Positivliste for lægemidler
Positivliste for lægemidler i Region Midtjylland
Positivliste for rekvisition af lægemidler til alment praktiserende læger og vagtlæger i Region Midtjylland
Revideret 18. november 2024
Klik her for at se: Positivliste for rekvisition af lægemidler til alment praktiserende læger og vagtlæger i Region Midtjylland
Positivlisten er en liste over lægemidler, som praktiserende læger og vagtlæger i Region Midtjylland kan rekvirere på regionens regning jf. Landsoverenskomsten § 36 for gruppe 1- og 2 sikrede patienter. Lægemidlerne skal anvendes i direkte tilknytning til en behandling. Lægemidler til brug i praksis skal rekvireres elektronisk ifølge den gældende receptbekendtgørelse (gælder dog ikke magistrelle lægemidler, der ikke er optaget i stamdatasættet samt ikke registrerede specialiteter).
Der kan udleveres lægemidler til patienten i en mængde, der svarer til patientens behov, indtil lægemidlet kan fremskaffes fra et apotek.
Apotekerne må kun ekspedere lægemidler inden for den angivne ATC-kode på positivlisten og kun den angivne lægemiddelform. Apoteket skal substituere til det billigste præparat blandt synonyme og parallelimporterede lægemidler. Hvis særlige opbevaringstilladelser taler for det, så kan et dyrere alternativ ekspederes, hvis prisen er på nogenlunde samme niveau som billigste alternativ.
Hvis en læge specifikt ønsker en spray med en bestemt form, må apoteket i dette særlige tilfælde undlade substitution, hvis prisen på den ønskede inhalator ligger på nogenlunde samme niveau som prisen på det billigste alternativ.
For at undgå spild/udløb af medicin, bør blisterpakninger/enkeltdoserede lægemidler foretrækkes, da det giver mulighed for deling af pakninger. Hvis blisterpakning ikke er den billigste, men prisforskellen til bøtte er rimelig, kan et ønske om blisterpakning alligevel imødekommes. Listen er udarbejdet i et samarbejde mellem to praktiserende læger udpeget af PLO-Midtjylland og farmaceuter fra Kvalitet og Lægemidler i Region Midtjylland.
Listen opdateres i samarbejde mellem en praktiserende læge, der er udpeget af PLO, den ledende overlæge for Lægevagtens Natberedskab, praksiskoordinatoren for lægemidler fra Midtkraft og en farmaceut fra Medicinteamet i Midtkraft.
Spørgsmål eller ændringsforslag til Positivlisten, kan rettes til:
Farmaceut Louise Hopkins, Kvalitet og Lægemidler, Region Midtjylland
mail louhop@rm.dk eller på telefon: 24 90 81 16
Listen opdateres løbende og forelægges en gang årligt for samarbejdsudvalget for almen praksis.