Spring til indhold

Dosisdispensering

Orientering om brugen af dosisdispensering

Målgruppe for patienter i dosisdispensering

Målgruppen er borgere, der er stabilt medicinerede uden forventning om nært forestående ændringer i medicinen. Kommunen eller patienten kan anmode om opstart hos den praktiserende læge, men den praktiserende læge kan også på eget initiativ opstarte.

Skal patienten i dosisdispensering?

  • Vurderer, om patienten er egnet til at få dosispakket sin medicin. Tag fx udgangspunkt i den medicin som egen læge er ansvarlig for. I visse tilfælde kan det være en fornuftig fremgangsmåde at starte med en delvis dosisdispensering, fx den stabile del af medicinen (kalk, magnyl, statiner mv.), mens den variable del, eller den del der ordineres af andre speciallæger, dispenseres af plejepersonalet.
  • Det kan være hensigtsmæssigt, at opgaven med at udstede dosisrecepter løses af en fast nøgleperson i praksis, så der opnås fortrolighed med opgaven og et godt samarbejde med apoteker og kommunen. Vigtigt også at være dækket ind i forbindelse med sygdom og ferieperioder.
  • Hvis borger ikke er egnet til at overgå til dosispakket medicin, sendes besked til kommunen med begrundelse.

Vær opmærksom på følgende:

  • Ordination oprettes med ”strukturerede doseringer” pga indlæsning i doseringsmaskinen og visning i kommunens omsorgssystem
  • Der skal IKKE slutdato på selve ordinationen. Hverken behandlingsslut eller doseringsslut (medmindre behandlingen skal ophøre)
  • Under en ordination kan være både dosisdispenseringsrecept og alm. recept.
  • Dosisrecepten skal være gyldig fra dags dato (dosisrecepter er gyldige i 2 år)
  • Undgå at lave dosisrecept med fremtidig gyldighed "Recept gyldig fra". Hvis behandlingen skal starte i fremtiden skal det styres ved hjælp af doseringsstart.
  • Dosisrecepten udstedes til aftalt udleveringsapotek HUSK at overveje længden af dosisreceptens løbetid.
  • Ens løbetid på alle dosisrecepter hos patienten letter arbejdet
  • FMK ajourføres
  • Lægen/nøglemedarbejder sender besked til kommunen om iværksættelse
  • 40 dage før receptens udløbsdato kommer en automatisk receptanmodning fra FMK.
  • Ved akutte ændringer skal lægen opdatere FMK, informere apoteket og borgeren eller kommunen ved medicinadministration.
  • Hvis kommunen ønsker, at patienten kommer i dosisdispenseret medicin, så lav en aftale med kommunen om, at de har orienteret patienten om prisen. Ifølge aftalen om dosisdispensering skal patienten nemlig orienteres om prisen.
  • I ydelse 4500 er efterfølgende ændringer i den dosispakkede medicin. Ydelsen kan afregnes alene eller sammen med andre ydelser. Løber til udgangen af 2024.

Sådan kan du bruge datakonsulenterne:

  • sparring omkring interne arbejdsgange i praksis, samarbejde med kommune og apotek (telefonisk eller besøg i praksis).
  • hvis noget driller i lægesystemet. Vi er ikke eksperter i de 6 lægesystemer, men vi kan nogle tips og tricks
  • vi deltager gerne i KLU-møder, klyngemøder eller hospitalsklyngemøder, hvis det er relevant og ønsket af jer
  • deltag i vores webinarer

Vejledning i lægesystemerne:
https://medcom.dk/vejledninger-til-dosisdispensering-fra-laegesystemer/
 
PLOs quickguides og link til klyngepakke samt aftalen om ydelse 4500: 
https://laeger.dk/foreninger/plo/overenskomsten-og-aftaler/nationale-aftaler/aftale-om-dosispakket-medicin

PLOs FAQ om dosisdispensering i almen praksis:
https://laeger.dk/foreninger/plo/overenskomsten-og-aftaler/nationale-aftaler/aftale-om-dosispakket-medicin/spoergsmaal-svar-dosispakket-medicin

Sundhedsdatastyrelsens vejledninger og "værd at vide om dosisdispensering":
https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/registre-og-services/om-faelles-medicinkort/fmk-sundhedsprofessionelle/dosisdispensering

Hvad skal patienten betale (prisberegner):
https://app.apoteket.dk/prisberegner-dosispakket-medicin