Psykiatri
Basislisten - lægemiddelanbefalinger
Depression
Anbefalet behandlingsrækkefølge (kan afviges i særlige tilfælde)
- 1. valg: SSRI Sertralin (N06AB06)
- 2. valg: SSRI Escitalopram (N06AB10)
- 3. valg: SNRI Duloxetin (N06AX21)
- 3. valg: NaSSA Mirtazapin (N06AX11)
Kommentarer
SSRI
OBS på EKG-kontrol ved opstart og dosisøgninger.
NaSSA
Giver mere sedation og vægtøgning end SSRI, men kan have en plads ved samtidig søvnbesvær eller angst eller ved vedvarende kvalme eller seksuelle bivirkninger ved brug af SSRI.
Angst
Rekommanderede lægemidler
- Sertralin (N06AB06)
- Escitalopram (N06AB10)
Kommentarer
Sertralin (SSRI) anvendes ved social fobi og panikangst.
Escitalopram (SSRI) anvendes ved generaliseret angst, social fobi samt panikangst.
OBS på EKG-kontrol ved opstart og dosisøgninger ved begge præparater.
Beroligende
Rekommanderet lægemiddel
- Oxazepam (N05BA04)
Kommentarer
Oxazepam anvendes, hvis der er behov for en kortvarig behandling (< 2-4 uger) af akutte angst- og urotilstande. Oxazepam er valgt pga. den relative korte halveringstid (10 timer), mindre risiko for akkumulering. Det er det eneste benzodiazepin, hvor kørekort kan anvendes (dog maksimal døgndosis 30 mg).
Søvnløshed
Rekommanderet lægemiddel
- Zolpidem (N05CF02)
- Melatonin (N05CH01), depottablet
Kommentarer
Zolpidem har en T½ = 2-3 timer. Det anbefales på grund af den relative korte halveringstid. Mindst risiko for akkumulering og ”hang over”. Lægemidlet gives som en kortvarig behandling (<2 uger) af søvnbesvær (indsovningsbesvær) 15-30 min før sengetid. Til ældre, svækkede og ved nedsat leverfunktion anbefales max 5 mg.
Melatonin kan anvendes ved kortvarig behandling af søvnløshed hos personer >55 år. Indtages 1-2 timer før sovetid. Det anbefales på grund af færre bivirkninger end for benzodiazepiner.
Delir
Rekommanderet lægemiddel
- Risperidon (N05AX08)
Kommentarer
Risperidon i styrkerne 0,5 mg, 1 mg og 2 mg er 1. valg til kortvarig symptombehandling af delir.
Lægemidlet anbefales, da det har relativt få ekstrapyramidale bivirkninger, lav kardiovaskulær påvirkning og ringe sedation samt ud fra pris.
Til ældre: max. 1-2 ugers behandling.
Alkoholabstinensunderstøttende behandling
Rekommanderet lægemiddel
- Acamprosat (N07BB03) (Campral®)
Kommentarer
Anvendes som en del af et behandlingsprogram for at reducere trangen til alkohol og derved risikoen for tilbagefald. Især virksomt hvor der er kraftig alkoholtrang og lettere angst knyttet til alkoholismen.
OBS ved GFR <50ml/min.
Tages forskudt for mad, da biotilgængeligheden ellers kan nedsættes med 20 %).
Links
- Region Midtjylland: Nedtrapning af vanedannende lægemidler (2020)