Pt-B12 mangel, (diagnostik) refleks-analysen forbedres pr. 24.oktober 2022
Baggrund
Pt-B12 mangel, (diagnostik) refleks-analysen opdateres og forbedres i overensstemmelse med den tidligere implementering af nye alderskorrigerede referenceintervaller for P-Vitamin B12 og P-Methylmalonat1. Ved rekvirering af refleks-analysen vil P-Methylmalonat og eGFR automatisk blive medbestemt, når det er relevant2. Refleks-analysen anvendes som tidligere ved mistanke om vitamin B12-mangel. P-Methylmalonat som enkelt analyse vil herefter kun kunne rekvireres efter aftale med Blodprøver og Biokemi.
Fordele
- Kan nu også anvendes til børn.
- Der tages højde for alle aldres specifikke referenceintervaller.
- Nyrefunktionen estimeres automatisk ved behov.
- Der gives elektronisk støttende tekstsvar.
- Den tidligere gråzone med gentagelse efter 1 år er afskaffet
1 Abildgaard A, Knudsen CS, Hoejskov CS, Greibe E, Parkner T. Reference intervals for plasma vitamin B12 and plasma/serum methylmalonic acid in Danish children, adults and elderly; Clin Chim Acta; 525, 62-68; 2022.
2 Nielsen S, Parkner T, Arendt JFH. Vitamin B12 deficiency: correction of P-methylmalonic acid for estimated glomerular filtration rate to improve diagnostic value - a confirmatory study.Scand J Clin Lab Invest; 13, 1-6; 2022.
Vi gør opmærksom på at dette er et fælles nyhedsbrev til alle praktiserende læger i Region Midtjylland.
Yderligere vil vi anbefale og opfordre at hver enkelt praksis opdaterer og ændrer i praksis's egne profiler analyser som P-Methylmalomat og /eller P- vitamin B12 til Pt-B12 mangel, (diagnostik) refleks-analysen.
Yderligere information
Oplysninger om refleks-analysen inkl. algoritmen og mulige tekstsvar kan findes på www.analysefortegnelsen.dk for AUH under Pt-B12 mangel, (diagnostik).
Analysetekniske spørgsmål kan rettes til overlæge Tina Parkner, tinapark@rm.dk, tlf. 5184 6817
_____________________________________________________________
Afdelingsledelserne på afdelingerne for Blodprøver og Biokemi i Region Midtjylland
Indhold leveret af:
8800 Viborg