MedicinNyt nr. 1, 2025

DOAK behandling

I april 2024 gik Xarelto af patent. Der findes derfor nu generiske udgaver med rivaroxaban.

Dette har givet et betydeligt fald i priserne på rivaroxaban, hvorfor det nu er betydeligt billigere for patienterne, hvis de både opstartes i eller omlægges til behandling med rivaroxaban frem for apixaban. 

Aktuelt er priserne per DDD på DOAK:

Priser fra medicinpriser.dk den. 20. januar 2025

Det samlede tilskudsbeløb til DOAK (dabigetranetexilat, apixaban, edoxaban og rivaroxaban) var i Region Midtjylland i 2024 på ca. 163 mio.kr. fordelt på 47.373 personer.

Størstedelen af forbruget ligger på Rivaroxaban (ca. 53 %) og Apixaban (ca. 40 %).

Alle DOAK er vist at være effektive og sikre, hvorfor rivaroxaban med økonomiske besparelse taget i betragtning er førstevalg.

Det Kardiologiske Specialeråd i Region Midtjylland har sammen med Den Regionale Lægemiddelkommité udsendt brev til relevante hospitalsafdelinger, hvori der opfordres til opstart og omlægning til rivaroxaban.

Der kan være særlige omstændigheder, hvor apixaban ud fra en konkret vurdering kan anbefales frem for rivaroxaban. Dette kan fx være svært nedsat nyrefunktion, skrøbelighed, bivirkninger eller farmakologiske interaktioner, fx i relation til kemoterapi.

Ved skift fra andre DOAKs til rivaroxaban seponeres det tidligere DOAK og behandling med rivaroxaban startes på tidspunktet for næste dosis DOAK.

Rivaroxaban skal indtages med mad, da samtidig fødeindtagelse øger absorptionen fra ca. 66% til ca. 90%.

Laktose i lægemidler

Laktose er et almindeligt brugt hjælpestof i lægemidler, og 20-25% af receptpligtige lægemidler og ca. 5% af håndkøbsmedicin indeholder laktose. Det kan derfor være tidskrævende at finde et præparat, som ikke indeholder laktose. I nogle tilfælde kan det også føre til uhensigtsmæssige præparatvalg eller underbehandling.

Ca. 2-5% af befolkningen i Skandinavien har en grad af primær laktasemangel, hvor evnen til at spalte og dermed optage laktose aftager med alderen. Når dette fører til gastrointestinale symptomer, taler man om laktoseintolerans. Det er vigtigt at skelne dette fra regelret mælkeallergi, som er en antigen-antistof-medieret tilstand over for mælkeproteinet.

Selvom der er stor individuel variation i sensitiviteten, tyder litteraturen på, at de fleste patienter med laktoseintolerans vil være i stand til at indtage min. 6-15 g laktose (sv.t. 1-3 dl mælk) på én gang uden at få symptomer. Tolerancen øges ved samtidigt fødeindtag. Selv ved udtalt polyfarmaci vil det samlede laktoseindtag via medicinen sjældent nå over 2 g i alt/dag, eftersom hver tablet/kapsel normalt kun indeholder 100-200 mg laktose – og maksimalt 400 mg. I klinisk praksis kan det derfor forventes, at laktoseindtaget via lægemidler hos langt de fleste ikke vil være højt nok til at udløse symptomer. Det er derfor som udgangspunkt unødvendigt at tage hensyn til laktoseindholdet ved præparatvalg. 

I nogle situationer kan det af hensyn til compliance og behandlingsalliancen med patienten være hensigtsmæssigt at undgå laktose. Tilsvarende hvis patienten har regelret allergi eller er en af de mere sensitive laktoseintolerante.

Man kan da finde oplysninger om lægemidlers laktoseindhold på følgende vis:

• Søg på det generiske navn (fx aripiprazol) i søgefeltet på pro.medicin. Man får da en liste over alle de markedsførte præparater (handelsnavnene) i Danmark med det indholdsstof

• På hvert enkelt præparats side kan man under overskriften ”indholds- og hjælpestoffer” tjekke, om laktose er anført (positivliste)

• Hvis det ikke er anført her, kan man tjekke produktresuméet for at sikre sig, at det pågældende lægemiddel virkelig ikke indeholder laktose.

Tilladte lægemidler ved restordrer

Ved restordrer kan der anvendes ikke-registrerede lægemidler/specialiteter (IRS), hvis der ikke findes brugbare alternativer på det danske marked. Tidligere skulle der ansøges om udleveringstilladelse før en IRS kunne tages i brug, og ved kritiske og langvarige restordrer har Medicinteamet i udvalgte tilfælde indhentet regionale udleveringstilladelser. 

I 2024 er der kommet en lovændring, som giver Lægemiddelstyrelsen mulighed for at tillade brug af udenlandske lægemidler uden, at der først skal udstedes en udleveringstilladelse, jf. lægemiddelloven §29 stk. 2. Når Lægemiddelstyrelsen tillader, at der anvendes en IRS, behøver hverken Medicinteamet eller den enkelte læge dermed at søge om udleveringstilladelse. 

Oplysninger om hvilke lægemidler, der er givet særlig tilladelse til, ses her.

Der kan abonneres på nyheder via dette link. Indtast mailadresse og vælg til i denne boks:

Lige nu er der national tilladelse til bl.a. tab. doxycyclin 100 mg, øjendr. Fucithalmic 1 % og tab. Metronidazol 250 mg.

Lægemiddelstyrelsen tager løbende stilling til, hvilke udenlandske lægemidler, der kan ordineres og udleveres uden udleveringstilladelse. Det må forventes at antallet af regionale udleveringstilladelser fremover falder, på baggrund af de nye regler.

Der er netop nu følgende regionale udleveringstilladelser:

• Diazepam, injektionsvæske, 10 mg/2 ml

• Propyltiouracil, tablet, 50 mg

• Oxybuprocain, øjendråber, 4 mg/ml

På praksis.dk kan det ses, hvilke regionale udleveringstilladelser der er i Region Midtjylland.

Ved restordrer anbefales det, at orientere sig på www.restordre.dk, der drives af Region Syddanmark. Her kan man bl.a. se, hvornår der er forventet levering. Listen medtager kun højfrekvente lægemidler og er dermed ikke fuldstændig.