Nye pop-up funktioner i WebReq
Fra fredag den 1. marts 2024 aktiveres der i hele Region Midtjylland en ny pop-up funktion i WebReq ved gentagen bestilling af P-M-komponent (NPU17675) og P-Kappa/Lambda kæde(Ig) frit (AAB00531 og NPU19608).
Baggrund
Den nye pop-up funktion viser de nyeste resultater på analyserne og gør det lettere at undgå unødige gentagelser af blodprøver.
Hvilken betydning har ændringen?
Hvis analysen bestilles på en patient, der allerede har fået målt P-M-komponent og/eller P-Kappa/Lambda kæde(Ig) inden for 6 måneder, vil der vises et pop-up vindue. I pop-up vinduet vises dato og resultat for seneste analysesvar.
Hvis man alligevel ønsker at gentage analysen, skal der angives en begrundelse for dette. Det kan fx være ved et tidligere mislykket analysesvar.
Tidsintervallet for 6 måneder er besluttet i samarbejde med hæmatologer på AUH og i Gødstrup.
Spørgsmål vedrørende analyserne kan rettes til
Aarhus Universitetshospital: Overlæge Holger Jon Møller, holgmoel@rm.dk
Regionhospitalet Gødstrup: Overlæge Rie McGrail, rie.mcgrail@goedstrup.rm.dk
____________________________________________________________
Praksisudvalget under det Tværfaglige Specialeråd for Klinisk Biokemi i Region Midtjylland
Indhold leveret af:
8800 Viborg