Tårevejsstenose og tåreflåd hos børn
Forløbsbeskrivelse
Forløbsbeskrivelse for hvordan patienter skal undersøges og eventuelt henvises til Afdelingen for Øjensygdomme, Rigshospitalet
Sygdom: Tårevejsstenose og tåreflåd hos børn
Team: Externa team
Indledning:
En stor andel af børn fødes med tåreflåd, oftest på grund af tillukket Hasners membran. Ved langt de fleste af disse børn forsvinder tåreflåd spontant inden for de første 6-12 levemåneder, da Hasners membran åbnes spontant. Børn bør derfor ikke henvises til hospitalsbehandling af tåreflåd før de er minimum 12 måneder, medmindre der er dacryocystitis, en dilateret tåresæk (dacryocele), eller andre forhold der taler for en tidligere vurdering og intervention.
Forløb i øjenlægepraksis:
Undersøgelser inden henvisning
- Objektiv øjenundersøgelse inklusive vurdering af øjenlågsstilling, fejlrettede cilier, snask og pus i cilier, højde af tåremenisk, tilstedeværelse og stilling af tårepunkter samt eventuel hævelse af tåresæk. Eventuelt fluorescein farve forsvindingstest.
- Vurdering af om barnet kan have kongenit glaukom med blandt andet vurdering af cornea diameter, klarhed af cornea (Haab striae) samt intraokulært tryk.
Kriterier for henvisning til øjenafdeling:
- Vedvarende tåreflåd efter 12 måneders alderen med tegn til tårevejsstenose
- Ved tegn til dacryocystitis bør barnet uanset alder henvises akut
- Ved tegn til dacryocele bør barnet uanset alder henvises
- Ved mistanke om kongenit glaukom bør barnet henvises akut til glaukom team
Hvad skal henvisningen indeholde
- Information om symptomer
- Stilling af øjenlåg, tårepunkter, højde på tåremenisk og eventuel inflammatorisk tilstand i øjenlåg eller conjunctiva.
Forløb i hospitals-regi
Undersøgelse
- Vurdering af patienten med henblik på om der skal der tilbydes operation for medfødt tårevejsstenose i form af tårevejssondering og eventuel anlæggelse af midlertidige silikone slanger i tåreveje, eller eventuel øjenlågskirurgi.
Behandling
- Operation for fejlstillede øjenlåg og fejlrettede cilier
- Sondering af tåreveje og eventuel anlæggelse af midlertidige silikone slanger i tåreveje.
- Neonatal dacryocystitis behandles under indlæggelse med systemisk antibiotika og ofte sondering af tåreveje
Kriterier for afslutning fra Øjenafdeling
- Efter succesfuld behandling som har afhjulpet tåreflåd og andre symptomer
- Tilfælde hvor yderligere kirurgi vurderes ikke at kunne afhjælpe symptomer eller tilfælde hvor forældre ikke ønsker yderligere kirurgisk behandling
Forløb i kontrolfase i øjenlægepraksis
- Tilfælde med succesfuld behandling som har afhjulpet tåreflåd og andre symptomer kræver som udgangspunkt ikke kontrol i øjenlægepraksis