Spring til indhold

Rekvisition af genetiske analyser i almen praksis, Blodprøver og Biokemi, AUH

Orientering om rekvisition af genetiske analyser i almen praksis: DNA-MCM6-gen [Lactasepersistens]. DNA-F5-gen [faktor V Leiden]. DNA-F2-gen [protrombin variant]

DNA-MCM6-gen [lactasepersistens]
Analysen DNA-MCM6-gen [Lactasepersistens] anvendes til udredning af laktoseintolerans. Det har ved gennemgang af laboratoriedata vist sig, at analysen ofte rekvireres mere end én gang i almen praksis.

Analysen bør kun tages én gang på hver patient. Da analysen udføres på genomisk DNA, ændres resultatet ikke over tid. Derfor skal denne type genetiske analyser kun tages én gang i patientens liv.
 

DNA-F5-gen og DNA-F2-gen
Ved behov for familieudredning af F5-gen (faktor V Leiden) eller F2-gen er det muligt at rekvirere både DNA-F5-gen og DNA-F2-gen i almen praksis. Analyserne findes under gruppen "Hæmostase". Er der kun behov for én af disse to analyser, er det mest hensigtsmæssigt at rekvirere dem i almen praksis, da patienten herved får et hurtigere svar.

Hvis patienten er hetero- eller homozygot for DNA-F5-gen eller DNA-F2-gen, kan der findes information om dette på vores hjemmeside i patientvejledningerne [http://www.auh.dk > Blodprøver og Biokemi > Pjecer og vejledninger]. Alternativt kan der søges rådgivning ved Center for Hæmofili og Trombose, Blodprøver og Biokemi, AUH.

Hvis der ønskes mere omfattende trombofiliudredning med henblik på tromboserisikovurdering, henvises som hidtil til Center for Hæmofili og Trombose, Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital.
 

Yderligere information
Oplysninger om de enkelte analyser kan findes på www.analysefortegnelsen.dk

Spørgsmål kan rettes til:
Overlæge Anne-Mette Hvas, annehvas@rm.dk, tlf. 2118 6893

_____________________________________________________________

Lene Heickendorff, Ledende overlæge
Kate Juul Strandgaard, Ledende bioanalytiker
Erik Høgh, Praksiskonsulent

Sendt til praktiserende læger i Aarhus og Samsø kommuner