Nedtrapningskemaer til benzodiazepiner
Inspiration til nedtrapning af benzodiazepiner til patienter
Her kan du hente inspiration til nedtrapning af benzodiazepiner til dine patienter.
Skemaerne er lige til at printe ud og bruge, fx som udgangspunkt for en snak med patienterne om, hvordan en nedtrapning konkret kan gribes an. Forsynes skemaet med navn, har patienten sin egen nedtrapningsplan.
Det vigtigste princip i nedtrapning af benzodiazepiner er, at man aldrig bør gå op i dosis men hellere blive en uge mere på det trin, man er kommet til.
Vi anbefaler en langsom direkte nedtrapning, men hvis det forekommer bedre at omlægge til diazepam på grund af dette stofs længere halveringstid, er der også skemaer til dette.
De kortidsvirkende benzodiazepiner og benzodiazepinlignende stoffer som triazolam, zolpidem og zopiclon kan nedtrappes direkte eller seponeres brat, fordi stofferne forventes at være ude af kroppen inden næste dosis. Erfaringen fra mange læger i Region Midtjylland er dog, at det bratte ophør kan give abstinenser. Derfor er der også skemaer til en langsom nedtrapning og til omlægning til diazepam for de kortere virkende stoffer.
Har du spørgsmål eller kommentarer til skemaerne, er du velkommen til at kontakte de regionale lægemiddelkonsulenter i medicinteamet i Region Midtjylland
De enkelte nedtrapningsskemaer kan hentes her: