Digital Post
Adgang til Digital Postkasse
Almen praksis kan give alle medarbejdere og revisorer mfl. adgang til praksis digitale postkasse. Medarbejdere kan også selv anmode om adgang til den digitale postkasse ved, på virk.dk, at klikke på "Gå til virksomhedens digitale postkasse". Herefter logges på med NemID medarbejdersignatur.
Der vil stå en meddelelse om, at medarbejderen ikke har rettigheder til at tilgå Digital Post. Samme sted kan medarbejderen imidlertid klikke på en knap, for at anmode Administrator om adgang. Når Administratoren efterfølgende logger på den Digitale Postkasse, kan medarbejderens anmodning bekræftes under Menu -> Rettigheder.
Opsætning og aktivering
Den digitale postkasse skal oprettes af virksomhedens NemID/digitalsignatur administrator. Efter oprettelsen kan der gives adgang til andre medarbejdere.
Start oprettelsen her: https://virk.dk/vejledning/virk-hjaelp/digital-post/
Muligheder for hjælp
Digital Post: Telefon: 3398 0030, mandag til fredag 09.00-20.00 eller https://virk.dk/vejledning/virk-om-virk/virk-kontakt/
Login og rettigheder: Erhvervsstyrelsens Kundecenter, telefon: 7220 0030, mandag til torsdag: 08.30-16.00, fredag: 09.00-15.00
Diverse om Digital Post
Det er ikke obligatorisk at kunne sende, men det er obligatorisk at kunne modtage. Dine muligheder for at sende er beskrevet i denne vejledning.
Digital Post fra det offentlige modtages på virk.dk. Digital Post fra virksomheder, banker, forsikringsselskaber o. lign. kommer på e-boks og mit.dk. Det er på virk.dk muligt at afkrydse, at man også der vil modtage post sendt fra private virksomheder. Og omvendt er det på e-boks og mit.dk muligt af afkrydse, at man der også vil modtage post fra det offentlige. På den måde kan man modtage al Digital Post ét sted.
Indholdsansvarlig
Datakonsulenten