Spring til indhold

Digital Svangrejournal

Digital Svangrejournal - et digitalt værktøj til dig som praktiserende læge

Hvad er Digital Svangrejournal?

Digital Svangrejournal er et digitalt værktøj til dig som praktiserende læge, der via et digitalt spørgeskema og automatisk dataoverførsel skal lette arbejdsbyrden samt forbedre informationsudveksling mellem den gravide, almen praksis og fødested.

Hvornår anvendes Digital Svangrejournal?

Digital Svangrejournal digitaliserer indtil videre kun første svangrekonsultation i almen praksis. Vær derfor opmærksom på, at du fortsat skal printe den fysiske vandrejournal, som anvendes i det videre forløb.

Hvordan anvendes Digital Svangrejournal?

Før første svangrekonsultation:

  • Når den gravide bestiller tid til første svangrekonsultation, sendes det digitale spørgeskema til hende via lægesystemet (se vejledning til lægesystem nedenfor).
  • Den gravide modtager skemaet i Min Læge-appen, og skal udfylde det senest på dagen for konsultationen. De udfyldte oplysninger overføres automatisk til Digital Svangrejournal i Klinik+

Under første svangrekonsultation:

  • I samråd med den gravide, gennemgår du besvarelserne. Om nødvendigt, kan du redigere og supplere besvarelserne.
  • Når oplysningerne er korrekt registreret, trykker du på ”Opret svangreblanketter”. Herefter låses oplysningerne, idet data overføres til de oprindelige papirjournaler Svangerskabsjournalen og Vandrejournalen. Samtidig sendes en påmindelse til lægesystemet at sende en sygehushenvisning til fødestedet.

Efter første svangrekonsultation:

  • Under ”Opgaverekvisition” i lægesystemet ligger henvisningen (REF01) klar til at blive afsendt. Svangerskabsjournalen er automatisk vedhæftet i PDF-format.
  • Bemærk hertil, at den fysiske papirvandrejournal fortsat skal printes fra lægesystemet og udleveres til den gravide, så hun kan medbringe den til efterfølgende konsultationer hos jordemoder og fødested.

Vejledninger

Nedenfor ses relevante vejledninger til Digital Svangrejournal:

Indholdsansvarlig

Nicoline Bisgaard Møller, tlf. 2945 8724 eller mail nicomo@rm.dk

_______________________________________________________________

Datakonsulenterne