for infektion og fremmedlegemer (f.eks. KAD, piercinger, ernæringssonde).

MRSA bærertilstand behandles som udgangspunkt ikke hos:

• børn under to år
• personer, som har jævnlig kontakt med levende svin (se senere afsnit).

 
Behandling af MRSA bærertilstand
Behandlingen består i helkropsvask med klorhexidinsæbe 4% x 1 daglig og mupirocin næsesalve (Bactroban® Nasal 2%) x 2 dagligt.

Behandlingsvarigheden er 5 dage, men forlænges til 10 dage, hvis personen er MRSA positiv i podning fra svælg.

Hvis MRSA er fundet i en klinisk prøve, og MRSA-podninger fra næse, svælg og perineum/crena ani er negativ, er behandlingsvarigheden 5 dage.

Der er indført vederlagsfri bærertilstandsbehandling i Region Midtjylland - se apotekeraftalen

Der skal noteres i fritekstfeltet på recepten (én per patient): "MRSA-behandlingspakke", og om det er 1 eller 2 tuber mupirocin næsesalve, der skal udleveres afhængig af, om det er en 5 dages behandling (positiv i næse) eller en 10 dages behandling (positiv i svælg). Mængden af klorhexidinsæbe 4 % (250 ml) strækker til 10 dages behandling.

En vederlagsfri "MRSA-behandlingspakke" dækker behandling til én patient, og hvis en husstand/flere hustandsmedlemmer samtidig behandles, ordineres og udleveres én pakke pr. husstandsmedlem.

Apoteket overtager ikke informationen om behandlingen, men varetager kun gængs information om de udleverede præparater.

For detaljeret behandlingsvejledning se Sundhedsstyrelsens patientvejledning "Behandling af MRSA bærertilstand". Patientvejledningen fremsendes til rekvirenten fra den mikrobiologiske afdeling sammen med MRSA-anmeldelsesblanketten og udleveres til personen.

Husstandsmedlemmer, der er bærere af MRSA, bærertilstandsbehandles samtidig med patienten.

Kontrol efter behandling af MRSA

Personer, som har fået påvist MRSA, undersøges for MRSA 1 og 6 måneder efter endt behandling af bærertilstand. Er begge undersøgelser negative, betragtes personen som fri for MRSA.

Sundhedspersonale undersøges dag 7, 14 og 21 efter behandling af bærertilstand med henblik på tidligt at opdage behandlingssvigt samt 6 måneder efter endt behandling. Er alle undersøgelser negative, betragtes personen som fri for MRSA.

Beboere på plejehjem og personer i døgndækkende pleje undersøges dag 7, 14 og 21 efter behandling af bærertilstand mhp. tidligt at opdage behandlingssvigt samt 6 måneder efter endt behandling. Er alle undersøgelser negative, betragtes personen som fri for MRSA.

Personen oplyses om tidspunkterne for kontrolundersøgelse for MRSA efter behandling af bærertilstand, men har selv ansvar for at blive undersøgt.

Får personen påvist MRSA efter behandling af bærertilstand, kan den praktiserende læge drøfte det videre forløb med MRSA-enheden.

Særlige forhold og behov

Sundhedspersonale
"Sundhedspersonale" afgrænses til personale, der varetager opgaver med pleje, undersøgelse og behandling, og som arbejder på hospitaler, plejehjem eller i hjemmeplejen.

Sundhedspersonale skal lade sig undersøge for MRSA, hvis de har været i en risikosituation for MRSA enten i forbindelse med deres arbejde som sundhedspersonale eller som følge af private forhold. Det er personen selv, der har ansvar for at lade sig undersøge.

Arbejdsrelaterede risikosituationer er, hvis man indenfor de sidste 6 måneder:

• har arbejdet (herunder studie/praktik ophold) på hospital, plejebolig, institution og klinikker uden for Norden, eller arbejdet under dårlige hygiejniske forhold som fx. i krigszoner og/eller flygtningelejre.
• har arbejdet på en afdeling i Norden, hvor der har været udbrud af MRSA.
• regelmæssigt deltager i overflytning af patienter fra hospitaler uden for Norden (undersøges hver 6. måned).
• regelmæssigt arbejder i sundhedssektoren uden for Norden (undersøges hver 6. måned).

Ikke-arbejdsrelaterede risikosituationer er, hvis man indenfor de sidste 6 måneder:

• har været indlagt > 24 timer på et hospital uden for Norden eller har fået foretaget operative indgreb (uanset varighed, herunder ambulante indgreb) uden for Norden.
• har boet sammen med person, der er MRSA-positiv (herudover undersøges hver 6. måned såfremt samboende vedvarende er MRSA-positiv).
• har arbejdet/arbejder i en svinestald ugentligt eller hyppigere.

Sundhedspersonale, der bor på gård med svinebesætning, skal kun lade sig undersøge såfremt en person i husstanden er fundet MRSA-positiv.

Sundhedspersonale har ikke pligt til at orientere arbejdsgiver om eventuelle risikosituationer.

Sundhedspersonale har pligt til underrette deres arbejdsgiver, hvis de er konstateret MRSA positive.

Sundhedspersonale, som har fået påvist MRSA, må gerne have patientkontakt. De skal have infektionshygiejnisk instruktion af hygiejnesygeplejerske ved Infektionshygiejnisk Enhed eller MRSA-enheden. Behandling af MRSA-bærertilstand skal iværksættes.

Sundhedspersonale kontrolleres for MRSA dag 7, 14 og 21 med henblik på tidligt at opdage behandlingssvigt samt 6 måneder efter endt behandling 

 
Husdyr - MRSA
Personer med husdyr-MRSA (tidligere betegnet svine-MRSA), og som ugentligt eller hyppigere er i kontakt med levende svin, behandles som udgangspunkt ikke.

MRSA-positive personer, som ikke har jævnlig kontakt med svin, anbefales at blive behandlet for deres bærertilstand.

 
Børn under 2 år
MRSA bærertilstand hos børn under to år behandles som udgangspunkt ikke.

Familien anbefales undersøgelse for MRSA 1 - 2 gange om året for at følge, om bærertilstanden forsvinder af sig selv. Når barnet fylder to år gøres status med henblik på evt. behandling.

Der er ingen særlige forholdsregler i forhold til familiens dagligliv, dvs. børn og forældre kan deltage i f.eks. mødregruppe og babysvømning, hvis de ikke har aktiv infektion, som f.eks. akut luftvejsinfektion, bylder eller inficerede sår.

Information til patienten

Information, der kan være god at give til patienten:

• Bærertilstandsbehandlingen fjerner ikke altid MRSA
• Behandlingen kan gentages
• At være bærer af MRSA er ikke en sygdom. Hvis der skulle komme infektion med MRSA, er der mulighed for antibiotisk behandling.
• Personer, der er bærere af MRSA, vil ved indlæggelse på hospital blive isoleret fra andre patienter Isolation betyder enestue, og at personalet ved noget af arbejdet på stuen vil bære handsker og overtrækskittel.
• Forældre til et barn med MRSA har ikke pligt til at informere sundhedsplejerske/daginstitutioner om, at barnet eller personer i husstanden er bærere af MRSA

Kontaktoplysninger

• Vedrørende bærertilstandsbehandling af MRSA og eventuelle spørgsmål af infektionshygiejniske karakter kontaktes hygiejnesygeplejerskerne Else Buus Jensen på tlf. 2374 4220 eller Helle Thomsen på tlf. 2374 4214

• Vedrørende infektioner kontaktes vagthavende læge på Klinisk Mikrobiologi på tlf. 7845 5620

Yderligere information

• Sundhedsstyrelsen: Vejledning om MRSA
• Statens Seruminstitut: Hygiejnebilag, MRSA
• Sundhedsstyrelsen: Smitsomme sygdomme hos børn og unge, 7. udgave 5. oplag 2020
• MRSA-enheden Region Midtjylland: Information til dig, der har fået konstateret MRSA
• MRSA-enhedens hjemmeside

Godkendelse

Denne forløbsbeskrivelse er godkendt af Specialerådet for Klinisk Mikrobiologi i Region Midtjylland

ICPC

A78

Forfattere

Svend Ellerman-Eriksen, Ledende overlæge, Klinisk Mikrobiologi, Aarhus Universitetshospital
Mona Kjærgaard, Afdelingslæge, Klinisk Mikrobiologi, Aarhus Universitetshospital
Iben Brandenburg, Hygiejnesygeplejerske, MRSA-enheden, Region Midtjylland
Bodil Forman, Hygiejnesygeplejerske, MRSA-enheden, Region Midtjylland
Per Olav Eidner, Praksiskoordinator