Om DDD
DDD
DDD er en statistisk måleenhed, der gør det muligt at sammenligne forbruget af forskellige lægemidler. Den er fastsat for de enkelte lægemiddelstoffer (pr. administrationsvej) og svarer ikke nødvendigvis til en daglig dosering.
DDD-værdien for et lægemiddelstof fastsættes af Verdenssundhedsorganisationen WHO. De gældende DDD-værdier og baggrunden for DDD-systemet kan findes på WHO's hjemmeside.
Sammenligning af DDD
Da DDD ikke nødvendigvis svarer til den daglige dosering, kan statistikken afvige mellem lægemidler.
Hvis den fastsatte DDD er lavere end det der ordineres, vil statistikken vise et større forbrug end forventet.
Fx for Azithromycin, hvor 1 DDD er tilsvarende 300 mg, og en ordination kan være på 1.000 mg:
Ordination | Pakning | Lægemiddelindhold | Forbrug |
1000 mg x 1 (engangsdosis) | 500 mg x 2 tab | 1000 mg | 3,3 DDD |
Da vil 1 behandling være tilsvarende 3,3 DDD.
Omvendt vil en høj DDD få forbruget til at se lavere ud end forventet.
Fx for Oxapax, hvor 1 DDD er tilsvarende 50 mg, og en ordination kan være på 15 mg dagligt:
Ordination | Pakning | Lægemiddelindhold | Forbrug |
15 mg x 1 dgl | 15 mg x 30 tab | 450 mg | 9 DDD |
Da vil 30 dages behandling være tilsvarende 9 DDD
Det har også betydning, hvilken pakningsstørrelse der ordineres, som fx for pantoprazol, hvor 1 DDD er 40 mg:
Ordination | Pakning | Lægemiddelindhold | Forbrug |
20 mg x 1 dgl i 7 dage |
20 mg x 14 tab | 280 mg | 7 DDD |
20 mg x 56 tab | 1120 mg | 28 DDD | |
20 mg x 98 tab | 1960 mg | 49 DDD |
Variationer i forbrug kan fx skyldes
- Sæsonvariation
- Mønster for årskontroller
- Forskel på hvilke lægemiddelstoffer man ordinerer inden for en given gruppe af lægemidler
- Brug af forskellige doser af samme lægemiddelstof
- Brug af spray på spacer kontra brug af inhalationsdevice med pulver