Patientfortegnelse
BEMÆRK
Lægesystemerne er i gang med udvikling af en løsning, hvor patientfortegnelsen opdateres automatisk. EG Clinea, EG WinPLC og Multimed er juli 2024 færdig med løsningen, og resten af lægesystemerne i gang. Hvis du har et andet lægesystem kan du høre supporten af dit lægesystem, om de har udviklet løsningen eller hvornår de evt. gør det.
Når din patientdatabase automatisk opdateres, skal du selvfølgelig ikke længere indlæse patientfortegnelsen manuelt.
Patientfortegnelsen er en opdateret liste over klinikkens tilmeldte patienter. Der bliver lagt en ny opdateret fortegnelse i Listevisningen på sundhed.dk hver måned.
Patientfortegnelsen kan indlæses i almen praksis' journalsystemer.
Når fortegnelsen indlæses opdateres cpr-data på klinikkens patienter. F.eks. ændres sygesikringsstatus på døde patienter, adresser opdateres og fraflyttede patienter ændres til passanter. Dette er blandt andet en fordel, når du skal lave dataudtræk, samt når du kigger i dine patientlister på f.eks. KOL og diabetes via forløbsplanmodulet.
Fortegnelsen skal indlæses i et såkaldt .ncd format. Det er et filformat, som kun er beregnet til indlæsning. Filen giver ikke meget mening, hvis man blot forsøger at åbne den for at se ændringerne inden indlæsning.
Sådan henter du patientfortegnelsen
Du logger på sundhed.dk og kan nu, hvis du har rettighederne hertil, under "Listevisning" se Patientfortegnelser.
Du kan sortere listevisningen ved at klikke øverst på f.eks. Type eller Oprettet.
Fortegnelserne ligger i to formater det nye (Windows) eller det gamle (DOS) formatHvilket format du skal vælge afhænger af dit lægesystem:
- XMO - begge formater kan bruges. Bruges det gamle format skal der være flueben i feltet ”OID”, ved det nye format skal fluebenet fjernes.
- EG Clinea - begge formater kan bruges
- NOVAX - gammelt format (.ncd)
- Ganglion - nyt format
- WinPLC - nyt format
- MyClinic - gammelt format (.ncd)
Får du valgt et forkert format, vil æ,ø,å blive skrevet forkert på patienterne. Hvis det sker, kan du bare indlæse det andet format.
Det er forskelligt hvordan fortegnelsen skal indlæses i de enkelte journalsystemer. I Clinea foregår det via Systemmanager -> Diverse -> Indlæs patientfortegnelse.
Du kan sikkert finde en vejledning til indlæsning i dit lægesystems manual, eller du kan ringe til deres support og få dem til at oplyse og/eller hjælpe med, hvor og hvordan du indlæser patientfortegnelsen.
I XMO skal patientfortegnelsen indlæses på både klinik- og behandlerniveau, altså for hver enkelt bruger.
I Clinea, WinPLC, Multimed og Novax kun på klinikniveau (og selvfølgelig på hvert ydernummer, hvis der er flere).
Jeg har desværre ikke oplysninger på alle lægepraksissystemerne.
HUSK at slette filen med patientfortegnelsen!
Efter indlæsning skal filen med patientfortegnelsen ikke bruges længere. Filen indeholder personfølsomme data, og skal derfor slettes. Husk også, efter sletning, tillige at slettes filen fra papirkurven på din pc. TIP: Slet filer uden om Papirkurven ved at trykke på knapperne SHIFT + DELETE, så slettes den helt uden om papirkurven.
Indholdsansvarlig