Spring til indhold

Fra januar 2024 udbetales plejehjemslægehonorar inklusiv moms

PLO og RLTN har indgået en tillægsaftale vedr. udbetaling af plejehjemslægehonorar

PLO og RLTN har indgået en tillægsaftale vedr. udbetaling af plejehjemslægehonorar - se aftalen her

Det fremgår af aftalen, at den aftalte sundhedsfaglige rådgivning til plejehjem jf. OK22 § 63 stk. 1, er en momspligtig ydelse.
Det forventes, at langt de fleste praktiserende læger er momsregistrerede. Derfor udbetaler regionen fra den 1. januar 2024 honoraret inklusiv moms.

Er en læge ikke momsregistreret, skal lægen orientere regionen herom. I de tilfælde vil honoraret blive udbetalt eksklusiv moms.

Meddelelse om, at du som plejehjemslæge ikke er momsregistreret sendes til regionen via Virk.dk

Opgørelse over moms på plejehjemshonorar for 2023
Regionen sender en opgørelse til alle læger, der har modtaget plejehjemslægehonorar i 2023.
På baggrund af opgørelsen skal I  sende en faktura til regionen.
Meddelelsen sendes til jeres digitale post ultimo februar 2024.

____________________________________________________________

Praksisadministrationen, Koncernøkonomi, Region Midtjylland